21.11.2017 | Kommunikation
Pharmavirksomhed rapporter direkte på SDG-targets
Den amerikanske medicinalvirksomhed Merck inddrager 11 specifikke SDG-targets i sin seneste CSR-rapport og bruger dem til kvantitativt at vurdere sit eget arbejde mere præcist end med de overordnede mål.
Mange virksomheder og organisationer er efterhånden begyndt at planlægge deres arbejde med ansvarlig forretningsførelse ud fra FN’s 17 mål om bæredygtig udvikling, SDG’erne. Knap så meget fokus er der derimod på de i alt 169 targets, der ligger under målene, men det er måske ved at ændre sig.
Læs også: Rapport rangerer amerikanske byer efter SDG-præstationer
I hvert fald har medicinalvirksomheden Merck i sin seneste CSR-rapport valgt at gå et skridt i dybden, fra de overordnede mål ned til et udvalg af de mange undermål, nærmere bestemt 11 forskellige targets fordelt på otte mål, skriver IISD SDG Knowledge Hub.
Merck har prioriteret de otte mål, der ligger tættest på virksomhedens mission, og under disse pinpointet targets til kvantitativ rapportering. Eksempelvis under SDG 3 (Sundhed og trivsel), hvor man har fokuseret på target 3.1, der handler om at reducere den globale mødredødelighed til under 70 dødsfald pr. 100.000 levendefødte børn.
Det stiller Merck så op mod sit eget målepunkt om antallet af kvinder med adgang til kvalitetspleje i de lande, hvor virksomhedens MSD for Mothers-program er aktivt. Ifølge rapporten var dette antal 5,7 millioner i 2016, sammenlignet med 3,5 mio. i 2014 og 4,9 mio. i 2015.
Udover mål 3 arbejder Merck indgående med mål 5, 6, 7, 8, 12, 13 og 17, som alle er grundigt beskrevet i rapporten. I tillæg hertil har man et indeks, der gør status på Mercks aktiviteter omkring alle 17 mål. Det omfatter bl.a. det opdaterede sæt miljømål, man offentliggjorde tidligere i år, der skal understøtte en ansvarlig håndtering af selskabets drift, forsyningskæde, produkter og emballageforbrug.
Flere skal rapportere om SDG’erne
På den måde udstikker Merck den kurs, FN gerne ser flere virksomheder følge. James Zhan fra FN-organisationen Conference on Trade and Development (UNCTAD) ser i følge IISD frem til at flere virksomheder rapporterer om deres arbejde med SDG’erne, ligesom han påpeger behovet for bedre og mere sammenlignelig rapportering på området.
Det vil ”gøre lande i stand til at indsamle denne type information fra virksomhederne på en konsistent og omkostningseffektiv måde, for på den måde at kunne bedømme den private sektors bidrag i forhold til at implementere SDG’erne”, siger han.
I september introducerede UN Global Compact en mekanisme, der skal simplificere SDG-rapporteringen for virksomhederne. Data herfra viser at de fleste firmaer stadig læner sig op af gamle rapporteringsstandarder, der er ældre end SDG’erne.
Læs også: Dansk rapportering fortæller rigeligt, forklarer for lidt
I januar 2018 vil organisationen derfor udgive et opfølgende dokument i form af en praktisk guide til at definere prioriterer og rapportering. Guiden skal give en struktureret tilgang, der kan hjælpe virksomhederne med at udvælge og rapportere om relevante mål og targets.
-AK
Klima, miljø og energi

Flexible Energy Denmark: Vi både kan og bør udnytte vedvarende energi meget bedre
Et nyligt afviklet digitaliseringsprojekt viser, at der er stor værdi i at frisætte energi- og forbrugsdata på tværs af energisystemer – en smart styring af energiforbruget har nemlig vist besparelser på mindst 5 procent og nogle steder over 30 procent.
Klima, miljø og energi

Landmænd viser stor interesse for opsætning af solceller
LanboNord oplever massiv interesse fra landmænd, der gerne vil etablere solceller i landbruget. Det er nemlig god forretning, lyder det.
Strategi & ledelse

Spirii kåret til verdens bedste grønne startup
Den danske eMobility-platform Spirii er netop kåret til verdens bedste ved årets prisuddeling til Global Startup Awards. Spirii blev den eneste nordiske startup, der tog en pris med hjem.
Klima, miljø og energi

Nu går Det Grønne Forskernetværk i luften
Der var mere end fuldt hus, da forskere fra landets universiteter inviterede til lanceringen af Det Grønne Forskernetværk – et netværk, der skal styrke deres stemme i den offentlige debat, presse universiteter mod en grønnere retning og etablere nye indbyrdes samarbejder.
Klima, miljø og energi

Nyt projekt skal udvikle national standard for måling af biodiversitet
Projektet ’Udvikling af en national metode til kortlægning af bynatur’ skal det næste år være med til at finde en standard for, hvordan man kan måle og registrere biodiversitet i områder med bebyggelse.
Strategi & ledelse

Sådan kan virksomheder reagere på IPCC-rapporten
Udsigterne i FN-organets opsamlingsrapport er dystre. Hvad kan virksomheder gøre for at trække udviklingen i en bedre retning? Der er i hvert fald fem muligheder.