En kommende ledelsesstandard for cirkulær økonomi skal give virksomheder værktøjer til at integrere cirkulær økonomi i deres strategi. De indledende spadestik er allerede taget og danske virksomheder har god mulighed for at få indflydelse på standarden.

Arbejdet med udviklingen af en international ledelsesstandard for cirkulær økonomi er så småt i gang i regi af den internationale standardiseringsorganisation, ISO. Standarden skal hjælpe virksomheder og organisationer til at håndtere miljømæssige, økonomiske og sociale udfordringer inden for rammerne af bæredygtig udvikling og FN’s verdensmål. 

Den kommende standard skal vejlede virksomheder til at vurdere muligheder og begrænsninger for at implementere cirkulær økonomi i deres strategi samt mulighed for at dokumentere, at de har integreret cirkulær økonomi i deres forretning.

- Ledelsesstandarden for cirkulær økonomi bliver et redskab til at definere, hvad der forventes af en virksomhed som led i udviklingen af dens strategi for cirkulær økonomi og FN’s verdensmål. Som noget af det første vil der blive udarbejdet en ramme for terminologien for cirkulær økonomi, så der er fælles international enighed om, hvad der menes med cirkulær økonomi og begreberne omkring det fortæller Charlotte Vincentz Fischer, seniorkonsulent i Dansk Standard og uddyber:

- Lige nu er cirkulær økonomi en lidt diffus størrelse, men det skal standarder blandt andet hjælpe med at konkretisere.

Cirkulær økonomi er mere end affaldsgenanvendelse

Cirkulær økonomi er ifølge Charlotte Vincentz Fischer mere komplekst end blot affalds- og ressourcegenanvendelse, og derfor er det vigtigt at have standarder, der definerer, hvad det er, og som virksomheder, myndigheder og organisationer kan henvise til.

- I de kommende standarder for cirkulær økonomi vil der være fokus på flere områder, som hver især er en betydningsfuld del af en bæredygtig udvikling, fx bæredygtige indkøb og levetidsforlængelse for produkter, siger Charlotte Vincentz Fischer.

Der er altså tale om en serie af standarder, som skal give en fælles ramme for arbejdet med omstillingen til cirkulær økonomi. Det indledende arbejde er i gang, men selve arbejdet med standarderne går først i gang i forår/sommer 2020. Det er altså endnu ikke endeligt besluttet, præcis hvilke områder der vil være fokus på. 

Som optakt til selve standardiseringsarbejdet har fire ad hoc-grupper siden efteråret 2019 været i gang.  De fire grupper har udarbejdet de forslag, der skal arbejdes videre med til de kommende internationale standarder for cirkulær økonomi inden for følgende områder: Framework, ledelsesstandard, nye forretningsmodeller, målemetoder og lokale tiltag f.eks. industriel symbiose. 

Fra dansk side har der været deltagelse i alle fire ad hoc-grupper.

- Selve indholdet af de kommende internationale standarder, er en del af det arbejde, som går i gang i de internationale arbejdsgrupper til foråret, men de første spadestik er allerede taget med forslag til arbejdsemner fra de fire ad hoc-grupper, fortæller Charlotte Vincentz Fischer og uddyber:

- Noget af det første der skal på plads er framework og rammen for hele arbejdet med internationale standarder for cirkulær økonomi – herunder definitioner og begreber, som der skal skabes enighed om for at sikre et fælles sprog og en fælles referenceramme.

I arbejdet med de fælles internationale standarder tager man udgangspunkt i eksisterende standarder og erfaringer fra de europæiske lande. Frankrig, England og Brasilien har allerede nationale ledelsesstandarder for cirkulær økonomi, og der er i det hele taget mange forskellige nationale og regionale initiativer i gang. Bl.a. har den Europæiske standardiseringsorganisation CEN de seneste år arbejdet på at udarbejde standarder for materialeeffektivitet i energirelaterede produkter.

Gode muligheder for at få indflydelse på den kommende standard

Der er da også stor interesse for arbejdet med de kommende standarder – ikke blot fra dansk side, men i det hele taget. Der er således hele 59 aktivt deltagende lande, herunder flere udviklingslande, og derudover 13 observerende lande. Frankrig har formandskabet og sekretariatet.

Illustration af hvilke lande der deltager i arbejdet sendes separat.

