08.06.2015  |  Strategi & ledelse

Indspark: Præcision er fremtidens forretningsmodel

Indhold fra partner Hvad er dette?

Det er slut med at skyde med spredehagl. Forretningsmodeller som rammer plet hver gang, er fremtiden. Mandag Morgen er på verdensturné i jagten efter løsninger på fem globale kriser. Halvvejs igennem verden er præcision et af nøgleordene for fremtidens forretningsmodel.

Mandag Morgen skyder - i samarbejde med FNs Global Compact og DNV GL - hvert år en globalsamtale i gang, som vender kriser til muligheder. 250 eksperter i bæredygtighed, otte steder i verden på fem kontinenter, arbejder med at skabe konkrete løsninger på globale problemer.

Deltagerne er fra multinationale virksomheder som Google og Walmart. Fra sociale virksomheder som Ink i Sao Paulo, fra ngo’er som Action Aid og fra offentlige institutioner.

Diversiteten i grupperne skubber til innovative idéer. På tværs af traditionelle siloer mellem virksomheder, ngo’er og det offentlige opstår konkrete ideer til nye bæredygtige løsninger. Metoden tilbyder en ny tilgang til CSR med kloden som udgangspunkt.

Præcision rammer fremtiden
De muligheder som lurer bag den globale fødevarekrise og stigende antibiotikaresistens har præcision i fokus. Det er smart brug af inputs, så intet går til spilde. Dyrebare vanddråber rammer planten præcist. Sprøjtegift rammer kun ukrudtet og antibiotika slår kun syge bakterier ihjel. Løsninger til at styre input præcist gør indtog.

Præcision kan betyde bedre bundlinje ved at producere mere med mindre. Det kan også betyde det modsatte. Men tendensen er klar, præcisionsforretningsmodeller er på vej frem. Årsagerne er forskellige i San Francisco, Sao Paulo og Johannesburg, men tendensen er den samme.

Læs også: Landbruget bliver grønnere og mere effektivt

I USA er tendensen drevet af stigende forbrugerbevidsthed, så virksomheder er begyndt at arbejde strategisk med præcision. Coca Colas målsætning om at blive vandneutral og Wal-Marts antibiotika-manifest er begge eksempler på skiftet fra storforbrug til præcis brug af inputs.

Det er tendenser som smitter af hele vejen ned gennem værdikæden. For Brasilien betyder det nye krav til kødproduktionen. Landet er en af verdens største eksportører af kød, og USA er et vigtigt marked. Derfor er tendensen i Brasilien drevet af eksportmarkedet i USA. I Sydafrika har tendensen rødder i fødevareusikkerhed. Der skal producers mere mad med mindre.    

Præcisionsmedicin
Antibiotika er en del af det globale fødevaresystem. Firs procent af alt antibiotika solgt i USA går til landbruget. I standene er antibiotika i foderet og i vandet. Det finder vej ud i naturen og skaber den perfekte grobund for resistente bakterier. I 2030 vil det globale forbrug af antibiotika være steget med 67 procent. Nogle banale infektioner kan allerede i dag ikke behandles med penicillin på grund af resistens hos patienten.

Læs også: Grønt landbrug får milliarder

Bredspektrede antibiotika dræber dårlige bakterier, men rammer også de gode. Derfor kan præcisionsmedicin være en fremtidig løsning. Det kræver præcis diagnose af de dårlige bakterier for at målrette behandlingen.

En britisk analyse forudser at resistens vil dræbe flere end kræft i 2050. Omkring 10 millioner årligt. FN har vedtaget en global plan for håndtering af det galopperende problem, og alle lande skal nu udforme nationale handlingsplaner. Men håndfaste målsætninger er en mangelvare.

Tendensen til at se præcisionsmedicin som muligheden bag krisen var størst i USA. Her er salg af antibiotikafrit kød et hastigt voksende marked. I dag udgør kød uden antibiotikarester fem procent af det samlede salg af kød i landet. Men markedsandelen er stærkt stigende.

Værdien af salget af antibiotikafri kyllinger steg sidste år med 34 procent. Udmeldingen fra verdens største supermarkedskæde, Wal-Mart, om at begrænse brugen af antibiotika i kødproduktionen vil sætte yderligere skub i markedet.

I Frankrig har Carrefour ligeledes et udvalg af kød uden antibiotika. Frontrunner restauranter har tilbudt antibiotikafri måltider i over ti år og har langsomt, men sikkert, øget deres markedsandel.  

Præcise dråber
Landbruget står for 70 procent af det totale forbrug af grundvand.  Et kilo ris sluger mellem 1000 og 3000 liter vand i produktionen, og et kilo kød koster mellem 13.000 og 15.000 liter i vandregnskabet.

Læs også: Storkøkkener køber økologi for en milliard kroner

Størstedelen af vandet går tabt inden maden lander på tallerkenen. Fødevareproduktionen kan fordobles op til fem gange under kunstvanding, og vand er derfor en del af løsningen på den globale fødevarekrise. Både i dag og når verden skal brødføde ni milliarder i 2050.  

Den gode nyhed er, at løsningerne eksisterer. Både de lavteknologiske som kan høste vandet og holde det tæt på rødderne. Og de højteknologiske som, med brug af satellitovervågning og sensorer, sender vandet de helt rigtige steder hen, i de rigtige mængder og på det rigtige tidspunkt.

Ansvaret for ansvarlig håndtering af vand i fødevareproduktionen kommer til at rejse længere op i værdikæden, så det ikke kun ligger hos den enkelte landmand.

Fremtidens supermarkedskæder sætter klare mål for vandforbruget i maden, har procedurer på plads for at måle vandfodaftryk og definerer klare strategier for at nå i mål. Både for vand og antibiotika gælder det, at præcision betyder lavere input og mere bæredygtighed. 

Bloggen er skrevet af Marianne Haahr, Projektchef for Global Opportunity Initiative under Mandag Morgen. Læs mere på www.globalopportunitynetwork.org. Holdninger i bloggen er skribentens egne.  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere