Når den tidligere erhvervskundedirektør i Vækstfonden Hans Jørgen Østergaard om kort tid tiltræder i en nyoprettet stilling som erhvervskundedirektør i Merkur Andelskasse, er det for at åbne døren vidt op til omverdenen: Erhvervslivet skal få øjnene op for, at Merkur har meget at byde på for bæredygtige og socialt ansvarlige virksomheder.

Det bliver med et meget stort mandat til at skabe forandring, både for erhvervslivet og for Merkur, at Hans Jørgen Østergaard tiltræder som Merkurs erhvervsdirektør d. 1. november 2020.

Merkur har i forbindelse med det nyligt overståede generationsskifte formuleret en ny strategi, der blandt andet har som mål at fremme kendskabet til Merkurs arbejde for bæredygtighed og social ansvarlighed indenfor samtlige af pengeinstituttets forretningsområder, herunder ikke mindst at styrke samarbejdet med erhvervskunderne. Det arbejde kommer Hans Jørgen Østergaard nu til at stå i spidsen for.

”Det er en helt unik mulighed for at kombinere det jeg brænder for, nemlig kundekontakt og udvikling af virksomheder, med min personlige interesse for bæredygtighed. Jeg glæder mig virkelig til, sammen med Merkurs dygtige medarbejdere, at tage fat på at vise endnu flere, at det er muligt at skabe positive forandringer gennem det rette samarbejde mellem virksomheder og pengeinstitutter”, siger Hans Jørgen Østergaard.

Med base i Aarhus skal han stå i spidsen for Merkurs landsdækkende arbejde med bæredygtige virksomheder. Både de mange virksomheder som allerede er kunder i Merkur i dag og potentielle nye kunder, som gerne vil inspireres i en mere bæredygtig retning.

Hans Jørgen Østergaard kommer fra en stilling som erhvervskundedirektør i Vækstfonden, og har tidligere haft direktørstillinger i en række pengeinstitutter. Den viden og tyngde han dermed bringer ind i Merkur, har administrerende direktør Charlotte Skovgaard store forventninger til.

”Jeg er både glad for og stolt over, at det er lykkedes os at tiltrække en kapacitet som Hans Jørgen Østergaard.  Med Hans Jørgen i spidsen for vores strategi om at styrke og udvikle samarbejdet med vores erhvervskunder, og i det hele taget at brede kendskabet til Merkurs arbejde ud til endnu flere, har jeg fuld tillid til, at det kan lykkes. Vi har rigtigt meget viden om bæredygtighed, som vi skal have ud at leve - og under Hans Jørgens ledelse er jeg helt sikker på, at vi kommer i mål”, siger Charlotte Skovgaard.

Hans Jørgen Østergaard har 20 års erfaring fra den finansielle sektor, og er særligt kendt for sin evne til at udvikle nye forretningsområder og for at være en dygtig og inspirerende leder.

Merkur Andelskasse er Danmarks største pengeinstitut med en 100% bæredygtig profil.

Flere hundrede liter med karamelfarvet væske med konsistens af spaghetti gærer i Cellugy’s produktionslokale på Karupvej i et industrikvarter i Aarhus C. Herinde er et bæredygtigt og lovende alternativ til en af verdens største miljøsyndere ved at tage form.

Kvinden med ansvaret for produktionen er international dimittend fra Erhvervsakademi Aarhus.

100 % bionedbrydelig emballage
Tjekken Katerina Hanzalová viser rundt mellem de mange stablede kasser med makromolekyle-suppe. Suppen skal snart blive til 100 pct. biologisk nedbrydelig, gennemsigtig indpakningsfilm. Lavet på madaffald såsom juice, der har overskredet sidste salgsdato.

”Denne batch er til en fødevarekoncern, en af vores samarbejdspartnere, som vil afprøve vores nanocellulose-indpakningsløsning,” siger Katerina.

Hun er Cellugy’s produktions- og kvalitetsassistent og er uddannet laborant og professionsbachelor i laboratorie- og fødevareteknologi fra Erhvervsakademi Aarhus.

Jobbet fik hun, mens hun stadig var studerende.

”Jeg er meget taknemmelig. Det føles som en drøm,” konstaterer Katerina, der kommer fra Tjekkiets hovedstad Prag.

Første fuldtidsmedarbejder
Katerina er første fuldtidsmedarbejder i Cellugy, som blev etableret i 2018. Firmaet har vundet et hav af internationale priser for deres patenterede EcoFLEXY indpakningsløsning, der kan genanvendes og nedbrydes i naturen. Deriblandt en andenplads i National Geographic’s ’Ocean Plastic Innovation Challenge’.

I 2018 blev Cellugy udvalgt som en af Europas 24 bedste ’High Grow Potential’ teknologivirksomheder.

Indpakning af bananer og sæbe
Katarina viser indenfor i et mødelokale med strategipapirer på væggen og en stak brochurer på reolen.

”Alt for meget plasticaffald ender på forbrændingen og i verdens have. Det vil vi gerne ændre på ved at lave et konkurrencedygtigt alternativ til fossil plasticemballage til bl.a. fødevareindustrien.”

Gamechanger for emballageindustrien
Katarina fortæller begejstret, hvordan deres opfindelse kan bruges til indpakning af alt lige fra sæbe og leverpostejsbakker til bananer og som coating i ’to go’ engangskopper, fordi det tåler meget høje varmegrader.

”Vi er stadig på teststadiet, men vi arbejder hårdt på at få EcoFLEXY på markedet. Både miljømæssigt og funktionsmæssigt er dette materiale en gamechanger for emballageindustrien.”

Udenlandske medarbejdere kommer med anderledes ideer
Omkring tre ud af ti internationale dimittender fra Erhvervsakademi Aarhus får job allerede under eller efter endt uddannelse. Ofte i deres praktikvirksomhed.

Hos Cellugy er fire af firmaets fem ansatte fra et andet land, fortæller firmaets CEO Isabel-Alvarez Martos.

”Et multikulturelt arbejdsmiljø stimulerer nye ideer og netværk, så det kan jeg kun anbefale. Vi er ligeglade med, hvilken nationalitet vores ansatte har. Det vigtigste er, at jeg har tillid til dem og at de kan arbejde selvstændigt,” siger hun.

Produktudvikling og leverandørjagt
Katarinas opgaver i Cellugy varierer. Hun har igennem sit bachelorprojekt bl.a. bidraget med viden om, hvordan forskellige sukkerarter kan bruges i produktionen. Hun har også udført markedsanalyser. Pt. er hun i færd med at finde leverandører til at opskalere produktionen og tager sig af den daglige drift på Karupvej.

”Som medarbejder hos en startup får man lov til at arbejde med både forretningen, det tekniske, det praktiske og det videnskabelige. Det, synes jeg, er spændende,” siger Katerina.

Bliver i Aarhus
Aarhus har nu været hendes hjem i fem år. Og hun bliver.

”Jeg sætter stor pris på alle de muligheder, Danmark har givet mig. Det er derfor, jeg er glad for at kunne betale tilbage ved at blive, arbejde og betale min skat.”

Om Katerina
Katerina Hanzalová, 25, opvokset i Prag.

2018-2020: Professionsbachelor i Chemical and Biotechnical Science fra Erhvervsakademi Aarhus med et halvt års praktikophold hos Cellugy

2015-2018: Laborant fra Erhvervsakademi Aarhus med praktikophold i et år på Max Planck Institute of Molecular Plant Physiology i Potsdam, Tyskland.

The EU and the UK have ambitious plans for a net-zero emissions economy by 2050, while the world has just ten years to halve emissions and avoid catastrophic climate impacts. Companies will play a key role in meeting these challenging goals through the energy choices they make.

Energy is typically a source of significant costs and carbon emissions for businesses, but that dynamic is changing as renewables expand at a global scale, and wind and solar become cheaper than new-built coal and gas plants across two-thirds of the world. By choosing renewable electricity, companies take a measurable step towards reducing their carbon emissions at stable prices. 

The right renewable energy strategy can help balance commercial priorities with carbon reduction targets. To get started, consider your company’s sustainability and cost objectives:

Green energy is the fastest way to meet carbon reduction targets
Setting a science-based carbon reduction target and driving down emissions are necessary and fundamental steps for businesses today. By sourcing green electricity your company can achieve quantifiable reductions of scope 2 emissions as defined by the Greenhouse Gas Protocol. You can choose to source power from an existing renewable energy asset. Or, invest in a new asset, which helps bring clean energy jobs and growth to local communities and expands global green energy capacity.

To ensure management buy-in for your plans, show how sourcing of green power can reduce your company’s carbon emissions and help progress key business performance indicators. And when you disclose your emissions reductions in the annual reporting cycle, it helps increase credibility of your sustainability work and signals green leadership towards customers, investors and supply chain partners.

Importance of budget certainty to the business
Energy contracts typically last 1-3 years and reflect market prices. In contrast, corporate power purchase agreements (PPAs) offer a fixed price over a long term, which provides budget certainty and reduces energy price risk. A mix of long- and short- term agreements could provide price certainty and flexibility, in case your energy needs change.

Choose a renewable energy strategy that works for you
Ørsted, one of the world’s largest renewable energy companies, outlines three ways in which companies can become more sustainable with green power:

• Choose an electricity supply contract from an energy provider who supplies power from 100% renewable and traceable sources. The most impactful sourcing specifies that the power comes from a specific renewable energy technology or asset. To claim and report on zero scope 2 emissions, you need Renewable Energy Guarantees of Origin (REGOs), which trace consumption back to a specific asset and cannot be ‘double sold’.
   
• Large businesses can choose a Corporate PPA, where they enter into a long-term renewable energy supply agreement using energy from a specified project or green energy generating asset, such as an offshore wind farm or solar plant. Corporate PPAs can cover up to 100% of a company’s energy needs and typically run for 10 years or more. These agreements can help accelerate the build out of renewable energy capacity if they are used to draw investment into new green energy generating assets. For instance, an offshore wind PPA agreed by Covestro and Ørsted supports development of the 900MW Borkum Riffgrund 3 offshore wind farm in Germany.
   
• Choose a flexible approach to energy usage. Avoid expensive peak periods to reduce electricity cost and consume more energy when power is cheaper, while also procuring renewable power. 

According to BloombergNEF, a record high 19.5GW of clean energy PPAs were signed by more than 100 companies in 23 countries in 2019, a 44% increase since 2018 and three times higher than in 2017.

Read more from Ørsted about corporate PPAs and how to get started with procuring green energy.

This article was commissioned for, and originally appeared on, the CDP climate blog.

RGS Nordic har i årtier håndteret og renset byggeaffald, forurenet jord og spildevand. Bæredygtighed og omtanke for miljøet er og vil altid være en del af vores DNA.

Samtidig er der en forandring i gang. Siden vi i 2016 besluttede at integrere bæredygtighed mere direkte i kerneforretningen er udviklingen taget til i omfang og styrke.

Både fordi vi har arbejdet målrettet på at få det til at ske, og fordi det at passe på miljøet, klimaet og ressourcerne ligger højt på den nordiske og globale politiske dagsorden. Vi er i RGS Nordic meget bevidste om vores rolle i at løse de globale udfordringer. Selvom problemerne synes store, kan de løses, hvis vi alle bidrager, hvor vi kan.

RGS Nordic er gået fra at afbøde skadevirkningerne ved menneskelig aktivitet til at skabe egentlige bæredygtige løsninger.

Vi er nået langt og minimerer allerede i dag forurening, CO2-udslip og træk på naturens råstoffer. I denne rapport kan du læse om nogle af det seneste års konkrete tiltag og resultater.

Hvor vi før så os selv som modtager og behandler af affald, jord og spildevand, så vil vi i fremtiden se os selv som leverandør af genanvendte råvarer og genskabte ressourcer, der kan indgå i enten økonomiens eller naturens kredsløb.

Det er en kæmpe forandring.

I dag bliver eksempelvis kun omkring 5 procent af byggeaffaldet reelt genanvendt som nye materialer, mens resten nyttiggøres på et lavere niveau, brændes eller sendes på
deponi.

Vores ambition er at øge genanvendelsen af affald markant til 80 procent i 2030 parallelt med, at vi bliver CO2-neutrale. Tilsvarende vil vi for både jord og vand øge genanvendelsen og reducere CO2-udledningen.

De ambitioner er vi stolte af og spændte på at indfri.

Læs mere om dette i vores bæredygtighedsrapport for 2019. God læselyst!

Mangler du en smart erstatning til din almindelige skraldespand og sorteringsbøtter, og som samtidig er med til at gøre hverdagen nemmere for dig!

Med ReFood Organizeren får du en specialdesignet hæve/sænke rullevognsløsning, som er udviklet til sortering af køkkenaffald direkte ved arbejdsstationen, og som hermed er med til at mindske dit forbrug af plastikposer!

Foruden den smarte rullevognsfunktion, er ReFood Organizeren også med til at gøre hverdagen nemmere for dig! Du kan nemlig placere sorteringssystemet lige ved siden af dit arbejdsbord, og undgår derfor alle de tunge løft til og fra skraldespanden. Kasserne kan kombineres, så de passer til dit behov for affaldssortering og Organizeren kan indstilles i højden, så det passer til enhver kok og ethvert arbejdsbord.

ReFood Organizeren gør ikke kun din arbejdsdag nemmere. Hvis den ikke er i brug, kan den nemt og hurtigt køres ind under bordet, så du får den fornødne plads, du har brug for. Du kan også anvende den i kantinen, hvor de spisende gæster selv kan sortere deres madaffald efter frokost.

ReFood Organizer kan hjælpe dig med:

• At du lettere kan sortere madaffald og emballage direkte ved arbejdsbordet.
• At slippe for mange og tunge løft til og fra skraldespanden.
• At begrænse brugen af plastikposer.
• At din rengøring bliver nemmere. Kassen passer i opvaskemaskinen, og stativet kan spules.
• At effektivisere hele arbejdsgangen og dermed spare kostbar tid.
• At du får mere plads på arbejdsbordet.
   

Vil du vide mere om ReFood Organizeren, kan du klikke ind på refood.dk, hvor du vil finde yderligere specifikationer om dit næste sorteringssystem!

Uanset din virksomheds type eller størrelse, vil du møde interne eller eksterne risici, som skal vurderes og håndteres således, at de ikke får uforudsete konsekvenser for din virksomhed - og derfor er risikostyring nu en forankret del af de nye ISO-standarder.

Det stiller samidig nye krav til dig, der er (med)-ansvarlig for din virksomheds ledelsessystem, og derfor har vi udviklet et praktiskorienteret kursus i Risk Management, hvor du får svar på:

• Hvad er risikostyring?
• Hvilke metoder findes der?
• Hvad er styrker og svagheder ved de forskellige metoder?

Kurset er generisk, hvilket betyder, at det ikke er fagligt specifikt mod én standard, men at det tager udgangspunkt i high level structure, som er fælles for alle de nye ISO-standarder, fortæller underviseren, Susanne Lykkeberg, Lead Auditor og underviser.

Du får dermed en introduktion til forskellige metoder til risikostyring, og hvornår de forskellige metoder er mest anvendelige - det hele tilsat lærerige øvelser og praktiske eksempler fra virksomheder gennem hele kurset:

"Jeg har også været så heldig at få en masse eksempler fra nogle specifikke virksomheder, som jeg har fået lov til at dele med de kursister, der deltager på kurset – men kun de kursister, der deltager på kurset," siger Susanne Lykkeberg med et smil.

Udover de mange praktiske eksempler fra din erfarne underviser, får du også mulighed for at idé- og erfaringsudveksle med dine medkursister og blive inspireret af, hvordan andre virksomheder løser de nye krav til risk management.

"Det bedste ved kurset var dialogen med de øvrige deltagere om deres hverdag og eksempler fra dagligdagen," lyder det fra en kursist, mens en medkursist tilføjer: "Og at få drøftet de forskellige risk management værktøjer:"

Så gå ikke glip af den 29. oktober, hvis du søger indblik i, hvordan du vælger en metode til at vurdere risici i din virksomheds ledelsessystem - uanset om det er inden for kvalitet, miljø, arbejdsmiljø, fødevaresikkerhed mv.

Læs mere om risk management...

CSR- og bæredygtighedsagendaen er ved at finde vej ind i hjertet af forretningen hos mange virksomheder – og er dermed også ved at vinde indpas i salgsafdelingen.

I mit daglige arbejde oplever jeg derfor i stigende grad spørgsmål omkring netop koblingen mellem CSR og salg.

Her er nogle af mine erfaringer:

Det bæredygtige værditilbud

For at få det fulde kommercielle udbytte af bæredygtighedsindsatsen, er det vigtigt at kunderne forstår, hvordan din virksomheds arbejde med den grønne eller sociale dagsorden kan komme dem selv til gavn.

Du skal med andre ord udvikle et bæredygtigt værditilbud, der gør det klart, hvilken form for (mer)værdi din virksomhed kan tilbyde forretningsmæssigt, miljømæssigt og/eller socialt.

Det kan du gøre på følgende måde:

1. Kortlæg jeres egen bæredygtighedsindsats – hvor differentierer I jer?

Brug fx værdikæde-, Business Model Canvas- eller livscyklus-analyser til at danne overblik over, hvilken form for samfundsværdi I skaber gennem forretningen, og hvor I differentierer jer fra konkurrenterne.

• Hvordan indgår bæredygtighed i jeres kerneaktiviteter og brug af nøgleressourcer?

• Hvordan er bæredygtighed tænkt ind i jeres indtjenings- og omkostningsstruktur?

• Gør jeres medarbejdersammensætning eller værdigrundlag jer særligt samfundsansvarlige?

Se herefter på, hvordan I kan bruge jeres særlige bæredygtighedsindsats til at skabe merværdi for kunderne.

2. Kend dine kunder – forstå hvad bæredygtighed betyder for dem

Uanset om I arbejder med private (B2C), erhvervs- (B2B) eller offentlige kunder (B2G), er det vigtigt at forstå, hvilken betydning CSR- og bæredygtighedsagendaen har for dem.

• Hvilke holdninger giver eksempelvis de private forbrugere udtryk for, hvad viser deres købsadfærd?

• Arbejder erhvervskunderne selv med fx den grønne dagsorden, er det afspejlet i deres leverandørkontrakter, bliver de selv mødt med CSR-krav fra egne kunder?

• Er miljømæssig bæredygtighed eller social ansvarlighed inkluderet i de offentlige udbudskriterier, og er der efterspørgsel efter miljø- eller CSR-certificeringer?

Mange af disse svar kan du researche dig frem til. Men du kan også bare spørge kunderne – f.eks. ved salgsmøder.

3. Fortæl ikke kun om produktegenskaber - skab også synlighed om værdien

Flere virksomheder oplever, at deres kunder ikke kun spørger ind til produktegenskaber, men at de også efterspørger viden om grønne processer og etiske forhold.

Det har kontormøbelproducenten Kinnarps taget konsekvensen af og udviklet The Better Effect Index – et digitalt værktøj, der hjælper erhvervskunder med at træffe de rette funktionelle og bæredygtige valg.

Hos den Cradle to Cradle-certificerede akustikløsningsvirksomhed Troldtekt har de på samme vis identificeret ”6 gode grunde til at vælge Troldtekt”, hvor produktegenskaber som god akustik og fleksible designløsninger nævnes i kombination med sundt indeklima og dokumenteret bæredygtighed.

4. Vær relevant - undgå ”massekommunikation”

Når (salgs)kommunikationen skal tilrettelægges, er det vigtigt, at ikke alle kunder skæres over én kam.

Blandt B2C kunder finder man undersegmenter af både grønne ildsjæle, skeptikere, og dem, der er fuldstændigt ligeglade. Ligesom der blandt B2B og B2G kunderne altid vil være varierende grader af ”CSR modenhed”:

For nogle er arbejdet med bæredygtighed og ansvarlighed et værdiskabende element og nyt forretningsparameter. Andre anser det som en risikostyringsdisciplin. Og for andre handler det om ordentlighed.

Derfor: husk at se på kunderne i segmenter, og differentiér både salgsindsats og kommunikationsbudskaber herefter, så det står helt klart, hvordan jeres bæredygtighedsindsats eksempelvis:

• skaber en målelig gevinst for kunden;
• hjælper kunden til at overholde regler og normer;
• hjælper kunden med at gøre det gode & rigtige;
• - eller også er det med den grønne eller sociale profil blot noget der skal nævnes i en bisætning, fordi pris eller produktegenskaber er det vigtigste for kunden.

Hvad er dine egne erfaringer med at koble bæredygtighed til salgsindsatsen? Ræk gerne ud til mig, hvis du selv har nogle gode råd eller eksempler du vil dele.

Tekniker Finn Pedersen fra Diakonissestiftelsens Facility Management-afdeling tænker ikke længe over svaret, som kommer med et glimt i øjet: ”Folk skal bare gøre som derhjemme!”  Spørgsmålet var, hvordan han gerne ville have, at medarbejdere, beboere og studerende skulle opføre sig, hvis nogle af de mange bæredygtige tiltag og initiativer, som hans afdeling sætter i værk, skal lykkes og gøre en positiv forskel.

”Vi forsøger at lave nogle rammer, som gør det muligt for blandt andre vores kolleger at tage det samme ansvar, som de ofte gør derhjemme. Det er min opfattelse, at rigtig mange mennesker tager klimaudfordringer og ressourceproblemer alvorligt og gerne vil gøre ’det rigtige’. Det vil vi gerne have, at de også gør, når de er på arbejde,” siger Finn Pedersen.

Er en pizzabakke papaffald?
Senest er Diakonissestiftelsens affaldssortering blevet sat endnu mere i system, end den har været tidligere. Nu sorterer man også bioaffald fra restaffaldet. Men det kan være svært, at gøre det rigtige.

”Vi kan se, at det kan være en udfordring at få sorteret affaldet i de rigtige kategorier. Det klassiske eksempel med den brugte pizzabakke, som mange ikke ved, at de skal putte i restaffald og ikke til pap-genbrug, kender vi også godt her på stedet. Men vi forsøger at hjælpe ved at sætte tingene i system og opstille klart mærkede containere i vores egne små genbrugspladser, som vi kender dem fra de større, kommunale affaldscentraler,” forklarer Finn Pedersen.

Information og uddannelse er andre initiativer, han nævner som forudsætninger for en succesfuld bæredygtig indsats.

”Vi gør meget ud af at uddanne folk, så de ved, hvor forskelligt affald skal hen. Jeg har selv været rundt i organisationen og undervise i sortering. Det bliver som regel meget vel modtaget. Nogle går mere op i det end andre. Beboerne i vores nye seniorboliger har for eksempel et stort overskud og går meget op i, hvordan de kan ændre vaner positivt i forhold til klima og forbrug,” forklarer han.

Affald er ikke den eneste ene
Affaldssorteringen er langt fra de eneste bæredygtige initiativer, som Facility Management-afdelingen, ifølge Finn Pedersen, har sat i gang for at mindske de negative konsekvenser af drift og vedligeholdelse af Diakonissestiftelsens godt 50.000 kvadratmeter store ejendom på Frederiksberg.

”Ud over affaldssorteringen har vi valgt at udskifte alle benzindrevne køretøjer og værktøjer med batteridrevne alternativer. Det betyder, at vi i løbet af de seneste fire-fem år har halveret forbruget af benzin i afdelingen. Vi har også lavet nye aftaler med vores samarbejdspartnere, så vores sorterede affald først bliver afhentet, når vi kan fylde en lastbil helt op. Så undgår vi, at de kører halvtomme rundt på vejene,” fortæller Finn Pedersen begejstret.

Han kaster et blik ud ad vinduet på den blå forårshimmel og konstaterer: ”Det kunne også være godt med solceller på vores store tagflader!”

Han har længe været fortaler for de mange forandringer og har været en del af en strategisk arbejdsgruppe med særligt fokus på det bæredygtige område.

Den tredobbelte bundlinje
For bæredygtighed er netop en aktuelt indsatsområde i Diakonissestiftelsens overordnede strategi, som det seneste år har hvilet på en tredobbelt bundlinje, hvor klimamæssig og social bæredygtighed har gjort økonomien selskab, som succesparametre. En udvikling som, ifølge driftschef Kasper Færk Jacobsen, er helt naturlig i forhold til Diakonissestiftelsens overordnede værdier.

”Det er vigtigt, at vi som organisation tager et medansvar. Vi gør ikke tingene, fordi vi skal, men fordi det giver mening i forhold til de grundlæggende værdier, som er fundamentet under Diakonissestiftelsen – blandt andet ordentlighed og nytænkning,” siger han og fortsætter:

”Det er langt fra nyt for Diakonissestiftelsen at overveje disse ting. Vi har sorteret affald i mange år – også før det blev ’moderne’, og vi var i midten af halvfjerdserne med til at åbne Loppeshoppen, som er en af Danmarks første genbrugsbutikker. Det nye er, at vi breder det ud og lægger op til, at vores ansatte, lejere og studerende tager et medansvar – noget de heldigvis har taget rigtig godt imod.”

Driftsoptimeringer kan det hele
Kasper Færk Jacobsen forklarer, hvordan netop Facility Management (FM) spiller en stor rolle i forhold til bæredygtighed, fordi den påvirker alle tre bundlinjer:

”Vi tager aktiv stilling til hvad, hvornår og hvordan vi gør tingene i FM. Det er vigtigt, at de løsninger, vi vælger, giver mening på flere måder. Allerbedst er det jo, hvis vi kan implementere løsninger, som både er gode for miljøet, mindsker vores driftsomkostninger og kan give mulighed for at hjælpe mennesker, som måske har brug for støtte til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.”

Der er ifølge driftschefen ikke mange områder, som sniger sig uden om overvejelser om mulige bæredygtige optimeringer. Der bliver set på forsyning og distribution af el, vand og varme. Der bliver installeret energioptimerende vinduer og døre. Og der bliver stillet krav til eksterne samarbejdspartnere på opgaver med både drift og nybyggeri.

En knæskade betød, at 63-årige Anitta Poulsen for tre år siden måtte opgive sit job. Nu arbejder hun 37 timer om ugen i et vikariat i Diakonissestiftelsens reception. Det lå ellers ikke i kortene, at hun skulle stå og tage imod gæster.

”Jeg har altid arbejdet med rengøring, og jeg kan lide godt det. I 42 år har jeg gjort rent i børnehaver, plejehjem og bosteder, men i 2016 fik jeg et nyt knæ. Det ville ikke arte sig efter operationen. Derfor måtte jeg stoppe, og kom i stedet i virksomhedspraktik,” fortæller Anitta Poulsen og tilføjer:

”Jeg vikarierer frem til oktober, så er det spændende at se, hvad der sker derefter. Det har været en succesoplevelse for mig at gå fra praktik til fuldtidsansat.”

Styrker velfærdsstaten
Det er netop vidnesbyrd fra praktikanter som Anitta Poulsen, der viser, hvad Diakonissestiftelsen kan, pointerer Mette Fjording, der er sekretariatschef på Diakonissestiftelsen. Her lykkes det godt at få mennesker i arbejde. Ved den seneste måling i 2018 udmærker Diakonissestiftelsen sig ved at have haft 68 praktikanter, hvoraf 13 er kommet videre i arbejde enten hos Diakonissestiftelsen eller i en anden virksomhed. Det svarer til en beskæftigelsesgrad på 19 procent.

”Mange af vores virksomhedspraktikanter er visiteret til såkaldte ressourceforløb. De er langt væk fra arbejdsmarkedet og har ofte både fysiske og psykiske udfordringer at bokse med. For denne gruppe er en beskæftigelsesgrad på 19 procent særdeles god,” forklarer Mette Fjording og fortsætter:

”Diakonissestiftelsens evne til at få mennesker i arbejde skaber en samfundsmæssig gevinst på omkring 2,5 mio. kroner i sparede overførselsindkomster og øgede skatteindtægter.”

Svaret på, hvorfor Diakonissestiftelsen har en særlig evne til at se menneskers kompetencer kan findes i stiftelsens mere end 150 år lange historie. Organisationen har siden 1863 været en drivkraft inden for socialt arbejde og fællesskaber.

”Vi har altid arbejdet med mennesker på Diakonissestiftelsen. Det er dem, vi har fokus på i alle vores kerneydelser, aktiviteter og fællesskaber. Det er der, vi naturligt er stærke,” fortæller Mette Fjording.

”Vi gør os også umage med at tilpasse opgaverne til den enkelte virksomhedspraktikant. Og vi har etableret et internt netværk for mentorer for virksomhedspraktikanter, hvor vi arbejder fagligt med mentorrollen og udveksler erfaringer. Det skaber gode resultater for mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet, som vi har i praktik.”

”Så vi er en stærk samarbejdspartner for både offentlige og private. Vi støtter mennesker og medvirke til at udvikle velfærdssamfundet innovativt og bæredygtigt” tilføjer hun.

Vokset i jobbet
For Anitta Poulsen, der i dag er under Diakonissestiftelsen vinger, har det været en god oplevelse at gå fra praktikant til ansat. Hun ved nu, hvor meget belastning knæet kan klare på en arbejdsdag.

”I receptionen kan jeg gå og stå, som jeg vil. Det har været spændende og anderledes at kaste mig ud i noget nyt, og det er ikke så fysisk krævende som at gøre rent,” fortæller Anitta Poulsen og tilføjer,

”Jeg føler, at jeg er vokset i mit receptionistjob. Jeg troede aldrig, at jeg skulle bruge en computer, men nu bruger jeg både Outlook og Word,” siger hun med et smil.

Ny rapport kortlægger bæredygtighed
Diakonissestiftelsens sociale bæredygtighed er netop blevet kortlagt i en ny bæredygtighedsrapport. Her bliver der sat tal og tekst på Diakonissestiftelsens tiltag og aktiviteter inden for både social og miljømæssig bæredygtighed, der skal være med til at vise de aftryk, vi sætter på vores omverden – både de positive og negative.

”Bæredygtighed er en vigtig del af vores strategi, derfor måler, dokumenterer og rapporterer vi på det, så vi kan blive endnu bedre til at skabe livskvalitet for det enkelte menneske og samtidig understøtte vores forretning,” fortæller Mette Fjording.

Sider