17.01.2012  |  Strategi & ledelse

PraktikPladsPrisen til Københavns Energi

Københavns Energi har fået PraktikPladsPrisen for at sætte praktikpladser på dagsordenen som en del af virksomhedens CSR-strategi.

Københavns Energis fokus på at udvikle og fastholde praktikpladser har resulteret i, at virksomheden i fredags fik overrakt PraktikPladsPrisen, som Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond (IUS), står bag.

”Virksomheder som Københavns Energi gør hver dag en stor indsats for, at erhvervsuddannelserne er solide og fremtidsorienterede. De er med til at trække læsset, og det er dét, vi gerne vil anerkende med den fine statuette, lød begrundelsen fra René Nielsen, formand for RIPU Hovedstaden og Metal Hovedstaden, ved overrækkelsen.

Det var en stolt og glad direktør for Københavns Energi, der modtog prisen:

”Det er vigtigt som virksomhed at træde nye veje for at bidrage til uddannelse af de unge. Vi synes, at vi tilbyder et godt forløb for vores elever og lærlinge, men vi får mindst lige så meget igen. Vi har fået fem rigtig dygtige og engagerede medarbejdere i vores elever. De er med til at skabe stor værdi for virksomheden ,” sagde adm. direktør i Københavns Energi Lars Therkildsen.

Københavns Energi uddanner elever inden for økonomi, administration og IT-support samt elektrikerlærlinge. Og der er planer om øge antallet af praktikpladser i virksomheden, der til dagligt beskæftiger omkring 700 ansatte.

PraktikPladsPrisen uddeles til 50 initiativer over hele Danmark.

-KPE

Mere fra Kristina

Kristina Øby Pedersen

  • CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning
Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere