07.12.2016  |  Menneskerettigheder

Indspark: Skal vi snakke eller handle?

Der har været meget debat efter sagen om MKI's udtalelse om PWT og Rana Plaza-ulykken Skulle vi ikke hellere gøre noget for at øge virksomhedernes kapacitet inden for CSR?

Man kan sammenligne mange danske virksomheders forsøg på at afdække risici hos deres leverandører med ’en usikker bilist’. Dvs. de har den rigtige holdning, men en begrænset viden om færdselssikkerhed og begrænset erfaring med at køre bil. Derfor er deres kørsel nogen gange usikker og ikke altid hensigtsmæssig. 

Med udtalelsen fra Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI) har de danske virksomheder fået klar besked om, hvordan det forventes, at de "kører bil”. Det syntes vi hos Green Network er rigtig positivt. Det gør det væsentligt nemmere for dem at blive gode bilister.  

For os, der dagligt arbejder med området, er der ingen tvivl om, at der ligger en implementeringsfase foran langt hovedparten af danske virksomheder, hvis de skal leve op til en due diligence proces, som beskrevet i OECD Guidelines eller UN Guiding Principles. At det lige er PWT, der har fået en udtalelse imod sig fra MKI, er nok mere tilfældighedernes spil end et udtryk for, at de skiller sig væsentligt ud fra mængden.  

Virksomhederne mangler kapacitet og resurser 

I vores optik er det kun ganske få virksomheder, der vælger at lukke øjnene for problemstillinger, som de ofte har en direkte eller indirekte indflydelse på, når de køber råvarer, produkter mv. på de globaliserede markeder.  

Det er ikke ond vilje fra virksomhedernes side, at de ikke er i ledelsesmæssig kontrol med området. Det er snarere et udtryk for, at indsatsen ofte drives for begrænsede midler hos mindre og mellemstore virksomheder, og af medarbejdere med deres primære faglige kompetencer andetsteds.    

Hvis vi i branchen virkelig ønsker at gøre noget ved denne dagsorden, og hjælpe danske virksomheder med at blive bedre ”bilister”, så kræver det, at vi får en ærlig snak om deres nuværende niveau, og får lavet en plan for, hvordan viden og værktøjer kan bringes ud til virksomhederne, så de får opbygget kompetencer til at håndtere denne dagsordenDet værste der kan ske lige nu, er en skyttegravskrig, som vi kender det for 10-12 år siden, imellem virksomheder, brancheorganisationer og NGO´erHer skulle vi gerne være kommet nogle skridt videre.  

Hvis vi i branchen ønsker at skabe en forandring, så skal det ske i sammenspil imellem forskellige aktører. I Green Network bruger vi vores viden og værktøjer overfor partnervirksomhederne og i 1:1 relationer. Det kan vi fint fortsætte med, men resursemæssigt kan vi kun nå 30-40 virksomheder om året, og behovet i markedet er noget størreend hvad vi kan dække med vores resurser alene Vhåber derfor, at vores løsninger, sammen med andre aktører i markedet, kan gøres mere skalerbare i et multi stakeholder initiativ.   

Det skal vi gøre   

Helt konkret forslår vi følgende:  

  1. Analyse af virksomhedernes kapacitet indenfor området – hvad er virksomhedernes holdning, viden og adfærd?  

  1. Baseret på resultatet af analysen udarbejdes en (finansieret) handlingsplan for, hvordan deres kapacitet kan øges .

  1. Lad os stoppe snakken og få gjort noget ved det. 

 Opfordringen er hermed givet videre – bl.a. til Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst, Erhvervsministeren, Udenrigsministeren samt branchens øvrige aktører.   

Mere fra Kenneth

Kenneth Hald Jensen

Adm. Direktør

Entrepreneurial, dedicated and visionary leader with experience in building new business, turnarounds, spotting and unfolding the potential in new business ideas.

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere