Jobopslag

Schou søger en dygtig CSR og Compliance Manager med kendskab til non-food branchen

Schou Company A/S

www.schou.com/

  • info@schou.com
  • 8891 8000
  • Nordager 31 6000 Kolding
Se profil  
Stilling: CSR og Compliance Manager
Ansættelses­forhold: fuldtid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Østjylland
Oprettelses­dato: 04.05.2021
Søg job  

Schou søger en CSR og Compliance Manager til en nyoprettet stilling på vores hovedkontor i Kolding.

Schou er Nordens største leverandør inden for non-food produkter og det er for os en strategisk vigtighed, at vi har styr på alle vores procedurer ift. compliance og at vores processer er velbeskrevne, dokumenterede og til alle medarbejderes kendskab.

Med reference til CEO bliver du ansvarlig for et team af 5 medarbejdere, hvoraf 2 af dem supporterer organisationen fra vores kontor i Kina. Der vil være rig mulighed for at præge dit eget job, hvor du skal udvikle en strategi som skal sikre, at Schou Company fortsat er opdateret på eksisterende myndighedskrav samt at vores produkter altid lever op til såvel interne compliance standarder som vores kunders krav. Derudover bliver det din opgave at udvikle og være proaktiv på den grønne omstilling, vi ønsker at bevæge os hen imod.

Lidt om dig:

Vi forventer, at du har nogle års erfaring fra en lignende stilling, med gode resultater. Det vil være et stort plus, at du kommer fra non-food branchen og har arbejdet med lignende produkter som Schous sortiment består af. Derudover at du har kendskab til arbejdet med kinesiske samarbejdspartnere på områderne.

  • Du har en solid baggrund inden for opsættelse af proces-systematisering.
  • Du er fuldt fortrolig med begreberne FSC, BEPI, BSCI, SVHC og har indsigt i kemilovgivningen og du ved, at det er en løbende opgave, du aldrig bliver færdig med .
  • Du evner at sætte dig ind i forretningen, er løsningsorienteret og beslutningsdygtig med forståelse for, at opgaverne til stadighed skal prioriteres.
  • Du evner at samarbejde bredt og på tværs af forskellige arbejdsområder
  • Du forstår at agere diplomatisk med alle implicerede interessenter
  • Du er flydende i engelsk i både skrift og tale

Opgaverne:

I teamet arbejder I tæt sammen med vores indkøbsteams, hvor I vil være sparringspartner ifm. produkt sikkerhed, certificeringer og myndighedskrav. I vil ligeledes være organisationens kontaktperson udadtil når vi er i dialog med myndigheder og kunders/leverandørers compliance ansvarlige.

  • Overordnet ansvarlig for CSR, compliance og sustainability
  • Være opsøgende omkring produktsikkerhed og standarder inden for branchen
  • At have et konstant vågent øje på, hvad der rører sig i branchen i forhold til CSR
  • At sørge for, at al viden og alle processer er velbeskrevne – og lever i organisationen

Vi tilbyder:

Du får en afvekslende hverdag med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder. Du kommer til at arbejde i en dynamisk virksomhed med en uformel omgangstone og et tæt sammenhold. Du får engagerede og kompetente kollegaer og kommer til at arbejde i et inspirerende miljø. I en virksomhed som hele tiden udvikler sig indenfor produkttyper og en verden hvor krav til produkter ændres, vil du få en nøglerolle sammen med dine kolleger i Produktsikkerhedsafdelingen. Schou Company sælger primært i Nordeuropa, men nye markeder åbner sig og viden indenfor produktsikkerhed er derfor ikke statisk.

Ansøgning

Er du den vi leder efter, så send os din ansøgning via nedenstående link. Du er også velkommen til at kontakte HR Direktør, Susan Christensen, på 88918000 for at høre mere om stillingen.Enhver henvendelse behandles fortroligt, og der afholdes samtaler løbende.

Schou Company er Nordens største leverandør indenfor non-food produkter. Sortimentet er meget bredt og spænder over kategorierne Bolig & Isenkram, Havemøbler, Have & Grill, Auto & Cykel samt Værktøj & Maskiner. Hovedkontoret ligger i lyse og venlige lokaler i Kolding sammen med det 3000 m2 store showroom, og der rådes over 80.000 m2 lager. Schou Company har indkøbskontor i Kina og salgskontorer i Norge, Sverige, Finland samt Tyskland og har derudover en betragtelig eksport til mange forskellige europæiske lande. Læs mere på www.schou.com

 

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere