28.02.2019  |  Klima, miljø og energi

NYT PH.D.-PROJEKT OM AFFALDSSORTERING: FRA UOVERSKUELIGT BESVÆR TIL UBEMÆRKET RUTINE

Indhold fra partner Hvad er dette?

Et nyt erhvervs-ph.d.-studie iværksat af Dansk Affaldsforening skal skaffe viden om, hvad der sker før, under og efter, vi står med et stykke affald i vores hverdag. Håbet er, at den viden kan bidrage til, at mere affaldssortering bliver en helt ubemærket del af vores liv.

Uspist havregrød. En ble. Emballage fra madpakkeproduktion. Døde batterier fra en cykellygte. En tom shampooflaske. En tom flaske juice.

En hverdagsmorgen – med eller uden børn – kan potentielt kaste meget affald af sig, der hver især skal sorteres forskelligt. Gør vi det? Hvorfor? Eller gør vi det ikke? Og hvad er grunden så til det?

Det skal et nyt erhvervs-ph.d.-projekt skaffe viden om, iværksat af Dansk Affaldsforening i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) ved Aalborg Universitet og med støtte fra Innovationsfonden.

KIGGER PÅ MERE END SELVE SORTERINGEN
I forhold til tidligere analyser og undersøgelser om folks holdning og tilgang til affaldssortering, så adskiller dette projekt sig ved faktisk ikke at fokusere på selve affaldssorteringen.

”Det nye i det her projekt er, at vi ikke interesserer os særskilt for affaldssortering. Det, vi tidligere har gjort, er at fokusere ret isoleret på forholdet mellem borgeren, der står med sit affald i hånden, og den spand, det helst skal ende i – og forsøgt at få de to ting til at passe så godt til hinanden som muligt,” forklarer Lina Katan, der skal udføre ph.d.-projektet, og uddyber:

”Nu zoomer vi ud og ser på hele det hverdagsmaskineri, som også handler om alt muligt andet end affald, for at finde ud af, hvordan sortering og spande passer ind heri,” siger Lina Katan.

VI SORTERER JO IKKE AFFALD. KUN PAPIR OG ALT DET ANDET
Titlen på projektet lyder ”Fra uoverskueligt besvær til ubemærket rutine”. Og det er der en grund til. For selvom affaldssortering i den offentlige debat kan forekomme som en ny ting, hvor Danmark er bagefter i forhold til eksempelvis Tyskland og Sverige, er virkeligheden imidlertid en anden.

”Vi har jo f.eks. sorteret papir, glas og batterier i årevis, og det er blevet noget vi bare gør, nærmest uden at tænke over det. Men nu skal mange af os så til også at sortere madaffald, metal og plastik.

Det er noget nyt, som vi bliver nød til at tænke over, for at gøre det, og det kan potentielt forstyrre de vaner og rutiner, som vi har indrettet vores hverdag med – og det kan gøre, at det føles endnu mere besværligt end det måske ret beset er. Derfor er det så vigtigt at tænke hverdagssammenhængen med, hvis vi vil forstå, hvordan sortering af de nye fraktioner kan blive en lige så ubemærket praksis, som sortering af papir, glas og batterier allerede er det,” siger Lina Katan.

OM PROJEKTET

 

  • 3-årigt erhvervs-ph.d.-projekt med overskriften ’Affaldssortering – fra uoverskueligt besvær til ubemærket rutine’.
  • Sker i et samarbejde mellem Dansk Affaldsforening og Statens Byggeforskningsinstitut ved Aarhus Universitet, med støtte fra Innovationsfonden.
  • Formålet er at give indblik i, hvordan vores hverdagspraksisser blokerer eller støtter affaldssortering, samt hvilke krav, disse hverdagspraksisser stiller til løsninger og indsatser, der kan facilitere affaldssortering.
  • I projektets følgegruppe indgår fem af Dansk Affaldsforenings medlemmer: ARC, Argo, AVV, Vejle Kommune og Renosyd.

SÆRLIGT FOKUS PÅ KØKKENET
Noget af det særlige ved de ’nye’ fraktioner er, at de opstår i køkkenet, og derfor vil mange nok forsøge at finde plads til at sortere dem i netop køkkenet. Projektet vil derfor formentlig have stort fokus på køkkenet.

”Køkkenet er for mange danskere måske dét vigtigste rum i hjemmet. Udover madlavning bruger vi efterhånden også vores køkkener til alt muligt andet: vi hænger ud med vores venner, vi har kvalitetstid med børn og det er for mange også en foretrukken hjemmearbejdsplads. Samtidig bruger vi køkkenet – på linje med resten af hjemmet – til at udtrykke hvem vi er, både overfor omverdenen og os selv,” siger Lina Katan.

Og derfor risikerer sortering af plastik, madaffald og metal at komme i klemme.

”Når vi udfordrer både køkkenindretning og hverdagsrutiner ved at introducere minimum tre nye affaldsfraktioner, er det vigtigt, at vi forstår, at spørgsmålet om hvorvidt det passer ind eller ej, ikke bare handler om funktioner og funktionalitet,” siger Lina Katan.

RELEVANT VIDEN FOR ANDRE END AFFALDSSEKTOREN
Projektet skal munde ud i konkret og brugbar viden, der kan bruges til at udvikle bedre løsninger og indsatser, der kan facilitere affaldssortering bedst muligt.

Selvom Dansk Affaldsforening er hovedpartner i ph.d-projektet, er denne viden langtfra forbeholden kommuner og affaldsselskaber. Den kan i bedste fald også bruges af arkitekter, byggesektoren, emballageindustrien og aktører på markedet for bolig- og køkkenindretning.

Derfor er det professor Kirsten Gram-Hansen fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet der er akademisk vejleder på projektet. Netop SBI har lang erfaring med at arbejde med forskning i praksisteori på andre forsyningsområder som el, varme og vand – viden, der er blevet omsat til konkret anvendelse i f.eks. vandspareindsatser. SBI ser derfor frem til samarbejdet.

”I vores forskningsgruppe ser vi frem til at udbrede vores studier om bæredygtig hverdagspraksis til også at inkludere spørgsmål om affaldssortering, som jo er et rigtigt væsentligt aspekt af omstillingen til et bæredygtigt samfund”, siger Kirsten Gram-Hansen, professor ved SBI.

VI SKAL SORTERE MERE AFFALD
Dansk Affaldsforening har taget initiativet til at søsætte ph.d.-projektet ud fra tanken om, at fremtiden kun byder på mere affaldssortering. Det kræver i langt højere grad end tidligere, at vi forstår borgernes affaldspraksis bedre, mener Charlotte Fischer, direktør i Dansk Affaldsforening.

”Det er hævet over enhver tvivl, at vi skal sortere mere affald i fremtiden. Det skal vi i kommuner og affaldsselskaber sørge for, er så nemt og bekvemt som muligt for borgerne.

Og selvom de fleste borgere er positive overfor affaldssortering, så er der desværre ikke altid vej, selvom der er vilje. Derfor er det essentielt at finde ud af, hvad der bremser vores affaldssortering i hverdagen,” siger Charlotte Fisher.

Ph.d.-projektet er netop gået i gang, og skal endeligt afsluttes om tre år, men med delresultater præsenteret undervejs. Dem vil Dansk Affaldsforening løbende fortælle om.

Mere fra Dansk Affaldsforening

Dansk Affaldsforening

www.danskaffaldsforening.dk

Dansk Affaldsforenings mission er at skabe værdi for medlemmerne ved at arbejde for bedre, enklere og mere miljø-, klima- og ressourcerigtig affaldshåndtering, så vi får optimeret den samfundsmæssige udnyttelse af ressourcerne i affaldet.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere