14.04.2014  |  Kommunikation

Indspark: Pas på faldgruberne ved kommunikation om respekten for menneskerettighederne

FN’s retningslinjer medfører et nyt autoritativt anerkendt sprog for menneskerettigheder og erhverv. Det giver en række kommunikative faldgruber, når det gælder virksomhedernes fortælling om deres respekt for menneskerettigheder.

I årsrapporten for 2013 skal de største danske virksomheder for første gang rapportere på deres respekt for menneskerettighederne. Enkelte har tidligere gjort det – nu skal alle.

Lovkravet er en direkte konsekvens af den enstemmige vedtagelse af FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv (UNGPs) i juni 2011. UNGPs danner en fælles global forståelse af, hvad der skal til, for at en virksomhed i dag kan kommunikere, at den ”respekterer menneskerettighederne”.

Læs også: Ny handlingsplan om menneskerettigheder for dansk erhvervsliv

Tidligere har udtrykket været gratis at bruge, idet der ikke fandtes en definition af hvad ”respekt for menneskerettighederne” indebar. Det gør der nu, og vi har tidligere skrevet herom i selvsamme spalter.

UNGPs fastlægger grundreglerne for, hvordan virksomheder bør beskrive eller tale om deres arbejde med menneskerettigheder fremover. Og reglerne er anderledes end dem, de fleste aktører brugte, før UNGPs blev vedtaget.

Faktisk vil den opmærksomme læser, der vel at mærke kender UNGPs godt, meget hurtigt kunne fastslå, om en given virksomhed har forstået sit ansvar, alene ud fra den måde virksomheden kommunikerer om sit arbejde med menneskerettigheder. Vi har igennem de sidste par år haft fornøjelsen af godt 400 af sådanne læsere på vores kurser og Labs.

Læs også: CSR-ekspert: Ingen virksomheder respekterer menneskerettigheder
     
UNGPs giver således os alle et autoritativt anerkendt sprog for menneskerettigheder og erhverv. Dette bidrag peger på en række af de vigtigste faldgruber, når det gælder virksomhedernes fortælling om deres respekt for menneskerettigheder.

Fire faldgruber
Hvis du ikke selv står for rapporteringen i eller for en virksomhed, opfordres du til at tage et kig på, hvordan din yndlingsvirksomhed, arbejdsplads, bank eller leverandør kommunikerer om menneske- eller arbejdstagerrettigheder på hjemmesiden, i årsrapporten eller andetsteds.

Hold gerne det, du finder, op imod nedenstående faldgruber. Mange vil hurtigt kunne fastslå, hvorvidt virksomheden reelt har fået greb om det ansvar, der påhviler den som følge af UNGPs.

  1. ”Vi overholder”, ”vi anerkender”, ”vi beskytter” eller ”vi støtter op om” menneskerettighederne er alle udtryk, der indikerer, at virksomheden ikke arbejder i tråd med UNGPs. Disse udtryk er, som følge af UNGPs, uden reelt meningsindhold. Virksomheder kan stadig anvende, at ”vi støtter opfyldelsen af” en eller flere udvalgte rettigheder, i forbindelse med et strategisk CSR-fokus. Som for eksempel når Google støtter opfyldelsen af retten til ikke-diskrimination i forbindelse med Vinter-OL i Rusland.

    ”Vi respekterer menneskerettighederne” har i dag et defineret meningsindhold, nemlig at virksomheden har en politik på menneskerettigheder, udviser nødvendig omhu på området, og sørger for adgang til oprejsning for berørte personer. Det er dermed de færreste virksomheder, der i dag kan påstå andet end, at de er i færd med at sikre at de ”respekterer menneskerettighederne”.

  2. ”Indflydelsessfære”; brugen af dette udtryk er en uheldig sproglig gengivelse af FN’s Global Compacts første princip fra 2000; altså 11 år før vi fik UNGPs. Ophavsmanden til UNGPs, professor John Ruggie, brugte mange sider på at forkaste brugen af begrebet ”indflydelsessfære”, som et delkriterium for, hvornår virksomheder havde ansvar for menneskerettighederne.

    UNGPs fastlægger at virksomheden har et ansvar, hvis bare den er i direkte forretningsrelation til den negative indflydelse på menneskerettighederne. Kig derfor i stedet efter ordet ”relationer”, når du leder efter virksomheder, der har integreret UNGPs.

  3. ”Det som virksomheder skal frygte i dag, er beskyldningen om, at de ikke ”respekterer menneskerettighederne””.

    - Sune Skadegaard Thorsen og Signe Andreasen, Global CSR
    Læsere vil måske støde på flere ledelsesberetninger, hvor bestyrelsesforpersoner og administrerende direktører erklærer, at de endnu ikke har en politik for menneskerettigheder. Forklaringen vil måske være, at de kun operer på markeder, hvor virksomheden ikke ser menneskerettigheder som et problem. Andre vil erklære, at menneskerettighederne kun er relevante i deres arbejde med ansvarlig leverandørstyring. Disse virksomheder arbejder ikke i overensstemmelse med UNGPs, der entydigt fastslår, at alle virksomheder, uanset hvor de opererer, potentielt har negativ indflydelse på menneskerettighederne.
     
  4. Et af de sværeste nye elementer vedrører det faktum, at virksomheder ikke længere kan siges at ”krænke” menneskerettighederne. Eneste undtagelse er de allermest grove tilfælde, hvor virksomheder for eksempel er involveret i folkedrab eller lign. Det skyldes at kun stater er bundet af de internationale konventioner; og derfor kan kun staterne krænke disse. Stater kan selvfølgelig vedtage lovgivning med henblik på at beskytte menneskerettighederne, men virksomhedernes overtrædelser af sådan national lovgivning kan ikke betegnes som overtrædelser eller krænkelse af de internationale menneskerettigheder.

    Efter vedtagelsen af UNGPs er det korrekte udtryk derfor, at virksomheder kan have negativ indflydelse på eller negativ påvirkning af menneskerettighederne. Faktisk kan virksomheder sagtens have en negativ indflydelse på menneskerettighederne og stadig overholde national lovgivning, også i de lande, hvor regeringen har en lovgivning, der effektivt beskytter menneskerettighederne.

    Hvad der for nogle kan synes endnu mere paradoksalt er, at virksomheder i dag godt kan have en negativ indflydelse på udvalgte rettigheder og stadig ”respektere menneskerettighederne”. For UNGPs kræver ikke at virksomhederne ikke har negativ indflydelse, men derimod at virksomhederne arbejder på at undgå og afbøde en sådan indflydelse; og håndtere den effektivt, når den alligevel opstår.

?Er det nu vigtigt?
Er brugen af ??den præcise terminologi så vigtig? Som rådgivere for virksomheder om deres indflydelse på menneskerettighederne har vi selv ofte brugt udtryk som "krænkelser" og "overtrædelser" af menneskerettighederne. Men det er vi nu holdt op med. Ændringen i terminologien har nemlig stor substantiel betydning for virksomhederne.

Læs også: Fagfolk skriver: CSR og SMV’er – fra uskyldig flirt til langt og lykkeligt ægteskab?

UNGPs markerer et bemærkelsesværdigt skift fra tidligere forståelser af menneskerettigheder og erhverv. Hvis UNGPs anvendes som beskrevet, skal virksomheders negative indflydelse på menneskerettighederne ikke længere anskues som en trussel mod virksomhedens omdømme. Enhver virksomhed har potentiel og aktuel negativ indflydelse på menneskerettighederne. Udfordringen er nu blot for virksomheden at kende denne indflydelse og kommunikere, hvordan den håndteres effektivt.

Om Global CSR

Konsulentfirmaet Global CSR er specialiserede i at skabe strategiske og bæredygtige løsninger for virksomheder samt for offentlige og private organisationer. Firmaets udgangspunkt er FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv og Global Compact med en særlig specialisering i den sociale dimension af CSR samt anti-korruption.

Rådet til virksomhederne må derfor være: Bliv komfortable med UNGPs – både i sprog og gerning. Og den opgave er mange virksomheder i fuld gang med at løse. Også derfor afholder GLOBAL CSR i disse år mange kurser om UNGPs i Danmark, England, Canada, Indien, og Kina, ligesom vi assisterer virksomheder med at få kommunikationen omkring respekten for menneskerettigheder til at sidde lige i skabet.

Virksomhederne skal altså ikke længere frygte, at de bliver beskyldt for ”krænke” menneskerettighederne. Det kan de kun yderst sjældent. Det som virksomheder skal frygte i dag, er beskyldningen om, at de ikke ”respekterer menneskerettighederne”. Med andre ord, at de ikke har implementeret et ledelsessystem i overensstemmelse med de grundlæggende principper fra UNGPs. Og dette er altså rimeligt enkelt at fastslå, alene ud fra virksomhedens kommunikation.

Mere fra Sune

Sune Skadegaard Thorsen

CEO & Senior Partner

Sune Skadegaard Thorsen er stifter og direktør i GLOBAL CSR. Han har siden 1996 arbejdet professionelt med CSR, som en af de første pionerer på området. Med en baggrund som erhvervsadvokat har Sune internationalt været én af de ledende kræfter i at gøre ansvaret for social bæredygtighed pragmatisk og operationelt gennem menneskerettighederne. Sune er således en af grundlæggerne af den princip-base…

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere