PODCAST: Leverandørstyring som middel til en bæredygtig branche

Alle taler om bæredygtighed og kunderne efterspørger det i stor stil. Men hvad er bæredygtige møbler? I podcasten Bæredygtig Business, tager CSR-direktør i HOLMRIS B8, Steffen Max Høgh, på tur i Danmark for at undersøge bæredygtighed i møbelbranchen.

Møbelbranchen har en udfordring – oftest får virksomhederne mange forskellige materialer ind fra mange steder. Det kræver en dedikeret indsats at skabe sporbarhed på materialerne og få grundigt indblik i de forhold materialerne produceres under. Her er leverandørstyring en stor drivfaktor for at skabe bæredygtige ringe i vandet. Hør mere om det, når Kvadrat fortæller om deres grønne initiativer i denne uges podcast.

Mange virksomheder bryster sig af at være bæredygtige. Man udfylder de nødvendige papirer, har grønne farver i logo’et og kan med nød og næppe skrabe de vigtigste data sammen til et csr-regnskab. Men hvad med alt det, der sker før materialerne, lander i fabrikken og bliver til produkter….

Steffen Max Høgh fortæller ”De fleste virksomheder har i bæredygtighedens navn fokus på at ”sikre sig selv”. Meget få virksomheder går skridtet videre fra at feje for sin egen dør og kigge bagud i værdikæden. Her er virksomheden Kvadrat kendt for sin bæredygtige forretningsgang og ikke mindst for at tage aktivt ejerskab i deres leverandørkæde.”

Tekstilvirksomheden Kvadrat laver højkvalitets tekstil til møbelbranchen. De er et godt eksempel på en stor virksomhed, der har styr på certificeringer, men endnu mere, er de frontløbere i, hvordan man tager ejerskab over sin leverandørstyring.

I Kvadrat er leverandørstyring nemlig ikke bare et årligt besøg, der formelt sikrer, at en underskrevet code-of-conduct overholdes. Hos dem er samarbejde og aktivt ejerskab en del af proceduren i at sikre gode arbejds- og miljøforhold omkring deres materialer.

Grønne ringe i vandet

Som virksomhed, påvirker man mange omkring sig. Jo større virksomhed, jo flere interessenter - og jo mere indflydelse kan man udøve hos dem man samarbejder med. Og netop her leverandørstyring er en overset mulighed for at influere branchen, mener Steffen Max Høgh. Han uddyber: ”I bund og grund kan du aldrig vide dig helt sikker på dine leverandører. Men ved en aktiv dialog med et fælles mål, som fx SDG’erne, kan man stille krav, der fremmer ens egen bæredygtige agenda. Når en stor producent, som Kvadrat presser bagud i værdikæden, skaber det ringe i vandet. Det starter en positiv kædereaktion.”

Er du nysgerrig på hele Kvadrats historie, kan du få den ved at lytte til ugens podcast her: https://soundcloud.com/baredygtigbusiness/baeredygtige-mobler-fremtidens-design-kvadrat

20.03.2024SustainBusiness

Sponseret

Fremtidens værdikæder – med Alis Sindbjerg Hinrichsen

07.03.2024SustainBusiness

Sponseret

Er Kina ved at overtage verdensherredømmet?

19.02.2024SustainBusiness

Sponseret

Rundrejse i Danmark skal gøre klimajournalistikken bedre

25.01.2024SustainBusiness

Sponseret

Biasbevidst ledelse med Christina Lundsgaard Ottsen

18.01.2024SustainBusiness

Sponseret

Byggebranchens bæredygtige udfordringer

15.12.2023SustainBusiness

Sponseret

Magnus Barsøe (S) vil tage action i EU