29.03.2019 | Navnenyt

SoME ekspert Astrid Haug indtræder i UNICEF Danmarks bestyrelse

Ekspert i digitale og sociale medier Astrid Haug er netop blevet valgt til UNICEF Danmarks bestyrelse. Her vil hun ulønnet stille sin viden, kompetencer og stærke netværk til rådighed for børneorganisationen.

”Jeg ser frem til at blive en del af UNICEFsarbejde med at skabe bedre forhold for verdens børn. Her kan jeg forhåbentlig bidrage med min viden om sociale medier og den digitale udvikling,” siger Astrid Haug.

Hun har i en årrække drevet sit eget bureau, hvor hun rådgiver om sociale medier og digital strategi, ligesom hun er forfatter til en række bøger om emnet. Bestyrelsesformand for UNICEF Danmark, Alfred Josefsen, er begejstret for at få Astrid Haug med på holdet:

“Astrid Haug har en ualmindeligt udviklet evne til at forudse, hvor medieudviklingen bevæger sig hen. Det er alfa og omega for en organisation, der skal ud med så vigtige budskaber som UNICEF.”

”Verdensmålene kan kun nås, hvis virksomheder, fonde og borgere engagerer sig i arbejdet, og her er optimal brug af de sociale medier helt afgørende,” tilføjer han.

Astrid Haug er ikke i tvivl om, at UNICEF har gode muligheder for at få ørenlyd i det digitale medielandsskab – især når det gælder om at kommunikere til virksomheder.

”Takket være Verdensmålene er der en øget interesse for at engagere sig mere til fordel for børn, der lever under vanskelige forhold. Så det er et spændende tidspunkt at blive en del af bestyrelsen på,” siger hun og understreger, at det gælder om at tilpasse sig brugernes forandrende medie- og købsvaner uden at give køb på det særlige ved Unicef.

Ud over sin indsigt i sociale medier har Astrid Haug solid erfaring med bestyrelsesarbejde, idet hun er medlem af bestyrelserne i Symbion, LTP Group, Cevea, Ugebrevet A4/avisen.dk og Bryd Tavsheden.

Mere fra UNICEF Danmark

UNICEF Danmark

www.unicef.dk

Om UNICEF DanmarkUNICEF Danmark blev stiftet i 1954 og er en af UNICEFs i alt 34 nationale komiteer. De nationale komiteer arbejder for at udbrede kendskabet til FNs Børnekonvention og for at samle penge ind til UNICEFs arbejde.I 2015 samlede UNICEF Danmark 218 millioner kroner ind til arbejdet for verdens fattige og nødlidende børn. Mange penge kommer fra vores faste bidragydere, som hver må…

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere