Jobopslag

Senior Sustainability Advisor med bæredygtighed i blodet

Sustainable Business Solutions ApS

www.sbsolutions.dk

  • info@sbsolutions.dk
  • +45 2812 2422
  • Ellemosen 3 8680 Ry
Se profil  
Stilling: Senior Sustainability Advisor
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Østjylland
Oprettelses­dato: 01.08.2022
Søg job  

Motiveres du af at bevæge virksomheder til at omfavne bæredygtighed som forretningsdisciplin? Navigerer du hjemmevant i bæredygtighedsrapportering, EU-taksonomi og klimaregnskaber?

Motiveres du af at bevæge virksomheder til at omfavne bæredygtighed som forretningsdisciplin? Navigerer du hjemmevant i bæredygtighedsrapportering, EU-taksonomi og klimaregnskaber? Og er du samtidig en strategisk og professionel konsulent, der drives af de gode kunderelationer? Så har du lige nu muligheden for at blive en del af holdet hos Sustainable Business Solutions.


Hos Sustainable Business Solutions er vi en rådgivnings- og kompetencevirksomhed, der hjælper virksomheder med at gøre bæredygtighed og CSR konkret, kommercielt og køreklart til vores kunders forretning. Vi er en flad organisation med plads til ambitioner og højt til loftet, og som vores nye Senior Sustainability Advisor er du med til at drive udviklingen i teamet.


Din hverdag vil bestå af lige dele kundekontakt og fordybelse i de faglige områder inden for ESG og CSR. Det er derfor essentielt, at du rummer både den tillidsskabende konsulentrolle, evnen til at sætte dig ind i kundernes forretningsmæssige udfordringer og den faglige viden om bæredygtighed. 


Klima og ESG er din drivkraft 
Vi leder efter en person, som er en relationsskaber og har et bredt netværk ud til organisationer i en vifte af brancher. Du befinder dig som en fisk i vand, når du sidder på direktionsgangen hos kunderne og skal hjælpe dem med udvikling af bæredygtighedsstrategier og -handlingsplaner.  


Som Senior Sustainability Advisor får du en nøgleposition i rådgivningsforretningen. Du er en holdspiller og en drivkraft i teamet, men har også lyst til at få fingrene helt ned i opgaverne. Du vil opleve en høj grad af autonomi – det vigtigste er, at du har passionen for at drive forretning og arbejde med bæredygtighed i et strategisk og operationelt perspektiv - selvfølgelig sammen med dine dygtige kolleger.  


Arbejdsområderne vil bl.a. inkludere følgende opgaver for vores mange spændende kunder:  

  • Udvikling og implementering af bæredygtighedsstrategier, målsætninger og handlingsplaner.  
  • Udarbejdelse af bæredygtighedsrapporter – og optimering af eksisterende rapportering og data.
  • Udarbejdelse af klimaregnskaber.
  • Gennemføre dobbelte væsentlighedsvurderinger (double materiality).
  • Rådgive om implementering af ny lovgivning, fx EU-taksonomien, CSRD og due dilligence. 
  • Gennemføre menneskerettighedsrisikovurderinger.


Vi er nysgerrige på din baggrund 
Vi er klar over, at indgangen til arbejdet med bæredygtighed kan komme flere steder fra. Vi er derfor nysgerrige på din baggrund, dine erfaringer og din uddannelse.


For at lykkes i rollen forestiller vi os, at du kan sætte kryds ved disse punkter:    

  • Du har minimum 5 års erfaring som konsulent eller rådgiver: Det kan fx være inden for management consulting, revision eller klimarådgivning.  
  • Du har erfaring med udvikling og implementering af bæredygtighedsstrategier: I tidligere stillinger har du arbejdet både teoretisk og praktisk med ESG og CSR, og du interesserer dig for rapportering og regler på området. 
  • Du forstår kompleksiteten hos virksomhederne: Du er dygtig til at sætte dig ind i virksomhedernes udfordringer og muligheder, når de skal inkorporere tiltag indenfor bæredygtighed, og du kan give dem de rette redskaber til at lykkes.   
  • Din uddannelsesbaggrund: Hvordan din uddannelse ser ud er ikke afgørende for os, men vi forestiller os, at du har en relevant kandidatuddannelse inden for økonomi, revision eller samfundsvidenskab - alternativt en mere teknisk baggrund som fx ingeniør. 


Vil du vide mere om stillingen og søge jobbet?   
Vi er teamet op med Konsulenthuset ballisager, som håndterer rekrutteringsprocessen. Du er velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Louise Basic Poulsen på e-mail lbp@ballisager.com eller telefon 3063 9445 hvis du har nogle spørgsmål.  


Vi glæder os til at modtage et motiveret CV fra dig. Vi har valgt ikke at bruge ansøgninger i vores processer, men vil selvfølgelig gerne vide, hvad der motiverer dig til at søge stillingen. Skriv derfor din motivation for stillingen direkte ind i dit CV. Du kan se, hvad det indebærer her, inden du ansøger.   


Vi glæder os til at høre fra dig.

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere