Smart Grid skal give det fossilfrie samfund luft under vingerne
Et intelligent elnet er et nødvendigt element i et Danmark uden fossile brændsler. Det intelligente net skal erstatte en traditionel udbygning med kabler og højspændingsledninger og kan spare samfundet for seks milliarder. Samtidig kan det øge fleksibiliteten i enkelte forbrugers anvendelse af energi. Den teknologiske modningsproces er dog ikke tilendebragt, og rammebetingelserne bør justeres, mener Dansk Energi.
I de kommende år skal der investeres ganske store summer i fornyelse af det danske el-net. Hvis nettet imidlertid bliver baseret på Intelligent el-teknologi - også kendt under navnet Smart Grid - vil det samfundsøkonomisk kunne vise sig at blive en rigtig god investering, fordi der kan høstes en lang række gevinster.
Det er hovedbudskabet en rapport fra som Dansk Energi og Energinet.dk, som fik ekstra vægt med udgivelsen af Klimakommissionens rapport.
Rapporten dokumenterer således, at hvis man sammenligner de mulige gevinster og investeringer i intelligent el-teknologi med en traditionel udbygningsmodel med masser af tykke kabler og højspændingsledninger, vinder Smart Grid-scenariet med ca. seks milliarder kr.
De allerede planlagte investeringer i udbygning af det traditionelle el-net skal under alle omstændigheder gennemføres, og når energisektoren i løbet af de kommende år samtidig skal imødekomme nye typer af elforbrug, bliver det nødvendigt med yderligere investeringer.
Hvis vi udelukkende gør det traditionelt, vil prisen være i omegnen af otte milliarder, forklarer chefkonsulent i Dansk Energi, Michael Guldbæk Arentsen. Til gengæld rummer denne model ingen gevinster. Indførelse af Smat Grid vil koste små 10 milliarder kr., men vil ifølge vores beregninger indebære ca. otte milliarder i gevinster, tilføjer han.
Smart Grid er kendetegnet ved at værdikæden går begge veje. Traditionelt går der en énstrenget kæde fra produktion af el ud gennem ledningsnettet og videre ud til slutbrugerne.
Fremtiden vil være præget af væsentlig større mængder vindenergi, som er mere uberegnelig end el-produktionen fra traditionelle elværker.
I den anden ende af værdikæden kan vi samtidig ane en fremtid, hvor vi i langt højere grad får elektrificeret transportkæden og varmeforsyningen, eksempelvis i form af elbiler og varmepumper i de enkelte hjem. Det er de to nye udviklingsmuligheder, som vores el-system skal kunne rumme, siger Michael Guldbæk Arentsen.
Øget fleksibilitet
Hvis vi ikke gør noget, bliver konsekvensen myldretid og klumper i el-nettet, fordi det nuværende elnet ikke er dimensioneret til disse to nye tendenser. Her vil det intelligente el-net være i stand til skabe langt større fleksibilitet hos den enkelte forbruger. Det vil med andre ord ikke længere være så afgørende, at varmepumpen er i gang samtidig med, at vi laver mad eller sætter fuldt blus på hjemmets elforbrug. Hele idéen er baseret på, at hvis vi flytter noget af elforbruget enten til tidspunkter, hvor vinden blæser eller til tidspunkter, hvor der er tilstrækkelig kapacitet i el-systemet, får vi enderne til at mødes i fremtidens el-system. Men det nødvendiggør udvikling af nye el-teknologier. F.eks. overvågningssystemer og IT-systemer, som kan håndtere alle de mange data, som kan få teknologien til at hænge sammen, siger Michael Guldbæk Arentsen.
Indførelse af Smart Grid forudsætter samtidig, at der designes en markedsmodel, som medfører, at kunderne på intet tidspunkt vil opleve tab af komfort eller føle, at teknologien er til besvær.
Frem for alt bliver Smart Grid én af grundpillerne i omstillingen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi, fordi det er den mest effektive måde, hvorpå vi kan opfylde de politisk bestemte mål om at Danmark gradvis skal overgå til brug af vedvarende energi.
Det handler om at nyttiggøre en ny ressource i elsystemet. Hvis vi bliver i stand til at designe en markedsmodel, som gør det nemt og bekvemt for kunderne, kan vi samtidig få gavn af den opnåede smidighed, så elforbruget også kan bruges til transport og varme.
Teknologien skal først modnes
Endnu er den software, der kan gøre informationerne nyttige for kunder og elselskaber, ikke færdigudviklet.
Vi har studeret flere andre markeder for nye teknologier. Det er fortsat relativt dyrt at bygge et smart hjem, og de kommende fem-ti år vil det derfor fortsat kun være de særligt teknologiinteresserede, som vil benytte disse muligheder. Hvis vi derimod ser blot lidt længere ud i fremtiden, vil priserne på den nødvendige hardware og styringsanordninger falde betragteligt i pris. Der er med andre ord en modningspukkel, som først skal overvindes.
Michael Guldbæk Arentsen vurderer, at de første aktører på markedet senest i 2025 vil have gennemført den nødvendige teknologiudvikling. Herefter forudser han, at de faldende priser på intelligent el-teknologi vil gøre et smart hjem til hver mands eje.
Ønsker bedre rammer og penge til forsøg
Fra politisk hold er rapporten fra Dansk Energi og Energinet.dk foreløbig blevet godt modtaget af såvel rød som blå stue i Folketinget.
Energiminister Lykke Friis mener således, at Smart Grid er én af grundpillerne i den ønskede omstilling bort fra fossile brændstoffer, og hun er derfor nu gået i gang med at nedsætte et Smart Grid netværk.
Vi er naturligvis meget glade for den brede politiske opbakning, siger Dansk Energis chefkonsulent, som dog har en række ønsker til politikerne. Ønskelisten indeholder bl.a. en justering af den måde hvorpå elselskabernes økonomiske rammer hidtil har været reguleret.
Vi ser gerne, at der afsættes midler til udvikling og demonstration samt at lovbestemmelserne om elselskabernes tarifering løsnes op, så tarifferne kan blive mere fleksible dvs. at de kan variere afhængigt af den aktuelle grad af trængsel i elnettet. Hvis der fx er ledig kapacitet i nettet skal det være relativt billigt at få transporteret strømmen - og omvendt, hvis der er myldretid," siger Michael Guldbæk Arentsen, som for for øjeblikket ikke ser incitamenter til et intelligent net.
De aktører, som skal investere mest i Smart Grid, er jo vores net-selskaber. Problemet er imidlertid, at de økonomiske regler, som selskaberne for øjeblikket virker under, ikke giver dem noget incitament til at finansiere udviklingen af disse nye teknologier, herunder etablering af de nødvendige overvågnings- og styringssystemer. Og det fremmer ikke udviklingen af Smart Grid. Derfor ønsker vi, sammen med myndighederne, at få kigget reglerne efter i sømmene, så der bliver sund økonomisk fornuft for aktørerne i at investere i teknologien.
Danmark kan blive foregangsland
Michael Guldbæk Arentsen peger samtidig på, at flere midler til demonstration og udvikling, vil øge den hastighed hvormed man skaffer sig den nødvendige viden omkring den teknologi, som skal føre til realisering af Smart Grid.
Hvis vi kan gøre Danmark til en international legeplads for sådanne demonstrationsprojekter, kan vi samtidig cementere vores position som foregangsland på dette område, mener han.
Endelig er der behov for en standardisering, idet mange energiselskaber endnu i nogen grad arbejder med hver deres systemer og modeller, og nogle af dem er allerede langt fremme.
Men det er altafgørende, at de systemer og enheder, som skal indgå i det samlede el-marked, også taler samme sprog, siger han.