04.06.2020 | Klima, miljø og energi
Plastindustrien: Producentansvar på emballage skal være ambitiøst og cirkulært
Indhold fra partner Hvad er dette?
Folketinget behandler et lovforslag, som fastsætter rammerne for det kommende producentansvar for emballage. Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien, mener, at der skal skrues op for de grønne ambitioner i udformningen af producentansvaret.
Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien, mener, at der skal skrues op for de grønne ambitioner i producentansvaret.
Folketinget skal i dag 3. behandle et lovforslag om producentansvar på emballage, der bl.a. skal være med til at sikre EU-målet om, at halvdelen af al plastemballage skal genanvendes i 2025.
Plastindustrien bakker helt op om producentansvaret, men brancheforeningens miljøpolitiske chef, Christina Busk, gør opmærksom på, at det først er nu, at det reelle arbejde med at udforme producentansvaret begynder.
I den forbindelse opfordrer hun til, at Folketinget i selve implementeringsfasen træffer nogle valg, der skaber et reelt incitament til at designe mere bæredygtige emballager:
– Vores vision for producentansvaret er, at det bliver ambitiøst og fremmer cirkulære løsninger. Målet skal være, at vi får så høj kvalitet ud af vores emballageaffald, at det kan anvendes til både fødevarer og andre forbrugerprodukter igen. Hvis der er politisk mod og et ønske om, at Danmark skal være testnation for de nyeste sorteringsteknologier som eksempelvis digitale vandmærker og lignende, så kan det godt lade sig gøre.
Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien, fortsætter:
– Det er afgørende for den grønne omstilling, at producentansvaret bliver skruet sådan sammen, at dem der designer emballage med henblik på genbrug og genanvendelse, får ’credit’ for det. I praksis skal det betyde, at virksomhederne som fremstiller bæredygtige produkter, også skal betale mindre til den efterfølgende affaldsbehandling gennem producentansvaret sammenlignet med de virksomheder, der i mindre grad har fokus på bæredygtighed.
Sammen med en række emballageproducenter, Danmarks Naturfredningsforening, Arla Foods m.fl. har Plastindustrien for nylig lanceret ’Designguide – Genbrug og genanvendelse af plastemballager til de private forbrugere’.
Initiativet gør det helt konkret væsentligt lettere for både producenter og detailleddet at træffe grønne valg.
Dermed er der skabt et godt udgangspunkt for betalingsstukturen i det kommende producentansvar, som eventuelt kan kobles til brugen af genanvendt plast.
Fakta om producentansvaret:
– Udvidet producentansvar betyder, at virksomhederne, der markedsfører emballage, er ansvarlige for affaldsbehandlingen af emballagen, når den bliver til affald. Pantsystemet er et eksempel på et udvidet producentansvar. Her sørger drikkevareproducenterne for, at deres emballage bliver taget retur og genanvendt.
– Lovforslaget lægger op til, at de nærmere rammer for udvidet producentansvar for emballage fastsættes i dialog med erhvervet og kommunerne.
Kilde: Miljøministeriet
Klima, miljø og energi

Aarhus Kommune deler ud af erfaringer med bæredygtig plaststrategi
Ny vejledning fra Aarhus Kommune og Plastindustrien skal hjælpe andre offentlige – og private – indkøbere med at træffe rigtige og bæredygtige valg på plastområdet.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Unik fødevareemballage i genanvendt plast vinder Plastprisen 2020
Plastprisen 2020 går til Evolve by Faerch, der er en unik fødevarebakke i plast fremstillet af genanvendte flasker og bakker. Holstebro-virksomheden har designet emballagen, så den også kan genanvendes til nye bakker i fødevarekvalitet.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Fremtidens bæredygtige plastemballage: Se optagelser af konferencens oplæg
Missede du online konferencen 'Fremtidens bæredygtige plastemballage', eller har du lyst til at se et eller flere af oplæggene igen? Fortvivl ikke - vi har nu gjort optagelser af alle konferencens oplæg tilgængelige.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Talentfulde studerende vil fremme genbrugsløsning i detailhandlen
RackBox sikrede de to specialestuderende Thien Quang Tran og Anton Malmkjær Møller sejren i dette års PROJECT PLASTIC-konkurrence. Plastboksen er designet til transport af IT-udstyr, og den minimerer brugen af engangsplast og forbedrer arbejdsmiljøet.
Indhold fra partner
Kommunikation

Hvem skal vinde prestigefyldt kompositpris i 2021?
Plastindustriens Kompositsektion leder efter mulige kandidater til Danish Composite Award. Der er åben for indstilling af kandidater frem til og med den 21. januar 2021.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Plastemballage mindsker madspild – men danskerne er ikke begejstrede
De fleste har nok prøvet, at de triste gulerødder ender i skraldespanden frem for på tallerkenen. Men plast forlænger madens levetid og mindsker dermed madspild – til gavn for klimaet og danskernes pengepung.
Indhold fra partner