Sol-Energi skifter ejer
En af landets ældste producenter af solvarmeanlæg Sol-Energi Kobbervarefabrikken i Vester Sottrup ved Sønderborg skifter ejer og flytter til nye og større lokaler i Broager.
Ejerskiftet sker på et tidspunkt, hvor markedet for vedvarende energiløsninger er det bedste i mange år.
Det er den 56-årige Wandy Hannemann, der overtager virksomheden efter grundlæggeren Claus Müller, der fortsat vil være tilknyttet firmaets udviklingsafdeling.
Wandy Hannemann kommer fra en stilling som leder af udviklingsafdelingen hos Pedersen Tegl i Egernsund.
Sol-Energi har siden etableringen i 1990 installeret flere end 1.000 solvarmeanlæg til parcelhuse. Fælles for systemerne er, at de alle er omfattet af en 25 års garanti, og at man endnu ikke har haft garantireparationer.
www.miljohorisont.dk/drift