19.03.2013  |  Strategi & ledelse

Indspark: Så kommer ligestillingen til bestyrelserne

Der er nu ikke mange dage til at finde frem til, hvor ambitiøs man skal være, når der skal sættes måltal for mande-/kvinderationen i bestyrelsen. Kan I nå det?

Lov nr. 1383 af 23. december 2012 om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven og forskellige andre love samt Lov nr. 1288 af 19. december 2012 om ændring af lov om ligestilling mellem mænd og kvinder er vedtaget og træder i kraft den 1. april 2013.

Det betyder, at de omfattende virksomheder og institutioner skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan; typisk bestyrelsen. Og det betyder, at der skal udarbejdes en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i de øvrige ledelsesniveauer. Derfor hersker der frustration hos de virksomheder og institutioner, som berøres af loven. Og det er mange.

Læs også: Birgitte Mogensen vil være professionelt bestyrelsesmedlem

Der er tale om de 1100 største virksomheder i Danmark (dem som er omfattet af regnskabsklasse D og store C), de statslige institutioner og virksomheder indenfor den statslige forvaltning samt institutioner og virksomheder, hvis udgifter i overvejende grad dækkes af statslige midler, eller som har staten som majoritetsejer.

Lovgivningen skelner mellem tre kategorier i forbindelse med definitionen af hvornår, der er underrepræsentation.

Kategori et omfatter bestyrelser og andre kollektive ledelsesorganer i institutioner og virksomheder indenfor den statslige forvaltning. De bør have det, der kaldes en ligelig sammensætning af kvinder og mænd; det svarer til en fordeling på 40/60.

Hvis staten ejer den overvejende del af institutionen eller virksomheden, og hvis dennes udgifter overvejende dækkes af statslige midler (og man ikke er i kategori et), falder man i kategori to. Her bør være en såkaldt afbalanceret kønssammensætning på minimum 1/3 af det ene og 2/3 af det andet køn.

Kategori tre omfatter de cirka 1100 virksomheder, som er reguleret via selskabsloven og love om visse erhvervsdrivende virksomheder og fonde samt finansielle virksomheder. De skal opstille ambitiøse og for virksomheden realistiske måltal for det underrepræsenterede køn, men de har ingen pligt til at opstille måltal, når der er en ligelig sammensætning.

Et måltal består af to dele: fastsættelse af en andel for det underrepræsenterede køn og angivelse af en tidshorisont for hvornår, man tilstræber at opnå denne andel. Heraf følger, at den fastsætte andel skal være større end den andel, det underrepræsenterede køn udgør på tidspunktet for fastsættelsen af måltallet.

Tidshorisonten bør som udgangspunkt højst fastsættes til fire år ifølge bemærkningerne til lovforslaget. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kan ikke medtælles i måltallet.

Kan I nå det? Eller skal vi regne med at se bløde formuleringer af måltal, der skærpes i løbet af 2013, når jeres bestyrelser har haft den fornødne behandlingstid?

Mere fra Birgitte

Birgitte Mogensen

Professionel CSR bestyrelsesmedlem

IdagFormand for CSR - udvalget i FSR - danske revisorer.Professionel bestyrelsesmedlem med en baggrund som statsautoriseret revisor.Indehaver af virksomheden www.boardmanagement.dk, der arbejder for at bidrage til professionalisme i bestyrelser, der favner relevant bæredygtighed & CSR ansvar til gavn for den forretningsmæssige værdiskabelseErfaring20+ års erfaring som partner og statsautoriser…

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere