10.02.2022  |  Samfund

Ny rekord i 2021: Investeringer i klimatech vokser eksplosivt

Indhold fra partner Hvad er dette?

2021 blev et rekordår for investeringer i klimatech. Alene i første halvår af 2021 blev der investeret 60 mia. US-dollars. Til sammenligning blev der i hele 2020 investeret ca. 43,5 mia. US-dollars. Det viser PwC’s nye rapport State of Climate Tech 2021.

Over 6.000 unikke investorer fra bl.a. virksomheder, venturekapitalfonde, private equity, filantroper og offentlige fonde har tilsammen finansieret over 3.000 start-ups inden for klimatech fra 2013 til 2021. Alene i sidste halvår af 2020 og første halvår af 2021 blev der investeret 87,5 mia. US-dollars, hvilket er en stigning på hele 210 % fra 2019 til 2020. Klimatech er defineret ved teknologier, som eksplicit har fokus på at reducere udledningen af CO2 eller bidrager med ny viden, der forbedrer vores forståelse af klimaet.

“Den markante vækst i investeringer inden for klimatech vidner om, at flere investorer vælger at sende kapital i retning af teknologiske løsninger, som kan være med til at afhjælpe klimaændringerne. Ligesom forbrugerne efterspørger bæredygtighed, har flere virksomheder og lande forpligtet sig til at opfylde klimamål,” siger Frances Lu, director og ansvarlig for PwC’s Sustainability Advisory Services, og fortsætter:

“Med Paris-aftalen om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader og COP26, hvor der blev udarbejdet en international plan for at levere grønne teknologier i over 40 lande, herunder lande i EU, USA, Kina og Indien inden 2030, er de politiske rammer yderligere med til at skubbe i retning af flere investeringer inden for klimatech.”

Stor investeringslyst, men de klimaeffektive investeringer halter efter
To-tredjedel af den samlede investeringssum på 87,5 mia. US-dollars i klimatech den seneste periode (2. halvår 2020 til 1. halvår 2021) kommer fra transportindustrien. Det er særligt elektriske biler og køretøjer med lavt CO2-udslip, der har tiltrukket investorerne. Der er blevet investeret 33 mia. US-dollars svarende til hele 38 % af den samlende investeringssum inden for elektriske og miljøvenlige biler i den seneste periode.

“Det er en industri, der er udfordret af, at hvis ‘business-as-usual’ fortsætter med vækst i fragt- og øvrige transportaktiviteter, kan det øgede klimaaftryk udvande den grønne indsats. Det er derfor særlig positivt og vigtigt at se, hvordan investeringerne er vokset inden for klimateknologier i transportindustrien. Grønne transportsystemer er helt afgørende for at lykkes med en net zero-omstilling,” siger Frances Lu.

Klimatechinvesteringer i transportindustrien er vokset markant med hele 281 % i den seneste periode fra 2. halvår 2020 og 1. halvår 2021 til 2. halvår 2019 og 1. halvår 2020.

“Analysen viser dog også, at de industrier, som kan reducere 80 % af fremtidens udledninger inden 2050, blot har modtaget 25 % af det samlede investeret beløb fra 2013 til 2021. Der er stadig et stort investeringspotentiale inden for fx solenergi, vindkraft, teknologi mod madspild og grøn brintproduktion,” afslutter Frances Lu.

Mere fra PwC Danmark

PwC Danmark

https://www.pwc.dk

  • 3945 3945
  • Strandvejen 44, 2900 Hellerup

PwC er Danmarks førende rådgivnings- og revisionshus på CSR-området og er ekspert inden for CSR-rapportering, herunder rapportering efter GRI G4, communication on progress (CoP)-rapporter, integreret CSR-rapportering, klimaregnskaber, lovpligtige redegørelser for samfundsansvar mv. Endvidere rådgiver PwC virksomheder og organisationer om udarbejdelse af CSR-strategier, implementering af systemer o…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere