Jobopslag

Sex & Samfund søger Privatsektorrådgiver

Sex & Samfund

www.sexogsamfund.dk

  • info@sexogsamfund.dk
  • 33 93 10 10
  • Lergravsvej 63, 2. sal, 2300 København S, Danmark
Se profil  
Stilling: Privatsektorrådgiver
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: 26.02.2019
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 05.02.2019
Søg job  

Brænder du for at skabe spændende og innovative partnerskaber mellem virksomheder, privatsektor-aktører og NGO’er, har du erfaringer fra privatsektorsamarbejde i udviklingslande, og synes du, det vil være spændende at bidrage til et privatsektorsamarbejde med ligestilling, sundhed og rettigheder og SDG’erne i centrum? Så er du måske vores nye privatsektorrådgiver.

Stillingen er ledig til besættelse hurtigst muligt. 

Som vores nye Privatsektorrådgiver vil du få ansvar for:

  • At identificere, udvikle og igangsætte nye innovative og strategiske privatsektor-samarbejder og indsatser
  • At udvikle en solid forretningsmodel for den måde Sex & Samfund kan drive privatsektorsamarbejder på fremadrettet
  • At varetage projektledelsen af vores privatsektorindsatser i Kenya og i andre lande efter behov
  • At bidrage til kommunikationsmaterialer målrettet virksomheder
  • At identificere fundraising-muligheder og udvikle konkrete ansøgninger som vil understøtte privatsektorområdet.

Om dig:

Vi lægger vægt på, at du har relevant arbejdserfaring fra den private sektor, organisationer eller konkret erfaring med at samarbejde med virksomheder, investorer og/eller brancheorganisationer. Derudover er det vigtigt for os at:

  • Du kender til de centrale tilgange i arbejdet med virksomheder, herunder FNs retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv
  • Er god til at indgå i og vedligholde gode partnerskabsrelationer med forskelligartede aktører og har erfaring med udvikling af forretningsmodeller, fundraising og arbejde i udviklingslande
  • Du er skarp på de nye muligheder, der ligger i nye tech-løsninger, er strategisk, analytisk og drevet af at skabe forandring
  • Du har et højt ambitionsniveau, er holdspiller, men evner også at arbejde selvstændigt, hurtigt og struktureret. 
  • Det er et krav, at du taler flydende dansk og engelsk skriftligt som mundtligt. 

Vi tilbyder:
Et spændende, udfordrende og udviklende job i en dynamisk og anerkendt international organisation, hvor kvinders rettigheder, sundhed og ligestilling står i front.

Herudover vil du få en travl, ofte sjov og varieret dagligdag sammen med omkring 50 dygtige kolleger på Amager.

Ansøgning: 
Du kan søge stillingen ved at uploade din ansøgning og dit CV nedenfor senest den 26. februar 2019 kl. 12.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan de rettes til den internationale chef Jacqueline Bryld på jb@sexogsamfund.dk  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere