Odense Bæredygtighedsråd trak fulde huse til arrangementet "CSR og Bæredygtighed"

Odense Bæredygtighedsråd m.fl. satte fokus på CSR og Bæredygtighed i en fyldt Festsal på Odense Rådhus. Bæredygtighedsrådets formand Anker Boye glæder sig over at lokale fynske virksomheder er helt fremme i skoene indenfor CSR og Bæredygtighed

Oplægsholdere ved CSR og Bæredygtighed og Anker Boye, formand for Odense Bæredygtighedråd.

- Det var skønt at se Festsalen fyldt med CSR interesserede spørgelystne deltagere. Mange snakker om at CSR er fremtiden. Men efter fem spændende oplæg stod det helt klart for deltagerne at CSR i allerhøjeste grad er nutid på Fyn, siger Anker Boye.

Med arrangementet inviterede Odense Bæredygtighedsråd – i samarbejde med bl.a. Udvikling Fyn, MiljøForum Fyn, Fynsk Erhverv, DI Fyn og IDA Fyn – til en eftermiddag fyldt med inspiration til, hvordan virksomheder kan arbejde med CSR og bæredygtighed herunder, hvordan indsatsen kan løftes i samspil med lokale organisationer.
 
Fem markante oplægsholdere fra fynsk erhvervsliv gav deres bud på, hvordan der skabes rammer for CSR og bæredygtighed i virksomheder. Ved arrangementet var der således oplæg ved:

Jørgen Dirksen, CEO ved Rynkeby Foods A/S som fortalte om, at Rynkeby Foods A/S har arbejdet strategisk med CSR siden 2011 og at virksomhedens CSR-arbejde har fokus på bl.a. menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og miljø. Han fortalte også om Team Rynkeby, der 14. år i træk har cyklet til Paris, og som samtidig har samlet millioner af kroner ind til Børnecancerfonden.
 
Michael Bjerre, logistikdirektør og Ole Blomgren Thomsen, driftschef ved Lemvigh-Müller fortalte om, at Lemvigh-Müller i en årrække har arbejdet strategisk med CSR med fokus på hovedområderne mennesker, leverandører og miljø. Indsatsen spænder vidt og handler således om opkvalificering af medarbejdere, forebyggelse af arbejdsulykker og overholdelse af menneskerettigheder i leverandørkæden. Centrallageret i Odense har haft et mangeårigt samarbejde med jobcentre og uddannelsesinstitutioner og hjulpet udsatte ledige tættere på arbejdsmarkedet.
 
Jacob Stokkebye, adm. direktør ved Butler’s Choice fortalte at siden Butler’s Choices startede i 1997 har CSR og bæredygtighed været integreret i forretningsmodellen. Butler’s Choice er frontløber inden for ansvarlig leverandørstyring, hvor fokus bl.a. er på at forbedre arbejds- og miljøforholdene ved virksomhedens produktioner i Vietnam og Indien. Medarbejdere uddannes løbende i sundhed, hygiejne og arbejdstagerforhold med maksimeret fødevaresikkerhed og øget kvalitet som resultat.

Søren Boas, senior advisor sustainability ved PostNord Group fortalte om at PostNord er i disse år er i en stor forandringsproces hvor virksomheden i stigende grad går fra at være en brevvirksomhed til at være en logistikkoncern. I denne udvikling af forretningen er CSR og bæredygtighed et helt naturligt omdrejningspunkt. PostNord har er et stærkt fokus på forretningsetik, socialt ansvar, engagerede og sunde medarbejdere samt en målrettet miljøindsats. Søren Boas pointerede at dette er en forudsætning for at skabe en langsigtet, bæredygtig og forretningsmæssig succesfuld udvikling af Post Nord.
 
Betina Moldt Rasmussen, Group Project Manager ved Orana A/S fortalte om at Orana har arbejdet med CSR siden 2007, hvor virksomheden lancerede sin første CSR-poltik. Orana er en globalt eksporterende virksomhed med datterselskaber i Egypten, Hong Kong, Kenya, Indien, Malaysia og Vietnam. Orana’s koncentrater til juice og marmelader til frugtyoghurt afsættes i mere end 40 lande primært i Mellemøsten, Asien og Afrika.
  
Fototekst:

”Arrangementets oplægsholdere og Bæredygtighedsrådets formand. Fra venstre: Jacob Stokkebye, Jørgen Dirksen, Ole Blomgren Thomsen, Betina Moldt Rasmussen, Søren Boas, Michael Bjerre og Anker Boye.”

Kontaktinformation
Anker Boye, borgmester og formand for Odense Bæredygtighedsråd: tlf. 40 75 33 33
Projektleder i Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat Torben Jarlstrøm Clausen på tlf. 24 59 76 56 / tjc@odense.dk

03.09.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

Tuyen Phan vinder Hverdagsaktivisten 2019

29.08.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

Bæredygtig emballage vinder Odense Verdensmålspris 2019

Plus Pack A/S er nomineret til Odense Verdensmålspris

25.08.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

21.08.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

Borgere er nomineret til Klimapris for regnvandsløsninger

20.08.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

exodraft A/S er nomineret til Klimaprisen

14.08.2019Odense Bæredygtighedsråd

Sponseret

12 nominerede til Odenses verdensmålspriser er fundet