04.11.2011  |  Strategi & ledelse

Indspark: Fagfolk skriver: Nye FN-principper ændrer erhvervslivets spilleregler

Virksomhedens samfundsansvar (CSR) går en ny tid i møde. Medio 2011 støttede og vedtog et enigt menneskerettighedsråd ’FN’s Retningsgivende Principper for Erhvervslivet om Menneskerettigheder . De nye principper vil sætte nye standarder for virksomhederne, mener skribenten.

Bob Corcoran, der er præsident og formand for General Electric Foundation og i mange år har stået i spidsen for GE’s samfundsansvar, forventer opbakning fra erhvervslivet til de nye FN-principper kaldet UNCPs som forkortelse for United Nations Guiding Principles.

Om de nye UNGPs udtaler Bob Carcoran, at de uden tvivl ”vil fungere som et vedvarende fyrtårn for virksomheder, som søger at øge salget af services og produkter, alt imens de respekterer menneskerettighederne”. Corcoran gæstede Danmark som keynote speaker ved Eksportkreditfondens præsentation af fondens CSR politik i København 2008, hvor han overfor fondens kunder og øvrige interessenter understregede nødvendigheden af, at virksomheder tager ansvar for menneskerettighederne. Tilsvarende har principperne modtaget udtrykkelig støtte fra virksomheder over hele verden fra malaysiske Sime Darby, kinesiske Flextronics, indiske JSL Stainless Ltd. over franske Total til amerikanske Coca-Cola og colombianske Cerrejon. Sidstnævnte kulminevirksomhed har været til debat i medierne og i folketinget som leverandør af kul til DONG.

Herhjemme har Novo Nordisk ikke overraskende taget førertrøjen på. Koncernen var blandt de første til at bakke op om UNGPs, da de blev offentliggjort som udkast i november 2010. Allerede i december var den danske frontløber på banen med sin erklærede støtte til udkastet, der på alle væsentlige punkter svarer til UNGPs, som de nu er enstemmigt vedtaget. Det skal bemærkes, at arbejdet med menneskerettighederne ikke er nyt for Novo Nordisk. Allerede før FN’s Global Compact blev etableret i 2000, var Novo Nordisk i færd med at implementere menneskerettighederne som kernen af menneskebundlinjen under CSR. Med sin deltagelse i Global Business Initiative on Human Rights og i UN Global Compact’s Lead projekt vil virksomheden i de kommende år sammen med andre ledende samfundsansvarlige virksomheder dele sine mangeårige erfaringer i lyset af UNGPs.

En anden dansk medicinal virksomhed har også set fordelene ved, at FN for første gang i verdenshistorien, og efter adskillige fejlslagne tilløb helt tilbage fra 70’erne, har fået beskrevet de helt basale forventninger til, hvordan erhvervslivet bør håndtere sit ansvar for menneskerettighederne. Tilskyndet af de uheldige relationer til dødsgangene i USA skriver Lundbeck på sin hjemmeside (red:oversat):” Vi definerer vores ansvar for at adressere risikoen for påvirkninger af menneskerettighederne i relation virksomhedens aktivitet ved at følge UNGPs”.

Det er naturligvis en forpligtende udmelding, de to danske medicinal giganter er kommet med. Som det kort beskrives nedenfor stiller UNGPs faktisk rimeligt høje krav til virksomheders systemer til at håndtere menneskerettighederne og fordrer som det helt basale, at virksomhedernes medarbejdere kender rettighederne: En kompetence, der umiddelbart er til stede hos de færreste danske arbejdstagere.

UNGPs betydning internationalt

”Men der findes jo et hav af retningslinjer for CSR; en fra eller til gør vel ikke nogen forskel?” Denne fejlslutning høres ofte, når betydningen af de nye retningslinjer diskuteres. Det er her vigtigt at bemærke, at UNGPs er globalt politisk vedtagne. At de blev enstemmigt vedtaget i menneskerettighedsrådet er ekstraordinært i sig selv. UNGPs har større autoritet og får større indflydelse end nogle andre retningslinjer indenfor CSR feltet. Faktisk må forventningen være, at alle multi-stakeholder, branche- eller virksomhedsinitiativer bliver revideret i lyset af UNGPs. OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber er således allerede blevet revideret.

Selv USA stemte for vedtagelsen af UNGPs, selvom UNGPs implicit anerkender, at også økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder er universelle. Daniel Baer fra USA's udenrigsministerium udtalte efter vedtagelsen: “Det er vigtigt for stater at lede retfærdigt og effektivt, så individer er beskyttet ikke kun fra statens handlinger, men fra ikke-statslige aktørers, herunder virksomheders”.

EU Kommissionens Vicepræsident Tajani sagde om UNGPs: “Jeg byder vedtagelsen af UNGPs meget velkommen. Mange Europæiske virksomheder er verdens ledende, når det kommer til menneskerettigheder og har spillet en konstruktiv rolle i Professor Ruggie’s arbejde. FN principperne vil blive et vigtigt omdrejningspunkt for den fornyede CSR politik, som vi (læs EU) forventer at vedtage senere i år”.

UNGPs betydning i Danmark

Rådet for Samfundsansvar med Mads Øvlisen i spidsen og Center for Samfundsansvar udtaler sig også positivt om UNGPs, selvom enkelte medlemmer af rådet måtte være af den opfattelse, at de nye principper kan blive en stor mundfuld for virksomhederne. Indtil for nylig har der været meget sparsom information om, hvordan man som virksomhed skulle gøre det. Nu er de helt basale og pragmatiske forventninger til virksomhedernes systemer og tilgang imidlertid beskrevet autoritativt og med global rækkevidde.

Professor Ruggie, som har stået i spidsen for arbejdet med de nye principper, benævner dem selv som en ”game changer”; og heri har han ret. Faktisk betyder UNGPs, at alle de værkstøjer, som forskellige virksomheder, institutioner og sammenslutninger igennem årene har udviklet, bør revideres; det gælder værktøjer som Center for Samfundsansvars CSR Kompas, Institut for Menneskerettigheders ’self-assessment’ og ’compliance’ assesment tools, Dansk initiativ for Etisk Handels henvisninger til ETI og BSCI, og en lang række Codes of conducts certificeringsstandarder og auditerings redskaber. En stor, men nødvendig opgave. Udføres revisionen ikke kan udbyderne, eller rådgiverne, der bruger dem, i værste fald risikere erstatningskrav, hvis virksomheden skulle få kritik for ikke at ikke at leve op til UNGPs. Som minimum må rådgiverne sikre sig, at virksomheden udtrykkeligt har frabedt sig anvendelsen af UNGPs.

Hvad er UNGPs så?

Ingen spåede, at Professor Ruggie, da han tiltrådte i 2005, ville formå at etablere global enighed om en arbejdsramme for menneskerettigheder og erhverv. Den blev en realitet i 2008. Stater, erhvervsliv og civilsamfund bakkede alle op om FN’s tre søjler:
1. Statens forpligtelse til at beskytte mod virksomheders overgreb
2. Virksomhedernes ansvar for at respektere menneskerettighederne
3. Adgang til effektiv genoprejsning ved krænkelser

De nys vedtagne UNGPs skal sikre implementeringen under de tre søjler. UNGPs har været undervejs i tre år og det er klart, at de fleste virksomheder har afventet færdiggørelsen. Nu starter implementeringen i stor stil verden over. UNGPs er af natur forholdsvis abstrakte; men fra en praktikers vinkel er de fuldt ud tilstrækkelige til konkret anvendelse. Det er bemærkelsesværdigt, at de få principper, der sætter virksomhedens størrelse og kontekst i relation til ansvaret gør UNGPs pragmatisk anvendelige for alle størrelser virksomheder.

Principperne er procesorienterede snarere end indholdsorienterede. Det vil sige, at de ikke definerer en menneskerettighedsstandard for hver enkelt rettighed, men derimod en række basale elementer for det ledelsessystem, alle virksomheder bør have på plads for at håndtere deres ansvar for menneskerettighederne.

Kort fortalt skal virksomheder fremover sikre et ledelsessystem der løbende minimerer og eliminerer deres direkte eller indirekte negative indflydelse på menneskerettighederne. Er en krænkelse identificeret skal oprejsning søges tilsikret. Beskrivelsen af de enkelte elementer falder under tre hovedoverskrifter:
1. Politik forpligtigelse
2. Proces for nødvendigt omhu (due diligence)
3. Sikring af adgang til oprejsning for ofre
Under hver overskrift beskriver principperne de kerneelementer enhver virksomhed bør agere efter; for større virksomheder dokumenteret ved nedskrevne systemer, for mindre virksomheder ved anvendelse i praksis.

Hvad nu?

Med UNGPs er der omsider opnået global enighed om et ømtåleligt emne. Den overvældende tilslutning giver UNGPs stor autoritet. Selvom Professor Ruggie ikke kan fortsætte sit bemærkelsesværdige arbejde, stopper arbejdet ikke. Samtidigt med vedtagelsen besluttede rådet mandatet for de næste tre år. En arbejdsgruppe får til opgave at sikre UNGPs globale udbredelse og implementering. Arbejdsgruppen skal også etablere et Forum for Menneskerettigheder og Erhverv med repræsentanter fra alle væsentlige interessentgrupper, der fungerer som et slags ’sounding board’. Området nyder ekstraordinær stor bevågenhed i FN. Tolv stater står som ’sponsorer’ for det nye mandat. Norden er flot repræsenteret med Danmark, Norge og Sverige; men også Argentina, Canada, Guatemala, Indien, Nigeria, Peru, Rusland, Tyrkiet og Østrig støtter aktivt.

Menneskerettighedsprincipperne er fundamentet for social bæredygtighed. De er alle tredive af betydning for, hvordan erhvervslivet bedst bidrager til, og samtidig undgår at blive en barriere for, social bæredygtighed. UNGPs giver os en længe ventet autoritativ vejledning til virksomhedens compliance systemer. Med ét slag vil det give mening at påstå, at man efterlever UNGC principperne. Dermed bliver der rum for at FN’s Global Compact kan fokusere på, hvordan virksomhederne bedst bidrager til opfyldelsen af de basale principper for social bæredygtighed. I sandhed en ’game changer’ og en spændende udvikling.

Mere fra Sune

Sune Skadegaard Thorsen

CEO & Senior Partner

Sune Skadegaard Thorsen er stifter og direktør i GLOBAL CSR. Han har siden 1996 arbejdet professionelt med CSR, som en af de første pionerer på området. Med en baggrund som erhvervsadvokat har Sune internationalt været én af de ledende kræfter i at gøre ansvaret for social bæredygtighed pragmatisk og operationelt gennem menneskerettighederne. Sune er således en af grundlæggerne af den princip-base…

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere