IMO’s mål om at halvere shippingsektorens CO2-udledning i 2050 vil kræve investeringer på mellem 50 og 70 mia. dollars om året i 20 år, eller i alt op i nærheden af 10 billioner kroner. Det viser en analyse bestilt af den danskledede Getting to Zero Coalition. Men der er muligheder i investeringerne, påpeger ekspert.

Den internationale maritime organisation IMO har en målsætning om at halvere shippingindustriens CO2-udledning i 2050, eller måske endda endnu hurtigere. Nu er der så også blevet sat et prisskilt på strategien.

Læs også: Maersk vil indsnævre udviklingen af biobrændstoffer

Det sker i en analyse fra rådgivningstjenesten UMAS og Energy Transitions Commission, der er bestilt af den danskledede Getting to Zero Coalition. Og det er en udskrivning af de større, der venter industriens mange aktører, hvis målet skal indfries.

Analysen viser således, at der afhængig af metoder, først og fremmest når det gælder produktion af biobrændsel, skal investeres mellem 50 og 70 mia. dollars om året i de 20 år mellem 2030 og 2050, hvilket sender den samlede regning op i nærheden af 10 billioner kroner – altså 10.000 milliarder. Hvis sektoren skal helt dekarboniseres kan man så smide yderligere $400 mia. oveni henover de to årtier.

”Vi er nødt til at forstå størrelsen på udfordringen for at løse den. Shippingbranchens omstilling til CO2-frie energikilder kræver markante infrastrukturinvesteringer. De nødvendige investeringer skal ses i forhold til de globale energiinvesteringer, som løb op i 1,85 billioner dollars alene i 2018”, siger Johannah Christensen, der er direktør og projektchef i Global Maritime Forum, som er en af partnerne bag Getting to Zero-koalitionen.

”Det viser, at shippingsektorens grønne omstilling er en stor, men bestemt opnåelig opgave, hvis der bliver gennemført de rette politiske tiltag”, tilføjer hun.

Dyre investeringer med store muligheder
Udover selve investeringsniveauet kaster analysen også lys over, hvor disse investeringer skal foretages. De kan fordeles på to områder: skibsrelaterede og landbaserede indsatser.

Klart den største del af investeringerne, 87 procent, skal finde sted på land. Det drejer sig først og fremmest om investeringer i produktionen af biobrændstoffer og andre typer brændsler med lavt CO2-aftryk, foruden faciliteter til transport og opbevaring af disse brændstoffer.

De resterende 13 procent, der skal bruges på selve skibene, skal postes i nye motorer og maskineri, og i brændstofopbevaring om bord, på såvel nybyggede fartøjer som ældre, der så skal bygges om. Derudover skal der også investeres i at forbedre energieffektiviteten ombord, hvilket man regner med vil blive endnu mere nødvendigt, fordi de nye brændstoftyper er dyrere end de gamle, fossile af slagsen.

CO2-afgift skal støtte omstilling

På Global Maritime Forums årsmøde for nylig blev der fremlagt et forslag til en global CO2-afgift, der kan understøtte sektorens omstilling økonomisk.

Afgiften skulle starte på 10 dollars per ton CO2 for så at stige til 50-75 dollars per ton CO2 omkring 2030. 10 dollars per ton CO2 ville resultere i en årlig finansiering på otte mia. dollars, mens en afgift på 75 dollars ville kaste 70 mia. dollars af sig årligt.

Men selvom det bliver dyrt, så giver det god mening, lyder det fra banksektoren, der skal være med til at finansiere investeringerne.

”Bæredygtige investeringer er kommet for at blive. Vi forudser en stor appetit på investeringer i bæredygtige infrastrukturprojekter, der kan bidrage til at reducere drivhusgasudledningerne”, siger Chairman for Global Shipping Logistics & Offshore i Citi, Michael Parker.

Fra Energy Transitions Commission peger formand Adair Turner på, at investeringerne skal ses som muligheder for virksomheder i og med tilknytning til shippingbranchen.

Læs også: CMA CGM øger brugen af biobrændstof

”Store dele af shippingsektorens dekarbonisering skal ske på land. Det er en systemisk transformation, der rækker ud over den maritime industris evner. Vi skal samle hele brændstofværdikæden, upstream og downstream, for at skabe omstillingen til CO2-frie energikilder. Gjort rigtigt repræsenterer det her forretningsmuligheder for billioner af dollars”, siger han. 

-AK

Danskerne shopper genbrug som aldrig før og donerer deres aflagte tøj til landets genbrugsbutikker. Berendsen har nu doneret over 9.590 af deres kasserede tekstiler til Kirkens Korshær, som bl.a. skal uddeles i varmestuer og sælges i genbrugsbutikker.

Kasseret tøj skal bl.a. varme det stigende antal gadesovere i Danmark

Ved den seneste hjemløsetælling i 2019 blev der registreret 6.431 hjemløse i Danmark – men selvom antallet af hjemløse er stagneret siden 2017, stiger presset på Kirkens Korshærs varmestuer mange steder i landet. Der er bl.a. sket en stigning fra 2017 til 2019 i antallet af ældre og psykisk syge hjemløse samt gadesovere, der har stort behov for varmestuernes hjælp. Og tusindvis af Berendsens kasserede tekstiler skal henover de kommende måneder uddeles til de udsatte, der besøger varmestuerne for at få en pause fra det hårde liv på gaden, ly for regnen, et måltid mad og det sociale samvær, som de savner.

Sune Wessel, der er relationsmedarbejder i Kirkens Korshær, siger: ”Mange tror, at Danmark har et finmasket net, som fanger og hjælper dem, der ikke kan klare sig selv. Men systemet er svært at navigere i, og mange udsatte mennesker har komplekse problemer, der kræver hjælp på tværs af systemer, kommuner og regioner. Mange af dem, der besøger vores varmestuer, kæmper ikke kun med hjemløshed – de kan også kæmpe med fysisk og psykisk sygdom, misbrug eller ensomhed, fordi familien ikke vil vide af dem. Og en stor del af Berendsens kasserede tøj vil vi forære til de udsatte, der har mest brug for det – f.eks. de hjemløse, der må sove på gaden".

Foreningen Hellebro har slået dørene op til et nyt sted i Valby, hvor unge hjemløse kan sove varmt om natten – i blødt sengetøj, som Berendsen har doneret. Læs artiklen her 

Miljøbevidst genbrug til gavn for socialt udsatte

Omkring en kvart million mennesker lever under fattigdomsgrænsen i Danmark – og en undersøgelse af udsatte børnefamilier viser, at over halvdelen ikke har råd til at købe nødvendigt fodtøj eller vinterjakker til deres børn. En del af Berendsens kasserede tekstiler skal sælges i Kirkens Korshærs genbrugsbutikker, hvis omsætning er mere end fordoblet de seneste 10 år. Men det er ikke kun fattige familier, der handler i butikkerne – flere og flere danskere shopper genbrug, og i en DBA-undersøgelse svarer 31 %, at de køber brugt for miljøets skyld

Overskuddet fra genbrugsbutikkerne går til vores arbejde med at hjælpe socialt udsatte, fattige børnefamilier, hjemløse, psykisk syge, misbrugere og ensomme – men miljøaspektet i at sælge genbrug lægger vi også meget vægt på. Det er bestemt ikke hver dag, vi er så heldige, at store virksomheder som Berendsen kontakter os og siger: "Vi har tusindvis af kasserede produkter på lager, som er i rigtig fin stand – vil I have dem til jeres hjælpearbejde?" Jeg ville ønske, at flere virksomheder gjorde dét, for så kunne hjælpeorganisationer og erhvervslivet i fællesskab løfte både den grønne dagsorden og indsamle penge til de hjælpetilbud, der er til landets udsatte", siger Sune Wessel.

På Frelsens Hærs familielejr kan enlige forældre og deres børn holde en tiltrængt ferie – og Berendsen har udlånt og vasket tekstiler som støtte til det gode formål. Læs mere her 

Vil give alle kasserede tekstiler nyt liv

Berendsens vision er, at de vil drive CSR-agendaen på det danske marked. De er netop blevet verdensmålcertificeret af Bureau Veritas Certification som den første virksomhed i verden – og et af de verdensmål, som både Berendsen og Kirkens Korshær har fokus på, er verdensmål nr. 12: Ansvarligt forbrug og produktion. Som Berendsens CSR-chef Louise Elver fortæller, er tanken om at genanvende naturens ressourcer integreret i hele tekstilservicevirksomheden:

"Vi har som mål, at vi i 2030 skal have 100 % cirkulære tekstiler. Det betyder bl.a., at vores tekstiler skal have et nyt liv, når vi ikke længere selv kan anvende dem. Derfor donerer vi de kasserede tekstiler til godgørende formål, og vi arbejder på at få dem genanvendt som råmaterialer i andre brancher – f.eks. har vi startet et projekt med arkitektfirmaet Lendager, der kan fremstille lyddæmpende paneler og bordplader af vores tekstilaffald. Vores vaskerier arbejder på at rense og genanvende vaskevandet og på at genanvende overskudsvarmen fra tumblerne til at opvarme vandet. Ligesom Kirkens Korshær har vi også fokus på verdensmål 3: Sundhed og trivsel – så vi er utroligt glade for, at vores kasserede tekstiler nu kan nå bredt ud via landets varmestuer og genbrugsbutikker og forbedre udsattes trivsel."


Du kan læse mere om Berendsens verdensmålcertificering i artiklen her


Fakta: Udsatte i Danmark

Alle taler om bæredygtighed og kunderne efterspørger det i stor stil. Men hvad er bæredygtige møbler? I podcasten Bæredygtig Business, tager CSR-direktør i HOLMRIS B8, Steffen Max Høgh, på tur i Danmark for at undersøge bæredygtighed i møbelbranchen.

I en verden, hvor overforbrug bliver en mere og mere virkelig udfordring, er det afgørende, at møbelbranchens producenter bryder med det lineære forbrugsmønster og integrerer cirkularitet i hele værdikæden.

Stort set alle møbler, der bliver solgt i dag, er møbler produceret af nye materialer. Det estimeres, at der i Europa bliver bortskaffet ca. 10 mio. tons møbler årligt. Heraf bliver kun 10 % bliver genanvendt. I en verden med overforbrug og mangel på ressourcer skaber det et alvorligt problem hos producenterne. Fremtidens møbelbranche må gøre op med den lineære tankegang, og blive eksperter i genanvendelse og cirkularitet.

CSR-direktøren, Steffen Max Høgh, uddyber: ”Vi kan komme et stykke vej ved at branchens producenter begynder at designe efter langtidsholdbarhed og vælger klimavenlige materialer, som træ, der er verdens mest bæredygtige materiale. De initiativer alene kan dog ikke balancere den negative miljøpåvirkning. Men at integrere cirkularitet rundt i hele værdikæden, er mere kompliceret end som så. De udfordringer arbejder vi også med i HOLMRIS B8.”

Når vi taler genanvendelse og cirkularitet handler det mere konkret om at få ressourcerne, altså møblerne, til at bevare deres værdi længst muligt. HOLMRIS B8 arbejder med en totalløsning, hvor kunden kan købe sine nye møbler hos dem, og få bortskaffet de brugte møbler på en bæredygtig måde. Her gælder principperne ”tre gange genanvendelse”. De møbler, der har gensalgsværdi, køber HOLMRIS B8 af kunden. De møbler, der ikke kan sælges, men stadig har brugsværdi, doneres bort til skoler og velgørende foreninger. De resterende møbler kildesorteres og sendes på genbrugspladsen.

”Vi ser stigende omfang, at virksomhederne ser affald, som en skamplet – og det er med rette. Denne problemstilling hjælper vi kunden af med. Her får kunden én leverandør, der håndterer det hele og også sørger for dokumentation på opgaven, så virksomheden kan skabe gennemsigtighed omkring deres processer - både internt og eksternt,” forklarer Steffen Max Høgh.

Konvertér ”affald” til miljøgevinster og dokumentation
Når opgaven er løst, får virksomheden tilsendt en miljørapport, der dokumenterer, hvad der er sket med de bortskaffede møbler. De får en oversigt over, hvad er opkøbt, hvilke donationsmodtagere, der har fået hvilke møbler, og har der været udsmidning, udpensles det også, hvilke mængder, der er blevet sendt videre til genbrug. En sådan rapport kan ses her – venligst udlånt af Sweco. Se rapporten her.

Der er direkte miljøgevinster forbundet med konceptet, der følger EU’s affaldshierarki. De opkøbte møbler, istandsættes og gensælges til nyt liv hos forbrugeren. De donerede møbler opfylder et møbelbehov hos de trængte organisationer, der forlænger møblets levetid. På nuværende tidspunkt er der givet mere end 35.000 møbler på denne facon, hvor det er gratis for modtageren at være en del af Donationsnetværket. De betaler kun fragten for at modtage møblerne. De møbler HOLMRIS B8 ikke kan gensælge eller donere bort, vurderes til at have udtjent deres levetid. De bliver kildesorteret og sendt på genbrugspladsen, hvor de enten smeltes om og dermed bruges til nyt, eller brændes og dermed skaber energi igennem kraftvarmeværkerne.

Hør mere om HOLMRIS B8 koncept og fremtidens udsigter for møbelbranchen i uges podcast her: https://soundcloud.com/baredygtigbusiness/baeredygtige-mobler-fremtidens-design-holmris-b8

Over halvdelen af danske virksomhedsbestyrelser består udelukkende af mænd, og der er generelt et fravær af kvinder i topposter hos store, danske virksomheder. En ny, provokerende kampagne vil sætte problemet på dagsordenen.

En ny PR og SoMe-kampagne skal sætte fokus på manglen på kvinder i danske bestyrelser og blandt administrerende direktører. Det skriver Teknisk Fokus.

Læs også: Kan bonusordninger rette op på Danmarks få kvinder i lederstillinger?

Kampagnen er udarbejdet af Saatchi & Satchi for Kvinder i Bestyrelser (KIB), og lægger op til både dialog og konkret handling.

Et af kampagnens virkemidler er, at 10 store virksomheder bogstavelig talt får stolen for døren:

”Der distribueres en stol, der mangler et ben, til 10 af de største virksomheder, som har få eller ingen kvinder i deres bestyrelse og direktion, og som ikke har forbedret deres måltal i forhold til egne årsberetninger. Det illustrerer, at virksomheden, erhvervslivet og samfundet går glip af mindst 25 procent af de dygtige kandidater, der kunne øge virksomheden, erhvervslivet og samfundets konkurrenceevne med mindst en fjerdedel”, forklarer Gitte Maya Elsing, bestyrelsesformand i KIB, til Teknisk Fokus.

De heldige modtagere af stolen vil blive kontaktet af KIB med henblik på at afholde et informations- og planlægningsmøde, hvor virksomheden i samarbejde med KIB skal lægge en plan for, hvordan virksomheden kan udvide feltet for kvalificerede kandidater. Efterfølgende får bestyrelsesformanden eller den administrerende direktør overrakt det manglende ben til stolen.

De virksomheder, der får stolen for døren, er Ambu, Arla Foods, Dansk Landbrugs Grovvareselskab A.M.B.A., Energi Danmark, Jyske Bank, Lego, Leo Pharma, PFA, TDC og Tivoli.

Tallenes tydelige sprog
Og kampagnen er nødvendig. Statistikker viser med al tydelighed, at danske kvinders fulde potentiale langt fra udnyttes, når det kommer til bestyrelser og topposter. 

Ifølge Danmarks Statistik udgør kvinder som medlemmer i bestyrelser 19 procent og i direktioner 14,8 procent.

Kvinder udgør i dag 30 procent af det samlede potentiale for ledelses- og bestyrelsesarbejde. Men 56 procent af alle virksomhedsbestyrelser består udelukkende af mænd. Og en undersøgelse fra AIMS International Danmark viser, at kun 16 ud af de 100 bestyrelsesposter, der hver dag bliver besat i Danmark, bliver besat af en kvinde. 

”Der er en skævvridning, når det kommer til balancen mellem mænd og kvinder i danske virksomheders topledelser og bestyrelser. Kvinderne har kun halvdelen af de poster, de burde have i forhold til kompetencer og niveau. Den ubalance vil vi gerne belyse og være med til at rette op på og dermed bidrage til det femte af de 17 verdensmål: Kvinder skal sikres fuld og effektiv deltagelse og lige muligheder for lederskab på alle niveauer i beslutningsprocesser inden for politik, økonomi og det offentlige liv”, siger Gitte Maya Elsing til Teknisk Fokus.

Denne tilstand betyder også, at Danmark i kategorien "lovgivere, seniorembedsmænd og seniorledere" i World Economic Forums seneste Global Gender Gap Index bliver nummer 102 ud af 153 lande - på trods en samlet placering som nummer 14.

Læs også: Kvinder diskuterer ligestilling på Copenhagen Cooking & Food Festival

Teknisk Fokus skriver også, at en opgørelse i Økonomisk Ugebrev viser, at der ikke er sket en mærkbar udvikling i andelen af nye kvindelige CEO’er de seneste fire år. Ud af 112 nyudpegede CEO’er i de 1.000 største virksomheder sidste år er bare 10 kvinder.

Kun 10 ud af 112 nye administrerende direktører er kvinder.

Disse 10 virksomheder er udvalgt til at modtage stolen og inviteres til en konstruktiv dialog om at gøre en indsats for at bidrage til det femte af de 17 verdensmål: ”Kvinder skal sikres fuld og effektiv deltagelse og lige muligheder for lederskab på alle niveauer i beslutningsprocesser inden for politik, økonomi og det offentlige liv.”
• Ambu
• Arla Foods
• Energi Danmark
• Jyske Bank
• Lego
• Leo Pharma
• Dansk Landbrugs Grovvareselskab A.M.B.A
• Tivoli
• PFA
• TDC

- SMF

Bæredygtighed, klima og arbejdet med FN´s verdensmål kom for alvor på ledernes dagsorden i 2019. Og det kommer helt sikkert til at fylde endnu mere i det nye år.

Kalenderen afslører, at vi allerede er to tredjedele gennem januar. Det betyder for ledelserne i de danske virksomheder, at der er taget hul på de muligheder såvel som udfordringer, 2020 forventes at bringe.

Men hvad er det overordnet set især for muligheder og udfordringer, der venter i 2020?

Øverst på listen for mange af de ledere, jeg taler med, står bæredygtighed, klima og arbejdet med FN´s verdensmål. Det er ikke, fordi begreber som ”bæredygtig ledelse” og ”klimaansvarlighed” er nye på direktionsgangene i Danmark, men det er ikke desto mindre først her i 2019, at temaerne for alvor er kommet på agendaen. Og det står for mig helt klart, at de i det nye år kommer til at fylde endnu mere.

Skulle jeg have været bare det mindste i tvivl om, hvor meget disse emner reelt optager danske ledere, blev tvivlen endegyldigt begravet på konferencen Ledelsens Dag i slutningen af november, hvor omkring 800 top- og mellemledere lyttede til indlæg om og diskuterede bæredygtig ledelse. Jeg har sjældent oplevet et tema, som i dén grad optog alle de forsamlede ledere. Det var helt tydeligt for mig, at de alle – uanset hvilken type af virksomhed, de arbejder på, og uanset hvor i landet, de kommer fra – er ekstremt fokuserede på, hvordan de selv som ledere og deres virksomheder kan arbejde med verdensmål, bæredygtighed og ansvarlighed.

LÆS OGSÅ: Verdensmål højt på dagsordenen for ledere i Danmark

Og lederne har da også bare at tage disse udfordringer alvorligt af mange forskellige årsager. En af dem er – som flere oplægsholdere på konferencen var inde på – at ellers bliver de pågældende virksomheder ganske enkelt fravalgt af potentielle nye medarbejdere. Klimabevidste medarbejdere efterspørger handlingsplaner og målrettet fokus på klimaområdet, når de søger nyt job, og ønsker ikke at arbejde på en arbejdsplads, hvor holdningen er, at den slags problemer må andre løse.

Derfor må de ledere og virksomheder, som ikke allerede er i fuld gang med at opstille konkrete, realistiske mål og lave planer for klimaindsatsen, se at komme i gang fra starten af 2020. Rom blev ikke bygget på én dag, men man kan altid starte i det små ud fra devisen, at hver en indsats har en værdi. Og så er det en rigtig god idé at inddrage medarbejderne i processen og lade dem komme med konkrete forslag til ting, der kan gøres anderledes og mere bæredygtigt.

Lederne skal efter min mening gå forrest og være rollemodeller på dette område, og føler man sig ikke tilstrækkeligt godt klædt på med viden til at initiere sådanne processer, er der god hjælp at hente på kursus- og kompetenceudviklingsmarkedet. Så også, så når der planlægges lederuddannelser og -kurser for det kommende år, bør klima- og bæredygtighedsindsatsen således være i fokus.

Blandt de andre udfordringer, mange ledere kommer til at stå med i 2020, er manglen på arbejdskraft – herunder hvordan vi kan gøre det attraktivt for seniorerne at blive på arbejdsmarkedet, og hvordan vi kan ansætte flere bachelorer i ledige stillinger.

Digitalisering vil også i 2020 blive en stor udfordring. Vi har gennem efterhånden flere år talt om nye digitale muligheder og det, der lidt karikeret er kaldt ”robotternes indtog”. Men ledelsesopgaven med at få det maksimale ud af de nye muligheder og at få omstillet arbejdsstyrken er ingenlunde afsluttet.

Endelig er jeg også nødt til at nævne ligestilling og forskellen på de vilkår, mænd og kvinder tilbydes på det danske arbejdsmarked, som et tema, der også i det nye år bør have endog meget høj prioritet. Skulle man få den tanke, at problemerne med eksempelvis forskellen på mandlige og kvindelige lederes løn er løst, kan man bare tage et kig på Ledernes nye lønstatistik, som blev offentliggjort før jul. Mens en mandlig leder i Danmark i snit tjener 62.155 kroner om måneden, må en kvindelig lederkollega nøjes med 53.868 kroner, altså en forskel på 8.300 kroner og 13,3 procent mindre. Renser man tallene for de forskelle, der skyldes blandt andet branche og uddannelse, lander den korrigerede forskel på 6,7 pct. i mændenes favør.

LÆS OGSÅ: Kvinders lange barsel kan blive ved i generationer

Det er triste tal for kvinderne – men i høj grad også for dansk erhvervsliv og det danske samfund. I et lille land som vores er det helt afgørende, at vi udnytter talentmassen så godt som overhovedet muligt, og derfor håber jeg virkelig, at 2020 bliver året, hvor der for alvor bliver sat skub i kvindernes løn- og karriereudvikling.

Godt nytår!

Med et mål om at blive CO2-negative i 2030, og at indfange alle de drivhusgasser, virksomheden har udledt siden starten i 1975 inden 2050, hæver Microsoft barren for virksomheders klimamål.

Microsoft, der har været CO2-neutral siden 2012, har for nylig meldt ud, at man inden 2030 er en CO2-negativ forretning, og at de i 2050 vil have fjernet al CO2, selskabet har udledt siden begyndelsen i 1975.

Læs også: CO2-lagringsteknologi deler vandene

Målet for 2030 dækker også hele værdikæden, og planen for at nå det indebærer, at Microsoft iværksætter en række aktiviteter:

En milliard til forskning i fangst og lagring
Microsofts president, Brad Smith, anerkender, at den teknologi, der skal kunne løse problemet, ikke eksisterer endnu – i hvert fald ikke på en måde, der gør den prismæssigt overkommelig eller effektiv nok.

Det at fange CO2 kan i dag koste op til 600 dollars per ton. I 2020 forventer Microsoft at udlede 16 millioner ton CO2. En udledning, der rundt regnet, er den samme som 15 kulkraftværker. Så der skulle potentielt bruges op mod 9,6 milliarder dollars på at fjerne dette års emissioner alene.  

Derfor investerer virksomheden en milliard dollars i innovationsprojekter, der skal forske i at reducere, fange og fjerne CO2’en fra atmosfæren, og i at finde en langsigtet løsning, som sikrer at, den indfangede CO2 ikke slipper ud igen.

Lagring må ikke erstatte reduktioner
Kritikere er bekymrede for, at lagringsmetoden vil fjerne noget af presset på de store klimasyndere for at udlede mindre CO2 og brænde færre fossile brændstoffer.

”Djævlen er altid i detaljen med sådan noget her. Og jeg tror det kommer til at blive rigtig vigtigt, at Microsoft er transparente i, hvad de præcist mener med CO2-negativitet og hvordan de planlægger at nå dertil”, siger Noach Deich, administrerende direktør hos nonprofitorganisationen Carbon180.

Læs også: De største klimasyndere undgår klimaafgifter

Ansatte i Microsoft har endvidere opfordret virksomheden til at tage større skridt i bekæmpelsen af klimaforandringer.

I et brev fra september 2019 krævede medarbejderne blandt andet, at virksomheden fremover ikke indgår samarbejdsaftaler med olieselskaber, ikke finansierer klimaskeptiske politikeres agendaer og tydelig opbakning til målsætningen om nul CO2-udledning inden 2030.

- HCL

Danske virksomheder har brug for alle dygtige og talentfulde medarbejdere uanset deres køn, alder, nationalitet, seksuelle orientering og kønsidentitet.

Bodil Nordestgaard Ismiris, Viceadministrerende direktør i Lederne

... vi skal blive dygtigere til at tænke digitalisering som en løftestang for verdensmålene.

Bodil Nordestgaard Ismiris, Viceadministrerende direktør i Lederne

Sider

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere