23.03.2015  |  Strategi & ledelse

Indspark: Nyt paradigme for CSR: Brandsikring frem for brandslukning

Indhold fra partner Hvad er dette?

Et paradigmeskifte er ved at etablere sig blandt virksomheder som et minimum for CSR. Bevægelsen kan sammenlignes med at gå fra brandslukning til brandsikring, skriver Carolina Diaz-Lönborg & Roxanne Batty fra Global CSR.

CSR kan være et svært felt at operationalisere, og vi hører ofte om virksomheder, der først bruger CSR som reaktivt redskab, dvs. når der skal ”brandslukkes”, og skaden er sket. Denne ”brandslukningslogik” er forståelig, eftersom det ikke altid ligger til virksomheders natur at handle og tænke langsigtet. Konsekvenserne af beslutninger, der træffes, vurderes ofte alene med de økonomiske briller på.  

Det virker dog uhensigtsmæssigt først at løse et problem, når skaden er sket. Det svarer til først at begynde at overveje brandsikkerheden, når brandvæsnet allerede er på vej, og evakueringen er igang.

Hvorfor fortsætter nogle (læs: mange) virksomheder med at ignorere deres potentielle og aktuelle negative indflydelse på menneskerettighederne, når det kan ende med at gøre uoprettelig økonomisk og omdømmemæssig skade på deres virksomhed?  

At undlade at identificere sin virksomheds negative indflydelse på menneskerettighederne kan være dybt problematisk for alle interessenter, hvad end disse er medarbejdere, kunder, leverandører, det omkringliggende samfund eller offentligheden.

Læs også: Virksomheder bør opbygge kapacitet i menneske-rettigheder

En virksomhed bør som minimum vise, at den respekterer menneskerettighederne ved at identificere, hvor virksomheden har potentiel og aktuel negativ indflydelse og på hvis rettigheder. Kun på den måde kan det forebygges, at virksomhedens aktivitet får uoprettelig negativ indflydelse på individers rettigheder.

Det er en præmis for en virksomheds langvarige succes og levedygtighed at etablere respekfulde relationer til alle sine interessenter; særligt dem virksomheden har indflydelse på. Falder respekten for menneskerettighederne, mister virksomheden sin positive relation og derfor på sigt sit omdømme – og til sidst sit eksistensgrundlag.

Den farlige brandsluknings-tankegang
Der hersker ingen tvivl om det lineære forhold, der er mellem en virksomheds respekt for menneskerettighederne og virksomhedens bæredygtige levetid. Historien har vist os flere virksomheders fald som følge af deres afsæt i den gamle ”brandsluknings”-tankegang.

Tag for eksempel en international olie- og gasvirksomhed, der i mange i år har pumpet olie op i et landområde beboet af oprindelige folk. Virksomheden forurenede drikkevandet i lokalområdet, hvilket resulterede i en negativ indflydelse på de oprindelige folks ret til arbejde, ret til sundhed og ret til rent drikkevand.

Læs også: Store CSR-muligheder i Afrika

Før informationsalderen, hvor internettet og de sociale medier tillader øjeblikkelig information og afdækning af historier, kunne denne type virksomhed vælge ikke at tage ansvar for deres negative indflydelse. Virksomheden kunne måske endda overbevise sig selv om, at det ikke var virksomhedens aktivitet i lokalområdet, som havde resulteret i forureningen af drikkevandet.

Det er ikke længere tilfældet, nu hvor teknologien har gjort det muligt for alle at dokumentere virksomheders negative indflydelse på menneskerettighederne. Nu bliver den reaktive strategi et reelt problem for olievirksomheden, der nu står overfor at skulle kompensere store summer til den lokale befolkning, som den har forvoldt uoprettelige skader på.

Først med ryggen mod muren, tog virksomheden ansvar overfor lokalbefolkningen i de skovområder, den tidligere havde udvundet olie fra. Virksomheden står overfor at skulle kompensere store millionbeløb og skal ikke mindst søge at genvinde, hvad der går tabt i at skulle genoprette omdømmet i offentligheden. Dette vidner om en ugennemtænkt og ikke særlig produktiv eller gavnlig CSR-strategi.

Men vi behøver ikke kun at skue ud over grænserne; danske mediers og it-virksomheders negative indflydelse på retten til privatlivets fred eller fagforeningsfrihed og leveløn på byggepladser koster dyrt på omdømmet.

Med en fremadskuende og forebyggende CSR-indsats havde virksomheden kunne forebygge eller afbøde den negative indflydelse, den måtte få, meget tidligere i forløbet og kunne have undgået at blive udstillet og ’dømt’ som en uansvarlig virksomhed.

I dag er en sådan indsats defineret som global minimumsstandard for ansvarlige virksomheder. CSR handler ikke om at udstille virksomheder for at fremprovokere handling. Som det er defineret i dag af FN, har alle virksomheder potentiel eller aktuel negativ indflydelse på menneskerettighederne. Dette kan være alt fra retten til hvile og fritid til retten til fri bevægelighed.

Behov for ændret fokus
At identificere, hvor din virksomhed har mulig negativ indflydelse på menneskerettighederne, er ikke længere noget at skamme sig over; det er forventningen. Eksemplet med olievirksomheden skal illustruere behovet for at ændre fokus fra brandslukning til brandsikring.

Sagt med andre ord: At kende sin negative indflydelse for at kunne forebygge eller afbøde dem i tide. Det handler om at sørge for, at brandsikringen er i orden, således at man 1) har et system på plads, der identificerer de tidligste signaler af røg, og 2) at man dernæst forebygger eller afbøder, at røgen udvikler sig til en brand. Dette er det forebyggende paradigmeskifte, der er ved at etablere sig som minimum for CSR.

Der er brug for frontløbere i erhvervslivet, der vælger den forebyggende indsats for CSR, netop med det øjemed at løfte ansvarligheden og sikre bæredygtigheden for virksomheders eksistensgrundlag; deres ’social licence to operate’. 

Den forebyggende indsats
Ledelsessystemet, der sikrer en forebyggende indsats på CSR-området, er velbeskrevet: FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv fra 2011. Retningslinjerne er kommet for at blive, og derfor kan virksomheder i ro og mag blive bekendte med dem og implementere dem.

FN’s Retningslinjer beskriver et ledelsessystem, der har til formål at forebygge potentiel og aktuel negativ indflydelse, enhver virksomhed måtte have – på, som minimum, 48 menneskerettigheder. Dette kan virke af meget, men det er nødvendigt, hvis man som virksomhed reelt ønsker at forebygge den potentielle negative indflydelse, man kan have.

Læs også: Lego indgår partnerskab med Unicef

Mange vil hævde, at det er unødvendigt at vurdere menneskerettigheder, som man er næsten sikker på ikke er aktuelle for ens virksomhed. Men hvad nytter det at bygge en brandtrappe uden at installere en røgalarm?  Det er samme logik, der er gældende i det nye CSR-paradigme. ”Better safe than sorry”, kunne man også sige.

En virksomhed kan ikke være proaktiv og fremadskuende – endsige samfundsansvarlig – hvis ikke den identificerer og forebygger den potentielle negative indflydelse.

Eftersom de er potentielle, udgør de ikke nogen aktuel trussel mod virksomheden endnu, og det er her, skillelinjen mellem de ”brandslukkende” eller ”brandsikrende” virksomheder går. Har de udelukkende en økonomisk og kortsigtet gevinst for øje, vælger de nok at brandslukke. Omvendt, tilhører de det nye paradigme og har virksomhedens langsigtigede og bæredygtige levetid for øje, vælger de nok at brandsikre. 

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere