Råstoffer bliver en mangelvare – tænk genanvendelse

På en videohilsen på et NBE netværksmøde hos Aalborg Havn indledte Miljøminister Ida Auken med at slå fast, at stigende råvarepriser er en kendsgerning.

En rundtur på havnen gav et indblik i Havnens hverdag og deres grønne tiltag..

Genanvendelse er en nødvendighed for at stå stærkt i fremtiden og samtidig er det en god forretning for virksomheder. Derfor var adskillige virksomheder mødt op hos Aalborg Havn, som tirsdag var vært for et netværksmøde for nordjyske virksomheder omhandlende genanvendelse og upcycling.

Genanvendelse og samarbejde kan sikre fremtidig konkurrencedygtighed
En bustur rundt på Havnens 4200.000 m2 gav deltagerne et indblik i Havnens travle hverdag. 3 mio. tons gods bliver her hvert år fragtet til og fra Havnen. Den store aktivitet på Aalborg Havn har bl.a. medført, at de er meget fokuseret på deres miljømæssige påvirkninger. Derfor er der mange projekter i gang på havnen såsom nye logistik løsninger i samarbejde med virksomheder, som har et stort transportbehov. Desuden udskibes også store mængder restprodukter fra havnen til videre forarbejdning andre steder. Endelig står havnen overfor realisering af stort projekt med solceller og forsøg med elbiler.

Virksomhederne, som var dukket op til mødet, har alle interesse i samarbejde på tværs af brancher. Flere virksomheder arbejder med at tænke genanvendelse og symbiose ind i deres forretningsstrategi for at stå stærkt i fremtiden. En af deltagerne Tine Jørgensen fra Siemens Wind Power fortalte, at de i øjeblikket er i gang med et 3-årigt projekt om genanvendelse. Siemens’ mål er at optimere deres produktion, så de undgår mest muligt affald, og herudover søger de hele tiden løsninger til udnyttelse af vingeskråt.

Sand fra de nordjyske veje kommer i asfalten
Sådan lød det fra Driftsleder Hans Jørgen Dodensig fra NCC Roads, som var en af oplægsholderne til arrangementet hos Aalborg Havn. NCC Roads har taget konsekvensen af knaphed på ressourcer og tænker hele tiden genanvendelse ind i deres produktion af asfalt men også fx sand, som er fejet op på din vej.

NCC Roads renser sandet, og genbruger det i asfaltproduktionen. På den måde kan 99 % fejesand indgå i en cyklus. Det reducerer andelen af fejesand til deponi og dermed de udgifter som er forbundet med det. Rensningen foretages uden at påføre omgivelserne en unødig miljøbelastning fx i form af støv og lugt. Ud over fejesand kan der også anvendes andre restprodukter i asfaltproduktionen evt. restprodukter fra andre virksomheder.

 Symbiose-inspiration fra Kalundborg
I Kalundborg udnytter en række virksomheder hinandens ressourcer og spild bl.a via et net af pipelines. Her er dannet et netværk kaldet Kalundborg Symbiosis, som udveksler ressourcer fra industriel produktion. Det er fx damp, støv, gas og varme som fysisk transporteres fra en virksomhed til en anden. På den måde bliver affald fra en virksomhed en råvare for en anden virksomhed. I denne symbiose er bl.a. Novo Nordisk, Dong Energy og Statoil. Der er mange udfordringer i forhold til en lignende løsning for Aalborg og andre nordjyske byer, men virksomhederne blev meget inspirerede af Kalundborg, som i praksis har vist hvordan det kan lade sig gøre og også internationalt er kendt for deres industrielle symbiose.

Fremme af Grøn Vækst via offentlig, privat partnerskab i Norddanmark
Bag netværksmødet stod Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark, som er et offentligt- privat samarbejde mellem kommuner, forskning og udvikling samt private virksomheder. Formålet er at skabe en win-win situation ved at styrke virksomhedernes innovations- og konkurrenceevne via nye bæredygtige løsninger, optimering og miljørigtige produkter samt produktionsmetoder. Udveksling af viden og konkrete indsatser på virksomhederne danner rammen for virksomhedernes arbejde med bæredygtig udvikling, som understøttes af Aalborg Kommune, Hjørring Kommune, Aalborg Universitet, Energi Nord og Erhvervscentrene. Netværket giver de deltagende virksomheder mulighed for at forbedre klima- og miljøpræsentationen og samtidig forbedre konkurrenceevnen.

Læs mere om projektet her:

www.nben.dk

 For yderligere information kan der rettes henvendelse til:

Projektleder NBE Lene Mariane Nielsen – lmn-teknik@aalborg.dk - 99312433

Grønne omstillings-hjerner samles i Aalborg

26.02.2023Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling i NordDanmark

Sponseret

06.07.2021Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling i NordDanmark

Sponseret

Cirkulær innovation for fremtiden

Podcast: social bæredygtighed og ekskriminelle lærlinge

08.04.2021Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling i NordDanmark

Sponseret

08.04.2021Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling i NordDanmark

Sponseret

Det Cirkulære Nordjylland

03.12.2020Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling i NordDanmark

Sponseret

Social bæredygtighed på rygraden

03.11.2020Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling i NordDanmark

Sponseret

Bæredygtighed en døråbner til dialog