Event

Seminar: Bæredygtige Byggematerialer

Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar (FBSA)

byggerietssamfundsansvar.dk/

  • info@byggerietssamfundsansvar.dk
  • 7020 1271
  • BLOX, Indgang C, 3. sal, Bryghuspladsen 8, 1473 København K
Se profil  
Type: Seminar
Start dato: 09.12.2020
Start tidspunkt: 09:00
Sted: Havnens Hænder Refshalevej 165 C 1432 København K
Tilmeld  

Materialevalget spiller en stor rolle i et byggeprojektets CO2-udledning og bæredygtighed generelt, og på dette seminar er der fokus på bygherrens cirkulære dagsorden, når det kommer til valget af byggematerialer.

Vi stiller skarpt på forskellige materialer og værktøjer, som kan bruges i bygherrens materialevalgsproces. Selvom tendensen går i retning af mere træbyggeri, så skal der også i fremtiden bruges rigtig meget beton, og ligeledes sker der hele tiden nye innovationer på byggematerialefronten. Derfor kan du bl.a. blive klogere på bæredygtigheden i klassiske materialer som træ, cement & beton samt mursten mens vi også diskuterer nyere materialer som tangisolation. Eftermiddagen står i genanvendelsens tegn, og gør dig klogere på bygherrens muligheder for et mere cirkulært materialeforbrug.

Arrangementet afholdes i samarbejde med Bygherreforeningen.

PROGRAM

09:00-09:30 Morgenkaffe og ankomst

09:30-09:40 Velkomst og introduktion til dagen

Christina Schultz, FBSA & Graves Simonsen, Bygherreforeningen

09:40-09:50 Havnens Hænder

Bliv klogere på det bæredygtige byggemarked, der bestræber sig på at levere miljørigtige byggematerialer. Havnens Hænder vil gerne bidrage til fortællingen om en langt mere bæredygtig og klimavenlig dagsorden for et sundere byggeri.

Magnus Henriques, murer og konsulent, Havnens Hænder

09:50-10:20 Fremtidens hus skal varedeklareres – en introduktion til materialepasset
Det er paradoksalt at byggebranchen flokkes om begrebet bæredygtighed, mens skadelige indholdsstoffer i byggematerialer fortsat findes i samme mænge som tidligere. Tanken bag materialepasset er at skabe en større transparens om indholdsstofferne i byggematerialer, sådan at oversete, uønskede stoffer ikke spænder ben for den cirkulære økonomi.

Martha Lewis, Head of Materials, Henning Larsen

10:20-10:50 Materialepyramiden: Mod et radikalt anderledes byggeri

Hvornår er byggeriet egentlig bæredygtigt, og hvad betyder dit materialevalg for teknologien, BR og andre ydelsesbeskrivelser såvel som for det menneskelige velbefindende? Pelle Munch-Petersen gør dig klogere på, hvordan du som bygherre kan påvirke hvad du har bygget med.

Pelle Munch-Petersen, adjunkt, ph.d., KADK

10:50-11:10 Pause

11:10-11:35 Cement og beton: En positiv bæredygtig indvirkning på dit projekt?

Aalborg Portland er en af verdens mest avancerede og ressourceeffektive cementkoncerner, som konstant søger at booste den grønne omstillingsproces. Vi hører hvordan nye cementtyper som FUTURECEM kan bidrage til CO2 reduktioner. Desuden fortæller Thomas hvorfor det er afgørende at bygherrer tilpasser deres udbud med CO2-krav og hvordan de kan forholde sig til eventuelle ekstraomkostninger.

Thomas Uhd, Head of Sustainability & External Relations, Aalborg Portland / Cementir Nordic & Baltic

11:35-12:00 Oplægsbeskrivelse kommer snarest

12:00-12:15 Debat – hvad er jeres udfordringer når I skal vælge materialer?

Christina Schultz, Foreningen for Byggeriets Samfundsansvar

12:15-13:00 Frokost

13:00-13:30 Et nyt kvarter i træ

Vejlandskvarteret udføres af MOE og Henning Larsen Architects bliver Danmarks første bydel i træ. Her er der fokus på, hvordan mennesket nu og i fremtiden kan bo i naturen. Alle boligerne i det nye projekt kan bæredygtighedscertificeret og By & Havn og PensionDanmark stillede fra starten krav om, at træ skulle være det gennemgående byggemateriale. Hør om arbejdet med træmaterialerne og om bygherrens tanker og ambitioner for projektet.

Oplægsholder kommer snarest.

13:30-14:10 Bygherrens rolle i den cirkulære økonomi

Med afsæt i VCØB’s nyligt opdateret guide til, hvilke byggematerialer du som bygherre kan genbruge, genanvende eller materialenyttiggøre på anden vis, kommer Anke med konkrete råd til bygherrens arbejde med den cirkulære økonomi. Hun vil også highlighte vigtigheden i, at bygherren stiller krav til genanvendelse i sine projekter.

Anke Oberender, leder, Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet

14:10-14:30 Kaffe og kage

14:30-15:00 Gamle mursten får nyt liv

Virksomheden Gamle Mursten kan som den eneste på markedet rense mursten og genbruge dem. Dermed sparer de miljøet for tonsvis af CO2, gennem en patenteret rensemetode som sikrer at byggematerialet bliver genbrugt. 2000 rensede mursten kan spare miljøet for et ton CO2. Mød Claus og hør om virksomhedens arbejde, mål og visioner.

Claus Juul Nielsen, direktør, Gamle Mursten

15:00-15:40 Hvad siger forskningen om cirkulær økonomi – og hvordan ser fremtiden ud?

Leonora er uddannet bygningsingeniør ved DTU og har netop afsluttet en erhvervs-ph.d. om Cirkulær Økonomi. Hun arbejder bl.a. med at udvikle design- og dokumentationsværktøjer, der skal hjælpe byggebranchen med at arbejde mere målrettet med at reducere CO2-udledningen i fremtiden.

Leonora Eberhardt, erhvervs-ph.d. hos MT Højgaard og medlem af FBSAs Unge Advisory Board

15:40-16:00 Diskussion og afrunding

16:00 Tak for i dag

PRAKTISK
Arrangementet er inklusiv morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe. Læs mere om praktisk information her

COVID-19:
Du kan trygt tilmelde dig FBSA's arrangementer. Vi følger Sundhedsstyrelsens råd og vejledninger, og hvis det ikke er muligt at mødes fysisk, vil vi afholde en digital, forkortet og billigere version af arrangementet på samme dato. I så fald får du mere information direkte på mail.

Arrangementsansvarlig er Emily Krygell Schrøder eks@bygherreforeningen.dk

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere