Seks virksomheder er klar til at dyste om CSR People Prize

Kampen om at vinde dette års CSR People Prize går nu ind i sin afsluttende fase. Juryen har fundet frem til de seks nominerede virksomheder til prisen, der uddeles af H.K. H. Prins Joachim til en større CSR-konference, som VFSA afholder med Dansk Industri d. 7. november.

Et kandidatfelt på 80 virksomheder er skåret ned til seks finalister, som nu er endeligt nomineret til CSR People Prize. Prisen er uddelt hvert år siden 1998 til virksomheder, som tager et særligt socialt ansvar.

CSR People Prize uddeles i to kategorier: Dels for store virksomheder med mere end 100 ansatte, og dels til virksomheder med færre end 100 ansatte, og de seks nominerede er:
Store virksomheder:

  • DANSANI A/S
  • Hustømrerne A/S
  • ISS Facility Services A/S

Mindre virksomheder:

  • Egerbyg A/S
  • Logistikkompagniet ApS
  • Max Hamburger (We Love Burgers A/S)

Sidste år var det Restaurant Dronning Louise fra Esbjerg, der fik de mindre virksomheders pris, mens dagligvarekæden FAKTA løb med CSR People Prize for virksomheder med over 100 ansatte for deres ”Klar til Start”-initiativ, hvor unge med autisme uddannes og føres i job.

Jury på hårdt arbejde
Det er VFSA – Virksomhedsforum for Socialt Ansvar, som står bag prisen, der går til virksomheder, som viser et social engagement ved eksempelvis at forebygge stress og sygdom på arbejdspladsen, fastholde medarbejdere, der fx rammes af en ulykke, eller ved at rekruttere medarbejdere blandt mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet.

”Vi har set en lang række virksomheder, som på imponerende vis tager et socialt ansvar på sig ved fx at rekruttere medarbejdere blandt flygtninge og arbejde for et lavt sygefravær og god trivsel blandt medarbejdere,” siger Mette Rønnau, direktør for videns- og konsulenthuset Cabi og formand for juryen bag CSR People Prize.

”Samtidig har vi generelt set en stor opbakning fra jobcentre, der indstiller lokale virksomheder som en anerkendelse for det gode samarbejde og den indsats, de yder,” fortsætter hun.

Virksomheder bidrager til at løse samfundsproblemer
Prisen uddeles i år d. 7. november til CSR-konferencen ”Danske Pionerer for Bæredygtighed”, som VFSA arrangerer i samarbejde med Dansk Industri, hvor Industriens Hus på Rådhuspladsen i København lægger hus til konferencen.

Omdrejningspunktet på konferencen bliver FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling og den tredobbelte bundlinje, People, Planet og Profit.

Vi vil på dagen sætte fokus på cases, der viser, hvordan Verdensmålene kan omsættes til praksis ude i virksomhederne. Herunder hvordan cirkulære forretningsmodeller kan bidrage til bedre at løse samfundets ressource udfordringer, samt virksomheders muligheder for at imødekomme mangel på arbejdskraft ved at tænke fx flygtninge og udsatte unge ind som en del af deres strategiske rekruttering.

KONTAKT:

  • Sekretariatsleder Christina Schultz, VFSA: 7221 7483 / cs@vfsa.dk
  • Chefkonsulent Sara Krüger Falk, DI: 3377 3517 / sakf@di.dk

FAKTA OM VFSA og CSR PEOPLE PRIZE:

  • VFSA – Virksomhedsforum for Socialt Ansvar - står bag prisen, der er en del af VFSA’s samlede strategi for at sætte socialt ansvar på dagsordenen hos danske virksomheder.
  • VFSA blev oprettet i 1996 og består af en række danske erhvervsledere fra de største danske virksomheder. Medlemmerne er alle personligt udpeget af beskæftigelsesministeren og fungerer som rådgivende organ for denne.
  • Med uddelingen af CSR People Prize hylder VFSA de virksomheder, der gør en særlig indsats for ledige på kanten af arbejdsmarkedet, og som via konkrete initiativer har vist, at deres sociale engagement er forankret i både dagligdagen og ledelsens visioner.
  • Med deres historier ønsker VFSA at inspirere flere virksomheder til at tage små og store skridt inden for virksomhedernes sociale ansvar.
  • CSR People Prize er blevet uddelt hvert år siden 1998. I år uddeles prisen til en CSR-konference arrangeret af VFSA og DI.
  • Konference og prisuddeling finder sted 7. november i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København.
  • Juryen, der står for at udpege nominerede og vinderne af CSR People Prize:

- Mette Rønnau, direktør for videns- og konsulenthuset Cabi (Formand)

- Sven A. Blomberg, viceordførende direktør for Jyske Bank og formand for VFSA

- Lars Vester Pedersen, redningsdirektør for Falck Danmarks AS og næstformand for VFSA

- Morten Binder, direktør for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

- Helle Holt, seniorforsker hos SFI

Læs mere om VFSA, konferencen og de seks nominerede på www.vfsa.dk

Virksomheder møder flygtninge

21.12.2017Virksomhedsforum for Socialt Ansvar

Sponseret

07.11.2017Virksomhedsforum for Socialt Ansvar

Sponseret

Elite Miljø og Fredericia-hotel vinder CSR People Prize 2017

21.09.2017Virksomhedsforum for Socialt Ansvar

Sponseret

Mange virksomheder i spil til CSR People Prize

07.08.2017Virksomhedsforum for Socialt Ansvar

Sponseret

Kom med til arrangementer om unge og målretning af fremtidens arbejdskraft

03.08.2017Virksomhedsforum for Socialt Ansvar

Sponseret

Sidste chance: Find Danmarks mest socialt ansvarlige virksomheder

24.05.2017Virksomhedsforum for Socialt Ansvar

Sponseret

Tyve år med socialt ansvar: Vær med til at finde Danmarks mest socialt ansvarlige virksomheder