31.01.2019  |  Klima, miljø og energi

Indspark: Plast er mere end vatpinde og sugerør

Plasten har banet vejen for markant længere levetid grundet bedre behandlingsformer, som man ikke kunne forestille, før plasten fik sit gennembrud. Det skriver Ole Grøndahl Hansen, adm. direktør i PVC Informationsrådet i dette debatindlæg.

Debatindlægget er skrevet af Ole Grøndahl Hansen, adm. direktør i PVC Informationsrådet og tidligere bragt i bl.a. Sjællandske Næstved

I den ofte ophedede debat om plastforurening ser vi ofte, at folk opfordres til at undgå plastprodukter.

Hvorfor benytter vi ikke bare de materialer, vi gjorde, før plasten blev introduceret? Plastprodukter er jo ikke andet end efterligninger af produkter, som vi havde i forvejen.

Påstande, der i princippet er rigtige. Vi havde jo udmærkede vinduer, før man opfandt plastvinduer, udmærkede rør, før plastrør blev introduceret, og lakplader før vinyl.

Så hvorfor ikke bare gå tilbage og benytte de materialer, som vi gjorde førhen?

Billardspillerne

Lad os starte med et kuriøst men alligevel udmærket eksempel på, at så simpelt kan man ingenlunde se på det.

Da plasten i sin tid blev opfundet, var det resultatet af en konkurrence. Billardspillere havde svært ved at skaffe elfenben til deres billardkugler.

Nye kugler, der blev udviklet i plast, vandt prisen. Og plastkuglerne var ikke blot en simpel imitation af elfenbenskuglerne. De nye kugler var langt bedre i deres udformning og kunne også fremstilles billigere.

Eksemplet er meget sigende for udviklingen i plast. De nye produkter, der udvikles, er ofte bedre end dem, de erstatter, og lige så vigtigt gøres produkterne tilgængelige for andre end eliten.

Blodposen

På samme måde forholder det sig med blodposen, der jo er et åbenlyst mere livsvigtigt produkt end billardkuglen.

Blodposen i plast blev udviklet under Korea-krigen, da man havde et behov for et produkt til at opbevare blod, som ikke blev knust, når det blev kastet ud fra fly. Glas som man brugte førhen var tydeligvis ikke egnet.

Det samme gør sig gældende inden for sundhedssektoren generelt.

I sluttresserne var der tale om ikke mindre end en revolution, da engangsartikler i plast blev introduceret. Før plast benyttede man flergangsartikler fremstillet i enten glas eller gummi. Glas var skrøbeligt, og gummi kostbart, hvilket betød, at man var nødsaget til at anvende udstyret gentagne gange.

Det medførte store problemer med hygiejnen, hvor mange patienter blev smittet på grund af den gentagne anvendelse.

Den billige plast gjorde det muligt at bortskaffe det medicinske udstyr, efter at det kun havde været anvendt en gang. Smitten mellem patienterne faldt markant.

Men ikke nok med at smitterisikoen blev kraftigt minimeret, også kvaliteten af produkterne blev højnet, efter plasten fik sit indtog på hospitalerne.

For eksempel er der ikke noget der overgår en PVC-slange, når det gælder materialets fleksibilitet. Slanger produceret i andre materialer har en tendens til at » kinke « , således at gennemløbet stoppes, når væsken skal transporteres gennem slangen.

Umuligt uden plast

Er man i tvivl om plastens betydning i sundhedssektoren, skulle man unde sig selv et besøg på den årlige medicomesse i Düsseldorf, som er verdens største.

Besøger man de forskellige stande, bliver man hurtigt klar over, at det moderne sundhedsvæsen ville være umuligt at opretholde uden plast. Det drejer sig om alt lige fra avancerede scanner til de før omtalte engangsartikler.

Man ser intet udstyr, der er fremstillet uden at plast i en eller anden form har fundet anvendelse.
Men skal vi så bare læne os tilbage og glæde os over, hvor innovativ plastbranchen har været i forbindelse med patientbehandling? Nej selvfølgelig ikke.

Vi skal forsøge at genanvende det plastudstyr, som egner sig hertil. Og heldigvis er der seriøse gennembrud inden for netop genanvendelse af medicinsk udstyr fremstillet i PVC, som er det mest anvendte plastmateriale i sundhedssektoren.

Med inspiration fra Australien, hvor omkring 200 hospitaler er tilknyttet en ordning, hvor medicinsk udstyr genanvendes, er vi nu også i Europa begyndt at se på denne mulighed.

I Storbritannien er omkring 20 hospitaler tilknyttet en ordning, hvor for eksempel iltmasker genanvendes.

Der skal nu også igangsættes pilotprojekter i Tyskland, og i den nærmeste fremtid besøger undertegnede universitetshospitalet i Lille i Frankrig.

Vi skal undersøge mulighederne for, at PVC-industrien med viden og finansiering kan støtte deres bestræbelse inden for genanvendelse. Og skulle danske hospitaler være interesseret i at se på mulighederne, er vi selvfølgelig interesseret i at indgå partnerskaber med dem også.

Ikke vejen frem

At undgå plast er ikke vejen frem. Plasten har banet vejen for markant længere levetid grundet bedre behandlingsformer, som man ikke kunne forestille før plasten fik sit gennembrud.

For eksempel kan blodet holde sig i hele 42 dage i en PVC-blodpose, hvilket er afgørende for forsyningen af blod.

Hertil kommer de store medicinske landvindinger, baseret på plastudstyr, som er forudsætning for moderne forskning.

Men sundhedssektoren er kun en lille del af plastanvendelsen. Andre sektorer, lige fra rumforskning over grøn energi og bæredygtig transport til klimatilpasninger vil få det meget svært uden plast.

Heldigvis er der seriøse gennembrud inden for netop genanvendelse af medicinsk udstyr fremstillet i PVC, som er det mest anvendte plastmateriale i sundhedssektoren.

Tags: Plast, PVC

Mere fra Ole

Ole Grøndahl Hansen

Direktør PVC Informationsrådet

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere