14.03.2019  |  Klima, miljø og energi

Ny standard skal give mulighed for trinvis implementering af energiledelse

Indhold fra partner Hvad er dette?

En ny standard, der skal gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder at indføre energiledelse, er under udvikling. Standarden, som også omtales som en guide, tilbyder, at man selv trinvis kan implementere energiledelse, alt efter hvor moden ens v

Det er virksomheden selv, der skal vurdere, hvor moden den er, ud fra en modenhedsmodel, som standarden angiver. Modellen giver guidelines lige fra det startsted, hvor man befinder sig, til fuld implementering af energiledelse i takt med de stadier af modenhed, man som virksomhed befinder sig på.

Guide til vurdering af modenhed

Hvis virksomheden allerede har implementeret et kvalitetsledelsessystem, så kan den være meget moden. Hvis virksomheden aldrig har haft besøg af fx en energirådgiver, kan den være meget umoden. Virksomheden kan også være moden på nogle punkter, men umoden på andre. Det skal modellen også tage højde for.

For at indføre energiledelsessystemet kigger man på 12 forskellige faktorer, bl.a. lederskab. Det kan fx være, om topledelsen udtrykker støtte til energiledelsessystemet, og man ønsker vejledning til, hvordan virksomheden kommer videre derfra. Er man på et endnu højere modenhedsniveau, hvor virksomheden fx har en energipolitik, og der er afsat ressourcer til det, kan man få redskaber til, hvordan man kan integrere energiledelse som en del af sin forretning. Er modenhedsniveauet på det allertidligste stadium, får man værktøjer til, hvordan man kan flette energitiltag ind i sin dagligdag.

Standarden, ISO 50005, bliver en del af en større ISO-familie af energiledelse og forventes færdig om to til tre år.

Mulighed for at deltage i et internationalt arbejde

Arbejdet med standarden er netop begyndt. Hvis du har interesse for energiledelse, kan du være med i udviklingen af standarden, hvor du også får mulighed for at netværke og udveksle viden med eksperter inden for området.

Der er lige nu fem deltagere i det danske udvalg for energiledelse S-432, som er det udvalg, der arbejder med det danske bidrag til den internationale standard.

Mere fra Dansk Standard

Dansk Standard

https://www.ds.dk/da

  • ds@ds.dk
  • 39 96 61 01
  • Göteborg Plads 1, 2150 Nordhavn

Målet med vores ydelser er at styrke erhvervslivets og samfundets konkurrenceevne og bæredygtighed.Vi er den nationale standardiseringsorganisation, der sikrer vores medlemmer indflydelse på standarder gennem varetagelse af europæiske og internationale sekretariater. Vi tilbyder rådgivning og uddannelse med udgangspunkt i standarder og best practices. Vi vil være kendt som drivkraften, der gennem…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere