01.10.2013  |  Klima, miljø og energi

Rockwool leverer mest ambitiøse energirenovering

Building Green - Fagmessen for energieffektive bygninger - afvikles i Forum i København i næste uge. Rockwool, som netop har gennemført en energirenovering, udstiller.

Rockwool og bæredygtigt byggeri

  • Rockwool vil være at finde som udstiller på årets Building Green messe i Forum i København 9.-10. oktober.
  • Rockwool tilsluttede sig i 2012 Nordic Built Charter

Med et renoveringsprojekt har Rockwool koncernen – ud over at få moderniseret og skabt attraktive, tidssvarende arbejdspladser til medarbejderne – også ønsket at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der ligger i at få bragt energistandarden op i erhvervsbygninger.

Koncernen har renoveret en kontorejendom i koncernens hovedkvarter i Hedehusene. Det giver nu en årlig energibesparelse på 85 procent og kostede cirka 30 millioner kroner mindre, end hvis virksomheden havde valgt at bygge en helt ny kontorejendom. I slutningen af august fandt indvielsen af Rockwools energirenoverede kontorejendom sted.

En gennemgribende og dyb renovering
Bygningen var for nedslidt og utidssvarende til fortsat at kunne bruges som arbejdsplads for 120 medarbejdere. Den havde desuden et energiforbrug på 264 kilowatt-timer pr. kvadratmeter årligt, svarende til energiklasse F.

Løsningen blev en gennemgribende, såkaldt ’dyb’, renovering, der populært sagt kun lod bygningens tag og bærende elementer stå, hvorefter alle facader, vægge, vinduer, døre osv. blev udskiftet med moderne, ekstremt energieffektive løsninger og komponenter i et tidssvarende design.

Energiforbruget er nu kommet ned på 41 kilowatttimer pr. kvadratmeter årligt (energiklasse A2015) og samlet set lever Rockwool koncernens energirenoverede ejendom dermed op til de krav, der fra 2015 vil gælde for nybyggede huse.

En anledning til at belyse muligheder i energioptimering

Med renoveringsprojektet ønsker Rockwool-koncernen at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, der er i energioptimering af erhvervsejendomme. Divisionsdirektør Henrik Frank Nielsen fortæller, at man en række steder har fået etableret nogle ganske effektive incitamentsordninger, der motiverer bygningsejerne til at sætte gang i disse gennemgribende renoveringer.

” Det sparer både energi og CO2, men skaber også arbejdspladser og aktivitet i økonomien”, siger divisionsdirektør Henrik Frank Nielsen, Rockwool Europa i en pressemeddelelse.

Mere fra Mathilde

Mathilde Henriksen

  • Horisont Gruppen a/s
Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere