Emnet for FSR - danske revisorers CSR-udvalgs tredje dialogmøde i 2020 er Whistleblower-ordningen.

FSR - danske revisorers CSR-udvalg inviterer til dialogmøder i det kommende år med fokus på god praksis, tendenser og udvikling inden for virksomheders arbejde med samfundsansvar. På dialogmøderne vil du kunne høre oplæg fra frontløberne på bæredygtighedsdagsordenen, og få mulighed for at indgå i dialog med andre ligesindede. Vi håber, at du som virksomhedsrepræsentant med ansvar for CSR og rapportering, investor eller revisor har lyst til at deltage og give dit bidrag til dialogen. Møderne ledes på skift af et medlem af FSR – danske revisorers CSR-udvalg.

 

Onsdag den 3. juni klokken 14.00-16.30 er emnet Whistleblower-ordningen.

Mødeleder er Marie Voldby, Director, Deloitte.

 

Sæt kryds i kalenderen allerede nu!

Møderne afholdes som udgangspunkt i Revisorernes Hus, Kronprinsessegade 8, København og er gratis at deltage i. Endeligt program offentliggøres forud for hvert af møderne, senest en måned før afholdelse.

 

Tilmelding
Der åbnes for tilmeldinger ca. en måned før hvert møde, når programmet offentliggøres.

 

Hvis du ikke er på invitationslisten og gerne vil være det, så skriv til sekretær Mette Conradsen: mcr@fsr.dk, så bliver du løbende orienteret.  


Bemærk, at hvis du har interesse i et 'diplom' for deltagelse i forhold til revisorernes obligatoriske efteruddannelse, så gør os venligst opmærksom på det ved tilmeldingen.

Kvinder i shipping

  • 14 procent af de ansatte i danske rederier er kvinder.
  • 7 procent af de ansatte til søs er kvinder.
  • 2 procent af de ansatte til søs er kvinder, hvis man fraregner færgerederier.
  • 33 procent af de ansatte på land er kvinder.

Kemisk genanvendelse er en metode til genanvendelse af plast, der spås en væsentlig rolle i fremtidens samfund med cirkulær økonomi og fossilfrie råvarer øverst på den bæredygtige dagsorden. Onsdag d. 25. marts kan du blive klogere på emnet.

Kemisk genanvendelse er ikke blot en enkelt ting.

Bag overskriften gemmer sig nemlig en række forskellige teknologier, som har det til fælles, at de nedbryder plastmaterialernes polymerer til kemikalier, der kan anvendes til nye plastråvarer eller andre formål i den kemiske industri.

Hvad er kemisk genanvendelse?

Blandt processerne finder man pyrolyse, hydrogenering, katalytisk krakning og omdannelse, kemisk depolymerisation samt forgasning.

Processerne er alle kendte, men i disse år genstand for megen innovation og forskning.

Dette skyldes, at processerne forventes at kunne bidrage til øget genanvendelse af plast til komplekse og regulerede anvendelser, hvor mekanisk genanvendelse kan være udfordret. Eksempelvis inden for fødevareemballage, legetøj og produkter til medicoindustrien.

For at belyse processernes teknologiske stade og løfte det fælles vidensniveau inviterer CLEAN og Plastindustrien til konference om emnet i Industriens Hus, København.

Her inviterer vi den kemiske genanvendelsesindustri til at præsentere teknologierne og forsøger med input fra beslutningstagere og rådgivere at afdække muligheder og eventuelle barrierer for implementering.

Oplæg på dagen:

Ændringer kan forekomme.

Danske Rederier har præsenteret et nyt initiativ, der skal øge andelen af kvindelige ansatte ombord de danske skibe og i branchen generelt. Det er godt for forretningen, lyder det fra bl.a. Torm og DFDS.

13 rederier skrev i sidste under på et charter, der forpligter dem til at arbejde målrettet mod en mere kønsmæssigt ligestillet besætning. Dette sker på baggrund af et tiltag, Danske Rederier vil implementere for at få flere kvinder ind i skibsbranchen.

Lige nu arbejder knap 20.000 mænd og omkring 3.000 kvinder i de danske rederier.

Læs også: Ligestilling – nu på vej i rummet

”Vi har en stor udfordring med at rekruttere arbejdskraft til Det Blå Danmark. Og lige nu går vi ganske enkelt glip af halvdelen af talentmassen, når vi ikke er bedre til at tiltrække kvinder. Det prøver vi nu at gøre op med og vil sammen med rederierne gøre en indsats for at få flere kvinder om bord”, siger administrerende direktør i Danske Rederier, Anne H. Steffensen.

I charteret forpligtiger rederierne sig til at udarbejde en strategi eller plan for at øge andelen af kvinder i virksomheden, samt igangsætte initiativer, der skal understøtte det.

Derudover skal de selv udvikle og opstille konkrete målsætninger, der skal sikre flere ansættelser af kvinder. Et medlem af topledelsen skal stå til ansvar for eksekveringen af indsatserne.

Ligestilling gavner forretningen
Med målsætningen om ansættelsen af flere kvinder, dukker forskellige udfordringer op hos de enkelte rederier. Rederiet Torm har eksempelvis nået sit mål om at have 35 procent kvinder i staben, men har til gengæld ikke en eneste siddende i bestyrelsen – her er målet 20 procent.

Kvinder i shipping

  • 14 procent af de ansatte i danske rederier er kvinder.
  • 7 procent af de ansatte til søs er kvinder.
  • 2 procent af de ansatte til søs er kvinder, hvis man fraregner færgerederier.
  • 33 procent af de ansatte på land er kvinder.

Hos DFDS oplever man den modsatte problemstilling. En tredjedel af medlemmerne i bestyrelsen og topledelsen af kvinder. Til gengæld mangler man kønsdiversitet længere nede i virksomheden.

Læs også: Kvinder diskuterer ligestilling på Copenhagen Cooking & Food Festival

Som helhed er rederierne i midlertid ikke i tvivl om, at en mere ligestillet forretning har en positiv effekt på bundlinjen.

"Der findes troværdige analyser fra bl.a. Accenture, der fastslår, at virksomheder med den største diversitet i staben er 11 gange mere innovative end andre og har generelt bedre, finansielle resultater. Vi står i den danske skibsindustri godt på fordeling af alder, uddannelse og nationalitet, men vi er bagud, når det handler om kvinder”, siger administrerende direktør for Maersk Tankers, Christian M. Ingerslev, til Børsen.

Ved indgangen til 2021 forventes det, at 75 procent af de danske rederier, som repræsenterer 75 procent af medarbejderne, har skrevet under på charteret.

-HCL

Ny erhvervsdrivende fond skal arbejde med sociale investeringer, og pilotprojektet ”Kvinder i job”, som DFD har været med til at starte op, bliver fondens første program.

Pilotprojektet ”Kvinder i job” har allerede høstet megen anerkendelse. Senest med nomineringen til CSR People Prize 2019. En ny hæder tilfalder projektet, der bliver det første program under den nystiftede fond, Fonden for Sociale Investeringer (FSI). Det er Bikubenfonden og Tuborgfondet, der har stillet stiftelseskapital til rådighed.

”Kvinder i job” har til formål at hjælpe indvandrerkvinder tættere på arbejdsmarkedet. Projektet har været et tværgående initiativ mellem DFD, Frederiksberg Kommune og organisationen Bydelsmødre, som er et frivilligt initiativ under Fonden for Socialt Ansvar.

Bydelsmødrenes deltagelse har været en stor del af projektets succes, da de har været med til at bygge bro mellem jobcenteret, kvinderne og virksomheden. Mange af de konkrete udfordringer, der kan opstå, er nemlig ikke direkte forbundet med arbejdsopgaverne, men handler om andre ting, som for virksomheden kan være svært at tage højde for alene. 

Sidste år blev Bydelsmødrene også hædret med Kronprinsparrets Sociale Pris.   

CSR People Prize 2019
”Kvinder i job” var også blandt de tre nominerede til CSR People Prize 2019. I den forbindelse udtalte Cabis direktør og medlem af juryen, Mette Rønau:

”Kvinder med flygtningebaggrund er langt efter mændene, når det gælder tilknytning til arbejdsmarkedet, så vi har brug for virksomheder som DFD, der viser, at det via et godt samarbejde med en frivillig organisation og kommunen kan lade sig gøre at skabe job til de her kvinder. Det har stor værdi for alle parter, og det er den slags eksempler, som er så vigtige at få ud til flere.”

