14.12.2020 | Navnenyt
Ny kommunikationschef skal få Merkur hjem i stuerne
Alle taler om klima og bæredygtighed for tiden, men Merkur Andelskasse gør noget ved det. Derfor skal endnu flere, end det er tilfældet i dag, kende til andelskassen med den 100% bæredygtige profil. Det får nu Merkur til at styrke kommunikationsindsatsen med ansættelsen af en stærk formidler
Merkur har et stort potentiale i en tid, hvor klima, bæredygtighed og social ansvarlighed for alvor er på dagsordenen, både på politisk niveau og hjemme hos helt almindelige danskere. Når Merkurs nye kommunikations- og marketingschef Mette Offenberg tiltræder i andelskassen ved årsskiftet, bliver en af de væsentligste opgaver derfor at få åbnet flere danskeres øjne for, at bæredygtighed og social ansvarlighed også kan handle om, hvilken bank man har.
”Merkur har en stærk historie, hvor penge investeres i projekter og virksomheder, der gør en positiv forskel for verden. Det betyder, at man som f.eks. helt almindelig klimabevidst kunde kan være sikker på, at ens opsparing bruges til at støtte op om en bæredygtig udvikling. Der er ingen tvivl om, at der er en stor efterspørgsel på en troværdig og værdibåren bank som Merkur, så det budskab glæder jeg mig til at få ud til endnu flere - altså til bogstaveligt talt at få Merkur helt ud i de danske hjem,” siger Mette Offenberg.
Arbejdet med at nå ud til mange med sine budskaber er ikke fremmed for den nye kommunikations- og marketingchef, der har mere end 25 års erfaring fra mediebranchen som bl.a. redaktør og redaktionschef på DR, hvor hun f.eks. har stået i spidsen for erhvervsredaktionen, for økonomiprogrammerne Magasinet Penge, og for DR Kultur. Senest har hun arbejdet som selvstændig medie- og presserådgiver, med blandt andre Merkur blandt sine kunder.
Administrerende direktør i Merkur Charlotte Skovgaard glæder sig nu til at få Mette Offenberg helt ind i forretningen:
”Jeg er virkelig glad for, at det er lykkedes os at tiltrække en kapacitet som Mette Offenberg. Vi har rigtigt meget viden om bæredygtighed, som vi skal have ud at leve, og vi har en strategi om, at Merkur skal være endnu mere for endnu flere, så vi gennem vores kunder kan styrke arbejdet for en bedre verden. Med Mette i spidsen for indsatsen med at nå bredere ud med vores budskaber, har jeg fuld tillid til, at det kan lykkes,” siger Charlotte Skovgaard.
Mette Offenberg tiltræder 1. januar 2021.
Klima, miljø og energi

Dansk bank scorer højest på bæredygtighed i Norden
Som det første pengeinstitut i Danmark, har Merkur Andelskasse netop opnået den eftertragtede B Corp certificering for bæredygtighed, der placerer pengeinstituttet i selskab med nogle af de mest bæredygtige virksomheder i verden.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Generationsskifte i Merkur Andelskasse - Danmarks største bæredygtige pengeinstitut
Efter 38 år ved roret overlader medstifter og administrerende direktør i Merkur Andelskasse Lars Pehrson styringen til nuværende direktør Charlotte Skovgaard fra 1. september, men glæder sig til ny rolle i det bæredygtige pengeinstitut.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Bank sender åbent brev til statsministeren: Vi har brug for dit lederskab i den grønne omstilling
Vi har som borgere og virksomheder i Danmark for alvor brug for dig, vores statsminister. Du skal tale den grønne omstilling op, forklare hvorfor den både er nødvendig og samtidig en god idé.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Skab fair konkurrencevilkår. Indfør CO2-afgift nu!
Sådan lyder det nu også fra banksektoren. Som det første pengeinstitut i Danmark stiller Merkur Andelskasse krav til regeringen om at indføre en klog CO2-afgift
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Så er det nu: Charlotte Skovgaard overtager roret i Merkur Andelskasse, der vil være endnu mere for endnu flere
”Det allerførste, jeg vil gøre, er at sige meget højt, at Merkur er bæredygtig i hele sit DNA – det er ikke blot et enkelt produkt eller to, men hele grundlaget for vores forretning,” siger Charlotte Skovgaard, der 1. september tiltræder som adm. direktør
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

BÆREDYGTIG BANK SMÆKKER KASSEN I: Slut med at give lån til nye benzin- og dieselbiler
Merkur Andelskasse tager endnu et skridt mod en fossilfri verden. Fremover vil kunder, der ønsker en ny benzin- eller dieselbil, få et nej i Merkur, der som det første pengeinstitut i Danmark, siger helt stop for lån til køb af nye fossile biler.
Indhold fra partner