Indspark: RESPEKT FOR FORSKELLIGHEDEN

af Lene Hjorth

Afdelingsdirektør, koncern CSR

Se profil  

Om det er på grund af orkanen Irma, der med massive ødelæggelser har pløjet sig gennem Caribien og Florida, eller om det er, fordi vi nærmer os rapporteringstider, hvor virksomhederne igen skal redegøre for, hvad vi har opnået af CSR-resultater…

Jeg ved det ikke, men jeg kom til at tænke på de nye bæredygtighedsmål udviklet af FN, og som har formål at skabe et bæredygtigt samfund og at gøre verden mere lige for alle.

Men en ting er, at lederne i FN er blevet enige om den store målsætning. Noget andet er at realisere den og at få folk til at forstå, hvorfor det er så vigtigt.

Derfor vil jeg forsøge mig med et eksempel.

Kan vi rumme alle?
Byerne vokser som aldrig før, og byerne fungerer bedst, hvor der gennem fællesskaber er plads til alle. På den måde får vi respekt for hinanden og lærer at forstå hinandens forskelligheder.

Men det stiller store krav til beslutningstagerne og også til os borgere. Hvem er byen for, og hvem skal planlægge den? Kommer de mange ambitiøse byfornyelsesprojekter os borgere til gode? Og får vi skabt byrum, som kan rumme os alle?

Det er en vanskelig opgave, og det kræver planlægning og strategi. Alene at forhindre, at befolkningstilvæksten i de store byer ikke bliver til et problem. Hvor borgerne isolerer sig i enten rigmands- eller etniske-ghettoer, som tydeligt ”udstiller” områdets sociale og etniske status med en ensformighed til følge.

Og hvor resultatet let bliver, at der ikke skabes bæredygtige og attraktive byrum, hvor borgerne tager ansvar for deres lokalmiljø, og hvor de har lyst til at bo på den lange bane. Det har vi eksempler på både i det vi kalder de udsatte boligområder med alt for mange sociale problemer samlet på et sted, men også i rigmandsghettoer, hvor dagligdagen er præget af mennesketomme byrum uden liv. 

Forskelle skaber vækst
Samtidig viser talrige internationale studier, at når folk med forskellig livsstil og adfærd bor dør om dør – hvis vel at mærke forskellene håndteres med respekt for hinanden – er det netop i den slags områder, at der i disse år skabes vækst.

Især hvis vi taler om en vækst, der tåler at blive set på med bæredygtigheds-øjne. Københavns brokvarterer og Nord Vest i København er gode eksempler på det. Bydele med forskelligheder er mere innovative og fremgangsrige, end områder præget af ensformighed.

For her bliver forskelligheden en kulturel og økonomisk dynamo, hvor kulturlivet og oplevelsesøkonomien vokser og bliver til gavn, for både den enkelte, for erhvervslivet og for samfundet som helhed.

Så hvordan vi får skabt flere inkluderende byrum præget af forskellighed og kulturel dynamik? Hvordan kan vi bygge bro mellem mennesker, kulturer og arbejde på tværs af sektorerne i vores samfund.

Og hvor forskelligheder er med til at sikre en social og økonomisk bæredygtighed?

Fælles løsninger
Med de spørgsmål har jeg lyst til at sætte det i perspektiv i forhold til de nye SDG-mål (Sustainable Development Goals, red.), de 17 nye bæredygtighedsmål, som FN har lanceret.

Bæredygtighedsmål 11 tager netop fat på den problemstilling. Udgangspunktet er at gøre byer og bebyggelser mere inkluderende og mere bæredygtige, for derved at styrke fællesskabet.

Og det opnås kun, hvis når der handles ud fra en kordineret og helhedsorienteret indsats, hvor vi kommer væk fra silotænkningen, hvor civilsamfundet, erhvervslivet og det offentlige udelukkende er ensrettet fokuseret indenfor hver deres felt.

Skal vi kunne leve i fremtidens byer, skabe vækst og give vores børn gunstige miljøer, skal det altså ske i et samarbejde på tværs af skellene i vores samfund og under et fælles ansvar.

Vi skal arbejde på fælles løsninger, på trods og især med alle de forskelligheder, vi hver især rummer. Det er den eneste løsning mod et bæredygtigt samfund, baseret på forskellighed.