CSR People Prize bliver uddelt hvert år til en virksomhed, der gør en ekstraordinær indsats for at atge et socialt ansvar. Det er non-profit netværks- videns- og konsulenthuset Cabi, der står bag prisen. 

Positive resultater at bygge videre på
50 % af indvandrerkvinderne fra det første forløb er kommet i job. I konkrete tal er det 9 ud af 18 kvinder. Det samlede resultat fra begge forløb er, at 36 % af kvinderne er kommet i job. Formålet med projektet er at gøre kvinderne jobparate, og derfor er ikke alle job skabt hos DFD.

DFD er lige startet op på tredje forløb af projektet.

Om Fonden for Sociale Investeringer
Fonden er sat i verden for at hjælpe udsatte og sårbare målgrupper, og eventuelle overskud fra fonden bliver geninvesteret i fondens projekter eller uddelt til gode formål. 

Læs mere her.

Efter intern succes vælger danske EL:CON at investere yderligere i en eldrevet vognpark med tilførslen af 25 nye elektriske arbejdsbiler.

Som led i EL:CONs eget bidrag til en grønnere omstilling lancerede installationsvirksomheden sidste år de første elektriske biler til arbejdsbrug.

Elbilerne har vækket tilfredshed hos medarbejderne, hvorfor administrerende direktør i EL:CON, Jesper Knudsen, finder det naturligt at investere yderligere i den elektriske flåde. Det sker med tilførslen af 25 nye CO2-neutrale elbiler, der fordeles mellem afdelingerne på tværs af landet.

"Det har hele tiden været ambitionen, at vi løbende skal bygge ovenpå det samlede antal af elbiler som erstatning for diesel- og benzinbiler, fordi vi mener, at det er vigtigt, at vi virksomhed påtager os det ansvar at presse på udviklingen”, siger Jesper Knudsen.

Læs også: Volkswagen løfter indsatsen i omstillingen til elbiler

Elbiler er fremtiden
Gennem trepartsinitiativ mellem Arval, Ejner Hessel og EL:CON arbejdes der på at gøre el-varebilen til et mere effektivt køretøj, der i sidste ende skal have potentiale til at blive et konkurrencedygtigt alternativ på markedet.

På nuværende tidspunkt er det dog endnu ikke realistisk at omlægge hele vognparken til at være eldrevet på én gang. Det skyldes dels økonomien forbundet med en totalomlægning, men også at lade-infrastrukturen fortsat skal udbygges til også i højere grad at dække uden for storbyerne.

"I disse år sker der store teknologiske fremskridt, så elbilerne bliver fortsat mere konkurrencedygtige. Jeg tror på, at el-arbejdsbiler er fremtiden, og at de kan blive et reelt alternativ til de biler, der kører rundt i dag, men det kræver fortsat, at hele værdikæden arbejder mod det fælles mål”, siger Jesper Knudsen.

Med problemstillingen forbundet med lade-infrastrukturen arbejder EL:CON endvidere sammen med virksomheden Clever, der leverer elbiler og ladestandere. I 2019 installerede EL:CON således 4.000 ladestandere rundt i landet, og det tal forventes at stige til 8.000 i 2020.

 Læs også: Amazon investerer stort i elbiler

"Incitamentet til at vælge el- og hybridbiler bliver løbende styrket, og speederen hos producenterne er i trykket helt i bund, når det gælder udviklingen af elmarkedet. Jeg tror på, at vi over de næste år vil se, at både lovgivningen, økonomien og hele lade-infrastrukturen til opladning gør det stadigt mere attraktivt at omlægge til elbiler og dermed bidrage til den grønne omstilling. Det gælder også for os selv, for der er ingen tvivl om, at det er den vej, vi vil", siger Jesper Knudsen.

Elbilerne hos EL:CON er Mercedes-Benz eVito, der er den første elbil i sin klasse, og som kan køre op til 150 kilometer på en enkelt opladning. Med en ladeeffekt på op til 7,2 kW oplades eVito fra 0 til 100 procent på cirka seks timer.

- HCL

Mød en af de bærende kræfter i Den Grønne Studenterbevægelse.

Esther Kjeldahl er 25 år gammel, filosof og en af bærende kræfter i det ungdomsoprør, som førte til, at vi i sommer havde det første klimavalg nogensinde.

Aksiomatisk møder hende på Studenterhuset ved Rundetårn i København. Her holder Den Grønne Studenterbevægelse til. Et fællesskab af frustrerede studerende, som er trætte af, at politikerne og erhvervslivet ikke tager ansvar i klimakrisen.

Esther var medstifter af bevægelsen i 2018. Og vi skal finde ud af, om hun er Danmarks bedste bud på en pendant til Greta Thunberg.

Ny podcastserie
Historien om Esther og Den Grønne Studenterbevægelse er samtidig første podcast i en ny podcastserie udgivet af Aksiom i samarbejde Viegand Maagøe, som er en førende konsulentvirksomhed inden for strategisk bæredygtighed, kommunikation og effektiv udnyttelse af energi og ressourcer i erhvervslivet, industrien og til forbrugerne.

Serien, under navnet Aksiomatisk, tegner portrætter af en række kendte som ukendte stemmer, som har det til fælles, at de alle brænder for grøn og digital omstilling, og vil udkomme som en del af CSR Agendaen i de kommende uger.

Et aksiom er et begreb fra filosofiens verden og betyder grundsætning, som accepteres uden bevis. Målet er at sætte fokus på de påståede sandheder, som florerer i samfundet: Eksempelvis at økonomiske vækstrater er det sande parameter for civilisationens fremskridt, og at digital teknologi altid er at foretrække frem for analoge løsninger.

Tanken er, at lytterne ved at tage stilling til samfundets omstillinger øger deres viden og derfor også mulighed for handling.

2020 starter godt for dig som allerede arbejder systematisk med opfølgning i leverandørkæden. Den 28. november fik den norske regering udleveret et udkast til en ny lov: ”Forslag til lov om virksomheters åpenhet om leverandørkjeder, kunnskapsplikt og aktsomhetsvurderinger.” En lov som denne skaber mere retfærdige spilleregler – det skal kunne betale sig at tage ansvar. Resultatet er en klar konkurrencefordel for ansvarlige virksomheder. Men hvad står det i lovudkastet? Og hvad kan det konkret betyde for dig som virksomhed?

Du skal have indsigt i din leverandørkæde. Den korte opsummering er, at du skal vide. Alle virksomheder pålægges videns- og informationspligt. Det bliver lovpligtigt at kende til væsentlige risici for brud på grundlæggende menneskerettigheder – dette gælder også i din leverandørkæde.

Loven fokuserer på menneskerettigheder og omfatter tvangsarbejde og andre former for slaverilignende arbejde, børnearbejde, diskrimination og manglende arbejdstagerrettigheder. Større virksomheder pålægges såkaldte opmærksomhedsvurderinger. Det er der gode grunde til: Brud på grundlæggende menneskerettigheder er desværre alt for almindelige, og er ikke begrænset til vores leverandørkæder, og det har vi mulighed for at påvirke ved at stille krav og følge op på dem.

Læs mere om udvalgets arbejde og anbefalinger her.

Lovforslaget står ikke alene
Det norske lovforslag er en del af en generel udvikling. I dag er det almindeligt at kunder stiller krav til leverandører om ansvarlige indkøb. Etiske retningslinjer, risikovurderinger og opfølgning er hverdagskost for mange. For virksomheder som allerede arbejder systematisk med ansvarlig indkøb, bliver dette ikke noget som vælter læsset.

Vil du vide mere?

FNs Global Compact og OECDs retningslinjer (læs mere om dem her) for ansvarlig virksomhedsdrift danner en fælles, international ramme, og desuden findes der flere land som også vælger, at lovgive specifikt om menneskerettigheder.

Nationale love om menneskerettigheder
Lov om Offentlige Anskaffelser 2017 (Norge) – find loven her.
The Modern Slavery Act 2015 (UK) – følg dette link.
Duty of Vigilance 2017 (Frankrig) – find en introduktion til loven her.
Child Labor Due Diligence Law (Holland) – bliv klogere på loven her.

Eksempler på krav i offentlige indkøb
Norge: Leverandører af produkter og tjenester skal have egnede rutiner for at fremme respekt for grundlæggende menneskerettigheder der hvor det er risiko for brud. Læs vejledningen her.

Sverige: Hållbar Upphandling åbner for at stille krav til leverandører inden for store produktområder som bland andet IT- og telekommunikation, byggeri, rengøring, møbler, tekstil og medicinsk udstyr. Her kan du læse mere om samfundsansvar i indkøb.

Danmark: Offentlige rammeaftaler indeholder CSR-krav. Dem kan du læse mere om her.

Artikel af CSR Advisors DENMARK

Debatten om klimaændringer er blevet kraftigt intensiveret i løbet af de sidste få år.

Dette er sket på en baggrund af den ene varmerekord efter den anden, ekstreme vejrbegivenheder i mange dele af verden og offentliggørelsen af ​​en stribe rapporter om den globale opvarmning.

Sammen med en markant øget opmærksomhed på klimaforandringerne fra regeringer og andre indflydelsesrige beslutningstagere overalt i verden, er kampen for at begrænse klimaforandringerne og virkningerne heraf blevet en central faktor i de strategiske grundvilkår for erhvervslivet.

Også blandt befolkningerne i mange lande er kampen mod klimaforandringer blevet meget tydelig – kunderne fravælger virksomheder og produkter, der ikke lever op til kravene og medarbejdere ønsker kun at arbejde for virksomheder, der aktivt og tydeligt arbejder for at understøtte udviklingen.

Særligt udtrykker forbrugere og medarbejdere i Danmark og de øvrige skandinaviske lande stærke holdninger på denne konto – ”hjælp med at bekæmpe klimaforandringerne eller vi vender jer ryggen!”, synes at være tilgangen flere steder.

Emner som CO2-reduktioner, CO2-skatter og grønne investeringer er blevet helt naturlige diskussionsemner i dagligdagen på direktionsgangene.

Store danske og multinationale virksomheder melder ud med ambitiøse mål for CO2-reduktioner – og i mange tilfælde også CO2-neutralitet. Nogle virksomheder flytter endog hovedparten af deres forretningsmæssige fokus over til at være baseret på vedvarende energi – fra vores breddegrader er Ørsted og Equinor eksempler på dette.

Klimaaftalen ved FN’s COP 21-møde i Paris i 2015 har været et helt afgørende grundlag under den udvikling, vi har set. Alle verdens nationer mødtes for at blive enige om en plan for håndtering af problemet med drivhusgasser og klimaforandringer, og en hovedretning blev udstukket ved dette møde.

Hvordan er klimaændringer relevante for erhvervslivet?

Klimaændringerne er et globalt problem, der kræver en målrettet og global løsning, hvori både offentlige institutioner og private virksomheder må deltage aktivt.

Ligesom god ledelse og sund forretningsdrift er vigtige fundamenter for enhver virksomhed, er det nødvendigt for alle virksomhedsledere at overveje hvordan klimaændringer vil påvirke egen forretningsdrift og de tilhørende potentielle påvirkninger på virksomhedens bæredygtighedsprofil.

Så hvordan kan virksomhedsledere håndtere og agere i relation til klimaændringerne – og hvad er virkningen af ​​klimaændringer på erhvervslivet?

Klimaændringer har miljømæssige, sociale, politiske og økonomiske følger. Ekstreme og uforudsigelige vejrforhold, oversvømmelser, tørke, is der smelter og stigende havvandsstand er blandt de store udfordringer for drift af den enkelte virksomhed, ligesom det vil kunne få direkte konsekvenser for den globale handel.

Virksomheder i udviklingslande er særligt sårbare, og klimaændringerne vil i disse dele af verden kunne have en dominoeffekt på blandt andet landbrugsproduktionen og på produktion af andre varer. Eksempelvis vil reduktioner i udbuddet af landbrugsprodukter og mangel på vand kunne føre til en reduceret fødevareforsyning og dermed trusler mod fødevaresikkerheden såvel i udviklingslande og i udviklede lande.

Globale stigninger i råvarepriserne, social og politisk uro, inflation og økonomisk afmatning vil være nogle af de sandsynlige konsekvenser, og i en sådan fremtid vil også vilkårene for forretningsdrift i fx Danmark kunne blive radikalt forandret.

Virksomhederne vil møde udfordringer, som de ikke tidligere har skullet håndtere, hvis effekterne af ​​klimaændringer ikke forstås, og der ikke tages skridt hen imod passende løsninger.

Det er derfor vigtigt for alle virksomhedsledere at overveje egne forretningsmodeller og prioriteringer samt virksomhedens mulighed for at opretholde og udvikle sine mål og tiltag i relation til bæredygtighed - hvad kan klimaændringerne betyde for virksomhedens strategiske mål, for dens investeringer, for dens produktsortiment, for dens distributionskanaler, for dens risikostyring og så videre?

Skal der på sigt ske helt grundlæggende ændringer af den måde virksomheden drives på?

Hvordan opnås den bedste imødegåelse af de både negative og positive påvirkninger ​​klimaændringerne får for virksomheden – hvordan tilpasser vi os ændringerne, og hvordan kan vi drage forretningsmæssige fordele af den fremtidige udvikling?

Virksomheder og brancher er godt i gang med omstillingen… men der er lang vej at gå!
Virksomheder og organisationer verden over er i fuld gang med at gøre deres bidrag i kampen mod klimaforandringerne – men verden er stor og kompleks, og der er på mange områder et meget langt stykke vej at gå!

Grønne klimavenlige og i nogle tilfælde klimaneutrale produkter og ydelser tilbydes i stigende grad indenfor de fleste brancher.

Som et eksempel er bygge- og infrastrukturbrancherne i færd med at udvikle nye produkter, ydelser og byggemetoder, der skaber renere byer – infrastruktur til opladning af elektriske køretøj, integration af vedvarende energikilder, ”smart grids” der medvirker til at sænke energiforbruget, byggeteknologier med høj effektivitet, genanvendelse af materialer, in situ anvendelse af genbrugte materialer, optimering af transportbehovene mv. er eksempler på konkrete indsatser.

I relation til detailsektoren og forbrugerprodukter, udvikles der løbende nye grønnere klimavenlige produkter, og forbrugerne ser ud til at være parate til at betale lidt ekstra. Salget af bæredygtige klimavenlige dagligvarer vokser relativt hurtigt i både Europa og USA.

Vi ser at flere og flere nye produkter kommer til verden på grundlag af innovations- og udviklingsmetoder, hvor ”design til bæredygtighed” er indtænkt systematisk, og hvor hensynet til bæredygtighed/klima tillægges en stor vægt.

Her i januar 2020 har Microsoft forpligtet sig på både at blive klima-positiv allerede fra 2030, og desuden senest i 2050 at have indfanget alle de drivhusgasser, virksomheden samlet set har udledt siden den blev startet tilbage i 1975.

Teknologierne til at gøre dette findes ikke endnu, hvorfor Microsoft også agter at deltage i at udvikle de nødvendige teknologier. Og hvis man ikke tager meget fejl, vil der helt sikkert ligge en god stor indtjening for Microsoft – og en masse andre virksomheder over hele kloden – i at udvikle og implementere de nye løsninger.

Kampen mod klimaforandringerne bliver derved til god forretning for de virksomheder, der er tilstrækkeligt langt fremme i skoene!

EU har i december 2019 fremlagt et samlet regelsæt for hvornår en investering kan betegnes som bæredygtig, hvilket efter alt at dømme vil betyde, at gennemsigtigheden og dermed tilliden til grønne investeringer vil stige betragteligt. Dermed er det håbet, at bæredygtige investeringer vil kunne tiltrække yderligere kapital til gavn for kampen mod klimaforandringerne. Sideeffekten af dette vil formentlig desuden være, at ikke-bæredygtige investeringer vil få sværere ved at tiltrække kapital fremover – hvilket kan komme til at virke som en positiv spiral i klimakampens favør.

Kigger man på Danmark, kan opremsningen af virksomheder, der for nylig har udmeldt ambitiøse klimamål blive lang, men her er nogle få uddrag:

….. det er ambitiøse mål, som disse kendte danske virksomheder sigter mod!

Hvis målene realiseres – og det er der formentlig en stor sandsynlighed for, at de gør – vil målene og de skabte forandringer gavne både virksomhederne selv og samfundet omkring dem, men målene virker tillige som en stærk inspiration for resten af erhvervslivet i og udenfor Danmark.

Store markant virksomheder fungerer på denne måde som en klar rollemodel for andre.

Vejen fremad for erhvervslivet

Opsummerende på spørgsmålet ovenfor ”Hvordan er klimaændringer relevante for erhvervslivet?”  kan man formentlig sige, at en tidlig erkendelse af de potentielle påvirkninger er helt centralt, og at en manglende erkendelse og konkret tilpasning vil kunne have store økonomiske konsekvenser for virksomheden på både kortere og længere sigt.

Det er nødvendigt for alle virksomheder at gennemføre grundige analyser og på denne baggrund opstille den rette fremadrettede forretningsstrategi, hvori klimaforandringer er tæt integreret… og som i en hel del tilfælde vil være meget forskellig fra den strategi, som virksomheden indtil nu har skabt vækst og succes ud fra.

Der ligger helt sikkert også en god stor indtjening for en masse andre virksomheder over hele kloden i at udvikle og implementere de nye løsninger, der skal bruges i kampen mod klimaforandringerne.

For de virksomheder der er tilstrækkeligt langt fremme i skoene kan klimaforandringerne således blive til god forretning!

------------------------------

FAKTA OM KLIMA

Hvad er klimaforandringer?

Klimaforandringer defineres ofte som ”betydelige langsigtede ændringer i det globale klima”.

Det globale klima bestemmes af det tætte systemiske samspil mellem blandt andet sol, jord, oceaner, vind, regn, sne, skove og ørkener.

Hvad er effekterne af klimaforandringer?

Ændringer i jordens klima vil fx give øget nedbør nogle steder på jorden, øget tørke andre steder, stigende havvandsniveauer, flere naturbrande, stærkere storme, ændrede mønstre i årstiderne, ændrede vegetationer og ændrede levevilkår for dyr og mennesker.

Hvad er global opvarmning?

Global opvarmning defineres ofte som ”stigningen i gennemsnitstemperaturen i jordens atmosfære, forårsaget af en øget mængde varmeenergi fra solen, der fanges i atmosfæren og derved ikke udstråles til rummet igen”.

Normalt sammenlignes til temperaturerne før den industrielle revolution.

Hvad skyldes den globale opvarmning?

Hovedparten af verdens forskere er enige om, at den globale opvarmning primært skyldes en øget mængde ​kulstofholdige gasser – de såkaldte drivhusgasser, samt en øget mængde små partikler i atmosfæren omkring jorden, og at begge dele primært er resultatet af menneskelig aktivitet.

Hovedparten af gasserne er frigivet ved forbrænding af fossile brændstoffer, og de små partikler er produceret ved ufuldstændige forbrændinger.

Desuden er vanddamp i atmosfæren medvirkende til at skabe global opvarmning.

Drivhusgasserne, vanddampen og småpartiklerne fungerer som en slags reflekterende glas omkring jorden, og forhindrer derved at solens varme kan udstråles til rummet.

Hvad er drivhusgasser?

Drivhusgasser lader solens varmende stråler slippe ned til jorden, men forhindrer en del af varmen fra jorden i at undslippe tilbage til rummet igen.

I de fleste sammenhænge er det de syv gasser omfattet af Kyoto-protokollen, der betegnes drivhusgasser: Carbon dioxide (CO2), Methan (CH4), nitrous oxide (N2O), hydrofluorocarbons (HFCs), perfluorocarbons (PFCs), sulphur hexafluoride (SF6) og nitrogen trifluoride (NF3).

-----------------------------

Konkrete mål og indsatser i relation til klimaforandringer skaber VÆRDI for virksomheden gennem at:

-----------------------------

Artikel af CSR Advisors DENMARK, januar 2020

www: https://csr-advisors.dk/
Mail: https://csr-advisors.dk/contact/
LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/14829062/admin/

Sider

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere