21.02.2019  |  Medarbejder

Indspark: Robotterne kommer

Flere og flere arbejdsopgaver bliver overtaget af robotter og automatiseret. Hvilke kvalifikationskrav stiller det til fremtidens medarbejder, og hvilke krav stiller det til fremtidens uddannelse?

Kvalifikationskrav til fremtidens medarbejder

Hvad skal fremtidens medarbejder kunne? Der er ingen tvivl om, at alle opgaver som kan løses af robotter, vil blive løst af robotter - både nu og i fremtiden. Mark Zuckerberg og Bill Gates har allerede givet udtryk for deres bekymring

Det har altid været en tendens at teknologi tager over, og letter og optimerer arbejdsopgaver. Er det en trend vi bør kæmpe imod, eller er det klogere at have in mente, at det i højere grad handler om tilpasning? Der er trods alt også ting robotter ikke kan nu og højest sandsynligt aldrig bliver i stand til. En robot kan ikke kigge dig i øjnene og have ægte sympati. Grundlæggende kan en robot ikke have empati og udvise oprigtig omsorg. Kvalifikationer som er helt elementære for de fleste mennesker. Derfor bliver empati og kommunikative evner meget vigtige kvalifikationer i fremtiden. En robot er heller ikke i stand til at tænke kritisk og være kreativ. Netop det at være kreativ vil i fremtiden blive en meget eftertragtet kvalitet. Ligeledes kan en robot ikke være god til at udføre komik eller forstå det. God komik kommer fra smerter og ydmygelser. Alt sammen noget en robot ikke kan opleve. Derfor handler det i højere grad om, at vi har fokus på det, som robotter ikke kan gøre lige så godt som os og aldrig bliver i stand til. 

Uddannelse og dannelse

I fremtiden vil specifikke kvalifikationer være overflødige, da robotetr er i stand til at gøre det bedre. Derfor skal der naturligvis lægges vægt på at udvikle og træne nyttige færdigheder og tilegne sig viden som er essentiel for udførelsen af disse færdigheder.

Med et nærmere kig på folkeskolens formålsparagraf stk. 1-3, ser det i bund og grund ud til at tegne meget godt for fremtidens uddannelse. Formålet med folkeskolen er todelt, hvor der udover uddannelse også lægges vægt på dannelse. Lige netop dannelsesperfpektivet er og bliver blot endnu mere essentielt i fremtiden. Dannelse ligger lige præcis vægt på mange af de kvalifikationer som ikke kan imiteres af robotter.

Hvad kan en robot egentlig?

Robotter er i stand til at udføre mange forskellige opgaver. Alt lige fra automatisk trading af aktier, rengøring, rydning af bomber, selvkørende biler til pakning af pakker på et varelager. Vi ser allerede at kundeservice opgaver bliver overtaget af chatbots. Chatbots bliver brugt til at besvare spørgsmål og sikre at kunden hurtigt og nemt får den rigtige information. Når du ved, hvad robotter kan gøre bedre end mennesker allerede nu, bør du have fokus på at udvikle de kvalifikationer, som i fremtiden gør dig i stand til at være en værdifuld ressource på det danske arbejdsmarked.

Hvad kommer det til at betyde?

Hvad kommer det til at betyde for ledigheden og fremtiden, at robotter vil overtage arbejdopgaver som i dag løses af mennesker? En undersøgelse foretaget af Forrester Research fortæller, at det forventes at robotter kommer til at dræbe 25 millioner jobs i USA. Dog vil de samtidig skabe 15 millioner nye. 38% af alle jobs i USA er i høj risiko for at blive overtaget af robotter i løbet af de næste 15 år. Det er nemt og forestille sig lignende tendenser i Danmark. Den højere risiko for ledighed kan betyde at vi i fremtiden kommer til at arbejde væsentligt mindre og have mere fritid, da vi må deles om de arbejdtimer der er til rådighed. Arbejdsuger på 20-25 timer er nok ikke urealistisk? 

Tags: Robot, Robotter

Mere fra Emil

Emil Jørgensen

Studerende

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere