Omtanke starter i det små

Børnehaven Næsbyhovedgård i Odense huser til dagligt 55 glade børn og 10 voksne. De kunne potentielt set også huse millioner af bakterier – hvis ikke det var for en indsats, som ovenikøbet sparer dem tusinder af kroner hvert år.

"Vi målte de nye løsninger over en testperiode, og det viste sig, at børnehaven nedbragte deres samlede vandforbrug med 29 %.".

Virksomheder og institutioner kan opnå kæmpe besparelser, hvis de gad interessere sig for deres vandforbrug. Det gælder naturligvis også børnehaver, og her er det ikke kun pengebesparelser, som er på spil.

"Små børn bekymrer sig hverken om bakterier, eller hvor meget vand de bruger. De skal lære at vaske hænder rigtigt, og som far til 5 ved jeg, at de også skal huskes på det mange gange om dagen. Børn skal have en vandhane, der bare virker, og som de ikke kan komme til skade ved. Det er kun de voksne, der går op i vandforbruget (hvis nogen!). Problematikkerne hos Børnehaven Næsbyhovedgård var vigtige, men i bund og grund ukomplicerede at løse," forklarer Claus Dennis, rådgiver hos FM Mattsson Mora Group Danmark.

Bussemænd og klatrestativer
Små børnehænder rører ved et hav af ting hver eneste dag – nogle mere rene end andre. Det er sådan de udforsker og lærer nye ting. I løbet af en dag i børnehaven er de på legepladsen, klatrer i træer, piller bussemænd, leger med modellervoks, maler, spiser, går på toilettet og meget mere. Og så vasker de hænder.

Når man er lille, skal det ofte gå hurtigt, hvis man er midt i en sjov leg, og så kan man godt glemme at lukke for vandet. Andre gange er der skruet helt op for det varme vand.  Det gør rigtig ondt på små fingre og koster unødvendige tårer.

"I samarbejde med børnehaven fandt vi en god løsning på deres behov. Vi installerede en række berøringsfrie armaturer, som kunne indstilles både i forhold til temperatur og løbetid. Det sikrede, at børnene ikke længere kunne brænde fingrene, og at vandet lukkede automatisk. De berøringsfrie vandhaner betyder også, at der spredes færre bakterier," siger Claus Dennis.

Legende let vandbesparelse
I Børnehaven Næsbyhovedgård er de meget glade for løsningen – og børnene syntes især i starten, at det var virkeligt skægt, at vandet selv tænder og slukker. De voksne var derudover begejstrede for den vandbesparelse, som børnehaven opnåede.

"Vi målte de nye løsninger over en testperiode, og det viste sig, at børnehaven nedbragte deres samlede vandforbrug med 29 %, og det varme vand med 32 %. Det betød en årlig besparelse på ca. 8.000 kr. – som nu kan gå til andre aktiviteter. Det er da en legende let måde at få en sjovere og renere børnehave!"

Læs også: Sådan sparer du din boligforening for milioner

---


Indlægget er tidligere publiceret på bloggen Vand med omtanke

31.12.2019FM Mattsson Mora Group Danmark

Sponseret

Varmt eller koldt vand til opvasken?

17.12.2019FM Mattsson Mora Group Danmark

Sponseret

Boligforening får kæmpe tilskud for at handle miljørigtigt

03.12.2019FM Mattsson Mora Group Danmark

Sponseret

Københavnske skoler i kamp mod vandspild

19.11.2019FM Mattsson Mora Group Danmark

Sponseret

10 simple tips til at spare på vandet

05.11.2019FM Mattsson Mora Group Danmark

Sponseret

Bilvask er billigst i vaskehal

22.10.2019FM Mattsson Mora Group Danmark

Sponseret

Vandets holdbarhedsdato - bedst før om tusind år