Alle har mulighed for at få indflydelse på de kommende standarder, som forventes færdige i løbet af to til tre år. Når selve standardiseringsarbejdet begynder i foråret/sommeren 2020, deltager Danmark med det danske udvalg for cirkulær økonomi, S-863, som på nuværende tidspunkt tæller otte medlemmer:

Læs mere om arbejdet med de kommende ledelsesstandarder for cirkulær økonomi og muligheder for at deltage her: www.ds.dk/s-863

CV

Charlotte Vincentz Fischer er seniorkonsulent i Dansk Standard og har 20 års erfaring med at understøtte den grønne omstilling. De seneste år med særligt fokus på international standardisering indenfor miljø, bæredygtighed og cirkulær økonomi, hvor hun bl.a.  har arbejdet indgående med, hvordan standarder kan understøtte virksomheders omstilling til bæredygtige forretningsmodeller. Charlotte er uddannet cand.techn.soc.

Resultaterne på Deloittes klimaundersøgelse

  • Mere end 2000 direktører fra 19 har svaret på undersøgelsen.
  • 48 procent af respondenterne er helt enige i, at klimaforandringer kan ramme deres virksomhed negativt.
  • 90 procent svarer, at de enten er helt eller delvist enige i ovenstående spørgsmål.
  • Af de adspurgte svarer 90 procent af lederne, at de enten har taget, eller vil tage bæredygtige initiativer i virksomheden.

Sygefraværet blandt det kommunalt ansatte plejepersonale lå i 2018 i gennemsnit på 16,2 fraværsdage om året pr. medarbejdere. Det er 48 procent højere end folkeskolelærere viser en ny analyse fra tænketanken Cepos.

Analysen vise desuden, at der er stor variation i sygefraværet på tværs af på tværs af kommunerne. Plejepersonalet i Solrød Kommune har landets højeste sygefravær med 23,3 fraværsdage om året pr. medarbejder. Det er næsten dobbelt så højt som Gladsaxe Kommune, der har landets laveste sygfravær med 12,2 sygedage om året pr. medarbejder.

Ser man på sygefraværet fordelt på forskellige overenskomstområdet viser analysen, at plejepersonalet har det højeste sygefravær i kommunerne. Hvor det kommunalt ansatte plejepersonale i gennemsnit har 16,2 sygedage om året, er det gennemsnitlige sygefravær blandt akademikere ned på 6,5 sygedage om året.

Ledelse får skylden for sygefravær

I forbindelse med analysen har Cepos foretaget en række kvalitative interview med ledere med de ansvarlige ledere og chefer på ældreområdet i institutioner med både højt og lavt sygefravær for at finde årsagerne til højt fravær. De hyppigste årsager til højt fravær er ifølge analysen:

Ekspert: Lederne skal også have ordentlige rammer

Dorte Rosendahl Kirkegaard, seniorkonsulent hos Cabi, er enig i, at ledelse kan være væsentlig årsag til sygefravær på arbejdspladserne. Men hun peger også på, at lederne på arbejdspladserne nogle gange har svære betingelser på grund af de rammer, de arbejder under.

"Inden for plejeområdet ser vi ofte, at der er få ledere, og det er ikke usædvanligt at have 50-70 medarbejdere under sig. Så når vi taler om en effektfuld sygefraværshåndtering handler det i høj grad også om rammen og muligheden for nærværende ledelse," siger Dorte Rosendahl Kirkegaard. 

"Desuden har man i mange kommuner svært ved at rekruttere og går måske derfor længere i fastholdelse og rummelighed overfor medarbejdere med højt sygefravær," tilføjer hun.

Skab klare rutiner og fokuser på trivsel

Hun forklarer videre, at det ikke blot er vigtigt at arbejde med opfølgning på den enkelte medarbejders fravær. Det er mindst lige så vigtigt at arbejde strategisk og langsigtet med organisationens arbejdmiljø og kultur.

"Vi ved fra undersøgelser, at virksomheder med lavt sygefravær har sygefraværsindsatser der bygger på klar ledelse, ejerskab i organisationen, brugbare data, anvendelige redskaber, klare rutiner og fokus på trivsel arbejdspladsen. Disse arbejdspladser kendetegnes også ved at være meget bevidste om, hvad de gør, med hvilket formål, mål og ressourcer," siger Dorte Rosendahl Kirkegaard.

Mere inspiration

Se hele analysen fra Cepos

Hvordan ser det ud med sygefraværet hos jer? - Prøv vores screeningsværktøj

Tags: Cabi

Der skal banes vej for en mere bæredygtig form for kapitalisme. Siemens vil gå i spidsen ved at tildele deres topledere aktieoptioner baseret på bæredygtighedsmål.

Fremover vil topledelsen i Siemens blive tildelt aktieoptioner afhængigt af, hvor dygtig den enkelte topleder er til at levere reduktion af CO2-udledning, stigende kundetilfredshed og uddannelse af medarbejdere.

Læs også: Grundfos-direktør: Alle virksomheder kan gå grønt

Dermed bliver aktieoptionerne ikke længere blot fordelt på baggrund af afkast. Det skriver Berlingske.

Bestyrelsesformand Jim Hagemann Snabe vil på generalforsamlingen d. 5. februar foreslå bestyrelsen at 20 procent af aktieoptionerne til den otte mand store topledelse tildeles ud fra ESG-mål.

Grøn kapitalisme
”Vi har valgt nogle meget simple parametre. Vores CO2-udledning, hvor vi har forpligtet os til at være CO2-neutrale i 2030, hvor meget vi uddanner vores medarbejdere og vores kundetilfredshed, og så har vi selvfølgelig stadig vores aktieværdi sammenlignet med konkurrenternes. De fire parametre skal fremover indgå i at bedømme ledelsens langsigtede bonusberegninger, og ledelsen skal levere værdi på alle fire parametre”, siger Jim Hagemann Snabe til Berlingske.

Bestyrelsesformanden er blandt andet inspireret af Grundfos, der sidste år indførte et lignende bonusprogram for ledelsen. 

Læs også: Kampagne udstiller topledelser uden kvinder

Hvordan værdiskabelsen for samfund, medarbejdere og kunder måles og gøres op i tal er stadig til diskussion, men et forslag udarbejdet af de fire største globale revisionsselskaber i samarbejde med World Economic Forum vil blive præsenteret i løbet af dette års møde i Davos.

Jim Hagemann Snabe forklarer til Berlingske, at arbejdet har stået på i seks måneder med fokus på at at udvikle "de rigtige parametre og gøre det revisionsbart". Noget som ifølge ham måske kan blive til "en form for ny regnskabsstandard".

- SMF

I denne uge er verdens ledere samlet til en drøftelse af verdens tilstand på det årlige topmøde i Davos. Temaet for dette års møde er 'Stakeholders for en sammenhængende og bæredygtig verden'.

I Davos er Danmark repræsenteret ved en række topledere fra dansk erhvervsliv og den finansielle sektor. Mest markant har bestyrelsesformand for Siemens og A.P. Møller Mærsk, Jim Hagemann Snabe markeret sig med tanker om en ny form for ansvarlig kapitalisme, stakeholder kapitalisme, som reaktion på, at den klassiske kapitalistiske model ikke har kunnet håndtere udfordringer som knaphed på råstoffer, klima, fattigdom og ulighed.

Essensen i ansvarlig kapitalisme er, at den finansielle bundlinje suppleres med en samfundsmæssig bundlinje. I Siemens sker det ved, at topledelsen fremover bliver målt og delvist aflønnet med afsæt i en række nøgletal for bæredygtighed. Set med revisorbranchens briller, er det et interessant perspektiv, fordi det fordrer, at datagrundlaget er robust og nøgletallene er verificerede på et eller andet niveau. Når de ikke-finansielle informationer om virksomheden skal anvendes i aflønningen af ledelsen, skal de have samme kvalitet og pålidelighed som de finansielle nøgletal.

Den ansvarlige kapitalisme fik ekstra næring, da International Business Council sammen med de fire globale revisionsnetværk som led i topmødet i Davos i går fremlagde et forslag om at introducere globale standarder for virksomhedernes ESG-nøgletal, det vil sige nøgletal for miljø, sociale forhold og governance. Det er en markant udmelding og betyder, at det ikke er urealistisk, at virksomhedernes årsrapporter om få år vil indeholde bindende og reviderede nøgletal for andre forhold end de rent finansielle.

Det ser ud til, at der er opbakning blandt virksomhedernes ledere til en sådan udvikling. Ifølge Deloittes årlige globale lederanalyse rykker virksomhedslederne i verden og herhjemme sammen om udfordringerne med klima og bæredygtighed. Det gør formentlig også indtryk, at Larry Fink, CEO i verdens største kapitalforvalter BlackRock, slår fast, at klimaændringer får en definerende indflydelse på virksomhedernes langsigtede værdiskabelse, og at klimarisici derved er lig med investeringsrisici. Netop fordi BlackRock lever af at investere og dermed prissætte fremtidig risiko og muligheder, advarer Larry Fink om, at verdens klimaforandringer vil ramme investeringsmarkederne lang tid før klimaændringerne rammer den fysiske verden for alvor. Der risikerer ikke at gå lang tid førend det bliver dyrere eller måske helt umuligt at forsikre sig mod oversvømmelser og andre naturkatastrofer. Det kan gøre det vanskeligt for de virksomheder, som er ligeglade med klimaet at rejse kapital.

Det er et stærkt baggrundstæppe for det arbejde, som erhvervsminister Simon Kollerup har igangsat, hvor ministeren har efterlyst erhvervslivets og revisorernes input til en mere værdiskabende og standardiseret rapportering om ikke-finansielle forhold.

I FSR – danske revisorer har vi længe været optaget af virksomhedernes ansvarlighed og rapporteringen herom. Foreningens CSR-pris har sit udspring heri. Vi er overbeviste om, at et vigtigt bidrag til at løse udfordringerne med miljøet og klimaet er troværdige informationer fra virksomhederne om deres aftryk på det omgivende samfund. Den gennemsigtighed er afgørende for, at vi kan træffe kloge beslutninger, når vi investerer, når vi handler som forbrugere, og når vi skal beslutte, hvor vi gerne vil arbejde. Virksomhedsspecifikke informationer er også centrale i forhold til en politisk dagsorden, hvis man gerne vil påvirke virksomhedernes adfærd ved at belønne eller beskatte henholdsvis god og dårlig adfærd.

Vi kipper med flaget for det høje ambitionsniveau hos toplederne i Davos. Vi skal sætte baren højt for den fremtidige rapportering om disse ikke-finansielle informationer om virksomhederne. Rapporteringen skal bringes på niveau med den finansielle rapportering og have samme kvalitet og robusthed. Standardiserede nøgletal, som er validerede, er et must for at øge pålideligheden. Et sted at begynde kunne være de 15 ESG-nøgletal, som foreningen sidste år udvalgte i samarbejde med Nasdaq Copenhagen og Finansforeningen, og som vi anbefaler virksomhederne at medtage i deres årsrapporter. Vi opfordrer til, at vi i Danmark går forrest og er ambitiøse, så vi er med til at påvirke udviklingen internationalt. Men vi skal også huske, at det kun er begyndelsen. Næste skridt for revisorerne og andre rådgivere er at bistå danske virksomheder til at blive bedre til at styre klimaets indflydelse på forretningen. Både i relation til klimarisici og de mange forretningsmuligheder, som klimaforandringerne skaber.

Det har vi gjort før – med stor succes. Og vi er godt rustede. Vi har et innovativt erhvervsliv, som er godt forberedt til at imødegå de nye tider. Vi har en stærk finansiel sektor, som understøtter en bæredygtig og samfundsansvarlig dagsorden med kapital. Og vi har en erhvervskultur, hvor gennemsigtighed og ansvarlighed er nøgleord. Nu er det op til politikerne at skabe de rette og konkurrencedygtige rammevilkår.

Verdens førende bæredygtighedsmærke til fisk og skaldyr, MSC, har øget sin Ocean Stewardship Fund til næsten 2 millioner Pund ved at omdirigere en del af midlerne fra salg af produkter med ’den blå fisk’ mærket til forskning og projekter rettet mod at udrydde overfiskning.

Da ledere fra hele verden mødtes i Oslo i 2019 til konferencen Our Oceans 2019, meddelte Marine Stewardship Council (MSC) at man ville øge sit engagement i den global indsats for at sætte en stopper for overfiskeri.

MSCs Ocean Stewardship Fund, der blev oprettet i forlængelse af 2018's topmøde, vil derfor fremover modtage 5% af de årlige royalties, der optjenes ved salg af MSC-mærkede produkter.

Denne løbende forpligtelse øger fondens værdi med omkring 950.000 pund pr. år ud over den seed-finansiering på 1 mio. pund, der blev annonceret i 2018.

Fonden er nu åben for ansøgninger om støtte til forskning og projekter, der vil fremme bæredygtigt fiskeri i hele verden, dog især i det globale syd.

MSCs administrerende direktør, Rupert Howes, siger: ”Sunde oceaner er vigtige for miljøet, økonomien og lokalsamfund over hele kloden. Vi har set utrolige fremskridt inden for bæredygtigt fiskeri, især på den nordlige halvkugle. Alligevel oplever vi en stadigt stigende overfiskning, især i det globale syd.”

Vi er nødt til at fremskynde handling og presse på for omfattende ændringer. MSC er forpligtet til at gøre mere for at styrke forskere, fiskerier, virksomheder og regeringer i en kollektiv indsats for at beskytte havet og forsyninger af fisk og skaldyr. Derfor går vi ud over de forpligtelser, der blev indgået sidste år. En andel af midlerne fra salget af hvert produkt, der sælges med den blå MSC-etiket, går nu direkte til projekter og forskning for at beskytte havene for fremtidige generationer. ”

I 2018 vurderede FN, at en tredjedel af verdens fiskebestande var blevet udnyttet ud over grænsen for bæredygtighed - op fra en tiende i 1974. Konkrete indsatser mod overfiskning var derfor et af de vigtigste emner på dagsordenen for Our Ocean 2019.

Fonden er åben for ansøgninger om støtte til fiskeri, der enten er på deres rejse for at blive bæredygtig eller vil fastholde deres bæredygtige praksis. Fonden vil også være tilgængelig for innovativ videnskabelig forskning for at hjælpe med at forbedre bæredygtig fiskeripraksis. 

Forpligtet til sagen.

Ocean Stewardship Fonden er en del af MSCs bredere indsats for at nå sit mål om at udbrede mærkningsordningen til fiskerier, der er ansvarlige for 20% af verdens vildtfangede fisk og skaldyr inden udgangen af 2020 og 30% inden 2030 i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling 14 (SDG14) , Livet under vand.

Gennem Ocean Stewardship Fund søgte MSC at støtte:

  1. Fiskeri, der tilpasser sig i retning mod bæredygtighed, især småskala fiskerier og fiskerier i det globale syd. I det første år vil Fonden for Overgangsstøtte (Transition Assistance Fund) støtte fiskeriet i Indonesien, Mexico og Sydafrika, som allerede deltager i det MSC-drevne Fish For Good-program, der sigter mod at hjælpe fiskeriet med at udvikle bæredygtig praksis og deltager i MSC's pilotprogram for fiskeri i overgangsfasen til MSC-certificering.
  2. Fiskerier, der udfører forskning for at nå ‘best practice’. Videnskabs- og forskningsfonden yder støtte til forskningsprojekter, der er målrettet fiskerier i MSC-programmet. Til finansieringsrunden for 2019-2020 vil MSC især se efter projekter, der fokuserer på spøgelsesudstyr eller truede og beskyttede (ETP) arter.
  3. Fiskerier, der har opretholdt MSC-certificering i mindst 10 år og dermed har indgået en langsigtet forpligtelse om bæredygtighed. Recertification Assistance Fund vil bidrage til at dække omkostningerne ved recertificering.

Partnere i Value2Sea

Danmark: Aalborg Universitet, Hirtshals Havn, Fjordline, Vendelbo Spedition A/S, Arctic Group A/S, Integrate og MARCOD.

Norge: Universitetet i Sørøst-Norge, Moss Havn, Borg Havn, Larvik Havn, Grenland Havn, Kristianssand Havn samt Arendal Havn, Vestfold Fylkeskommune, ASKO og organisationen Norske Havne.

Sverige: Chalmers Tekniska Høgskole, SSPA og Jula.

Danmark, Norge og Sverige er gået sammen i et nyt projekt, der skal finde teknologiske og bæredygtige forbedringsmuligheder for transportkæderne i Øresund-Kattegat-Skagerrak-området.

Flere aktører i Skandinavien har siden slutningen af 2019 været en del af projektet ”Value2Sea”, der skal forsøge at finde løsninger på mere bæredygtige og effektive løsninger på den transport, der foregår på tværs af landegrænserne.

”Projektet handler om at skabe sammenhæng mellem aktører i logistikkæden og udarbejde en miljømæssig vej til at transportere varer på tværs af grænserne. Lastbiler er fleksible, billige og hurtige, men de skaber trængsel på veje og i byer, og det er det, vi gerne vil undgå via søvejene, som er mere miljøvenlige”, siger Kenn Steger-Jensen og Hans-Henrik Hvolby, der begge er professorer fra Aalborg Universitet, som har taget initiativ til og leder projektet.

Læs også: Analyse: Shippingsektorens CO2-mål vil koste op mod 10 billioner kroner

Projektet strækker sig over tre år og skal også se på en mere omfattende digitalisering af logistik- og transportsystemerne, samt på mulighederne for elektrificering af havne og autonom skibsfart.

Forventningerne til projektets udfald er høje, da flere af deltagerne mener, at det kan få en betydelig effekt på dem fremtidige godslogistik i Norden. Det gælder blandt andet Hirtshals Havn.

”Value2Sea vil skabe grundlaget for at optimere godstransport i Skandinavien ved modernisering af de transportmønstre, der gennem årtier er blevet brugt, fordi de ligger på rygmarven. Med Value2Sea bliver der skabt udgangspunkt for at tænke nyt og innovativt, så der i fremtiden kan tages beslutninger baseret på reel viden om parametre som økonomi, klimabelastning og transporttider”, siger Jens Kirketerp Jensen, administrerende direktør på Hirtshals Havn og fortsætter:

Partnere i Value2Sea

Danmark: Aalborg Universitet, Hirtshals Havn, Fjordline, Vendelbo Spedition A/S, Arctic Group A/S, Integrate og MARCOD.

Norge: Universitetet i Sørøst-Norge, Moss Havn, Borg Havn, Larvik Havn, Grenland Havn, Kristianssand Havn samt Arendal Havn, Vestfold Fylkeskommune, ASKO og organisationen Norske Havne.

Sverige: Chalmers Tekniska Høgskole, SSPA og Jula.

Læs også: Værktøj vil måle CO2 fra shipping og gøre de klimavenlige valg lettere

”Value2Sea vil give godstransportsektoren et nyt og fremadrettet ståsted, der udnytter multimodale transportløsninger til gavn for samfundet, industrien og transportvirksomhederne. Der er ingen tvivl om, at Value2Sea-perioden vil blive udfordrende, og resultatet bliver utroligt spændende”.

De resultater, der kommer ud af Value2Sea, skal videregives til offentlige institutioner, private virksomheder og vidensinstitutioner. Dette skal blandt andet bidrage til at fastsætte Øresund-Kattegat-Skagerrak-området som en vigtig transportkorridor i Skandinavien.

- HCL

The new Danish start-up, Nextfood, are creating automated indoor “grow systems”, that enables food professionals to make deliciously fresh, tasty, highly nutritious and pesticide-free vegetables anywhere year-round.

To meet the consumption of the rapidly increasing global population, food industries worldwide must produce the same amount of food in the next 40 years, as they have in the last 10.000 years. This poses enormous challenges, but also great business opportunities, in terms of creating alternative means of production, that are both highly efficient while also building on a climate-friendly, sustainable foundation.

The Danish company Nextfood are now presenting their contribution to these challenges, by creating and selling indoor grow systems, that are scalable from 1 to thousands of square meters grow area.  By using vertical farming, or aeroponics, a soilless growing method in which the plants’ roots are suspended in mid-air and misted by a nutritious water, the systems ensure precise control of nutrients, light and water, while also saving 95% water compared to outdoor farming. All Nextfood´s local farms are controlled by a central cloud intelligence ensuring automation and ease.

Fast-food chain already implementing vertical farming

As the first fast-food chain in Denmark, Sunset Boulevard are already beginning the implementation of Nextfood´s grow systems. Their restaurant in Ballerup, Denmark, is the first to use the growing method to produce fresh lettuce year-round. The goal is to make all restaurants completely self-sufficient in terms of vegetable and greens, sometime in the future.

Sources: DISunset BoulevardNextfood

Tags: Food Nation

Sider

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere