Jobopslag

Regnskabschef med analytiske evner

Cabi

www.cabiweb.dk/

  • cabi@cabiweb.dk
  • 86 12 88 55
  • Åboulevarden 70, 3 · 8000 Aarhus C
Se profil  
Stilling: Regnskabschef
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: 01.01.2022
Geografi: Østjylland
Oprettelses­dato: 28.09.2021
Søg job  

Vil du arbejde i et område, som har hele Danmarks fokus, og hvor du kan gøre en forskel? Kan du levere stærke økonomiske analyser til udvikling af Cabis forretning, og trives du med at være en central sparringspartner for Cabis ledelse og projektledere?

Beskæftigelsesområdet har stor politisk bevågenhed, der er øget efterspørgsel på arbejdskraft, og der bliver brug for alle til at skabe vækst i samfundet. Denne dagsorden rammer lige ind i Cabis mission: at arbejde målrettet for et socialt ansvarligt arbejdsmarked, hvor der er plads til alle – særligt dem på kanten af arbejdsmarkedet. Vi er en fagligt uafhængig, selvejende organisation med bevilling fra Beskæftigelsesministeriet, egen bestyrelse og egne vedtægter.

Økonomien er et naturligt omdrejningspunkt for, at vi lykkes med vores målsætning. Vi finansierer vores virksomhed gennem offentlige midler, konsulentopgaver på markedsvilkår samt projekter med støtte fra fonde.  Vi søger en regnskabschef, som får ansvar for Cabis økonomiske konsolidering og rapportering – og samtidig indtager en central rolle som sparringspartner i organisationen. Da Cabi er en projektorganisation, skal regnskabschefen herudover evne at navigere i såvel projekt- som driftsøkonomi.

Om jobbet

Vores regnskabsteam består af regnskabschefen og en bogholder, hvor du har kompetent opbakning i dit daglige arbejde. Du er medlem af Cabis ledergruppe, som består af direktør, souschef, udviklingschef, driftschef og regnskabschef. Du refererer direkte til Cabis direktør.

Du vil få hovedansvaret for løbende økonomiopfølgning, udarbejdelse af budget og forecasts samt økonomirapportering til direktionen. Du vil ligeledes være overordnet ansvarlig for Cabis overholdelse af GDPR.


Ansvarsområder

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Udarbejdelse af budgetter, kvartals- og årsregnskaber
  • Udarbejdelse af økonomiske analyser og perspektivering af nøgletal for direktionen
  • Controlling og sparring på projektøkonomi
  • Daglig håndtering af projektbudgetter og -økonomi
  • Optimering af regnskabsmæssige IT-værktøjer
  • Videreudvikling af BI-systemer
  • Ansvar for, at Cabis regnskabspraksis og årsrapport overholder statens retningslinjer for økonomistyring
  • Løbende kontakt til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
  • Løbende samarbejde med Cabis revisor.

 

Dig som person

Vi forventer, at du naturligt har dit fokus på tal og økonomi, og at du prioriterer at etablere gode og resultatskabende relationer med dine kolleger. Du tænker kommercielt og kan begå dig på alle niveauer i en organisation. Desuden har du en stærk analytisk sans, styr på detaljen og en veludviklet forretningsforståelse.

Kvalifikationer

  • Teoretisk baggrund som cand.oecon, cand.merc., HD-R eller lignende
  • Solid regnskabsmæssig erfaring – minimum 5 år
  • Minimum 2 års erfaring som regnskabschef
  • Superbruger i excel og erfaring med Navision
  • Erfaring med BI-systemer.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en konsulentvirksomhed eller lignende.

For at få succes i jobbet er det desuden vigtigt, at du:

  • Gennem din stærke regnskabsmæssige viden og erfaring kan være en respekteret sparringspartner for Cabis ledere og projektledere
  • Arbejder struktureret og målrettet med styr på deadlines
  • Trives med at arbejde på både ledelsesmæssigt og operationelt niveau
  • Kan tage selvstændigt ansvar for regnskabsafdelingens drift
  • Formår at oversætte økonomisk terminologi for dine kolleger.

 

Vi tilbyder dig

Dit arbejdssted bliver vores hovedkontor i Aarhus C, hvor vi er 32 kolleger, og vi har to kolleger på vores kontor i Roskilde. Vi tilbyder attraktive personaleforhold og en udviklingsorienteret arbejdsplads, som støtter op om kompetenceudvikling af medarbejderne. Du vil blive del af en arbejdsplads med veluddannede og erfarne kolleger; vi interesserer os for hinanden, og vores forskellige fagligheder og kompetencer anses som vores væsentligste ressource. Du får en hverdag i Cabi, hvor omgangstonen er uformel med plads til humor.

Hos Cabi får du også

  • Et fagligt spændende job, hvor du samtidig har mulighed for at balancere job og fritid
  • Fleksible arbejdsforhold, herunder hjemmearbejdsdage i overensstemmelse med opgaveløsningen
  • En god kantineordning og frokostpause med løn.

 

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og med start 1. januar 2022.

Lønnen afhænger af dine kvalifikationer og fastsættes i henhold til overenskomst med staten.

Ansøgning
Send dit CV, ansøgning og øvrige relevante oplysninger hurtigst muligt. Opslaget fjernes, så snart vi har det rigtige kandidatfelt.

Vi vil løbende indkalde til samtaler, hvor vi forventer to runder.

Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at henvende dig på hverdage til direktør Mette Rønnau på tlf. 2083 4964.

Vi ønsker at fremme mangfoldigheden på arbejdsmarkedet og opfordrer derfor alle uanset køn, etnisk baggrund m.v. til at søge stillingen.

Tags: Cabi

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere