Sådan motiverer du medarbejderne til energibesparelser
Det amerikanske energiråd ACEEE har lavet fire forslag til, hvordan virksomheder involverer deres medarbejdere i energibesparelser.
"Dine ansattes adfærd kan være forskellen på, om dit firmas energistrategi producerer fremragende resultater eller ubetydelige besparelser". Sådan lyder det fra seniorforsker fra det amerikanske energiråd ACEEE, Shui Bin. Han har på www.greenbiz.com fremsat fire forslag til, hvordan virksomheder kan involvere deres medarbejdere i at spare på energien. Forslagene bygger på resultaterne fra det føderale amerikanske projektet Green the Capitol, som for nylig fremlagde en rapport om energibesparelser i USA.
1. Virksomhedens ledelse skal sætte dagsordenen fra toppen af og udvise forpligtigelse over for energiprojekter. Det er herunder også vigtigt at brande sig selv over for medarbejderne som værende en virksomhed, der satser på energibesparelser.
2. Opbyg teams i virksomheden, der kan involvere medarbejderne i det grønne arbejde. Et eksempel kunne være grønne teams og en projekt-komite, hvor individuelle afdelinger har forskellige mål for at opnå besparelser på energiregningen.
3. Anvend en bred vifte kommunikationsværktøjer, herunder mails, hjemmesider, offentlige møder, plakater og mere ukonventionelle kommunikationsværktøjer som eksempelvis små klistermærker.
4. Anvend face to face-kommunikation til at engagere medarbejderne og motivere dem mod en grønnere adfærd, eksempelvis feedback, konkurrencer og belønninger.
- OWG