22.01.2018 | Navnenyt

Ny direktør hos Dansk Initiativ for Etisk Handel

D. 1. februar 2018 tiltræder en ny direktør hos Dansk Initiativ for Etisk Handel. Det bliver Mikkel Stenbæk Hansen, som vil føre stafetten videre, når Mette Boye fratræder sin stilling som direktør hos DIEH, efter mere end to år i spidsen for organisationen.

Mikkel Stenbæk Hansen har de seneste 15 år arbejdet med strategi, politik og ledelse inden for miljø og bæredygtighed. Mikkel har bred erfaring fra arbejde i en række sektorer, herunder den offentlige sektor, erhvervslivet, rådgivningsbranchen, miljø- og udviklingsorganisationer samt forskningsverdenen. Han har desuden en bred faglig viden inden for arbejdet med miljø og bæredygtighed og betydelig erfaring med projektledelse samt at skabe resultater igennem tværfagligt samarbejde.

Mikkel Stenbæk Hansen har senest som funktionsleder i Miljøstyrelsen været ansvarlig for en række indsatsområder, herunder arbejdet med FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling, virksomheders samfundsansvar, cirkulær økonomi, bæredygtigt forbrug og produktion, bioøkonomi, grønne offentlige indkøb og mærkningsordninger – alt sammen i national og international sammenhæng.

Hos Dansk Initiativ for Etisk Handel ser vi frem til at byde Mikkel velkommen og glæder os til det kommende samarbejde med ham i spidsen for den danske alliance for etisk handel.

Reception for Mette Boye

DIEH indbyder til reception for at sige ordentligt farvel til Mette Boye og velkommen til Mikkel d. 25. januar kl 15-16:30 hos DIEH, Overgaden Oven Vandet 10, st., 1415 København K

Mere fra DIEH - Dansk Initiativ for Etisk Handel

DIEH - Dansk Initiativ for Etisk Handel

www.dieh.dk

  • info@dieh.dk
  • 31726930
  • Overgaden Oven Vandet 10 st 1415 København K

Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) er den danske alliance for etisk handel, der samler førende virksomheder, NGO'er, erhvervs- og brancheorganisationer, offentlige instanser og fagbevægelsen i et unikt netværk.Læs mere og ansøg om medlemsskab

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere