Event

Storytelling som Ledelsesværktøj – Fra Strategi til Virkelighed

CBS Executive Fonden

cbs-executive.dk

  • info@cbs-executive.dk
  • +45 38 15 60 00
  • Porcelænshaven 22, 2000 Frederiksberg
Se profil  
Type: Kursus
Start dato: 14.08.2023
Start tidspunkt: 09:00
Sted: CBS Campus, Dalgas Have, 2000 Frederiksberg
Tilmeld  

Bliv bedre til at tale og engagere mennesker omkring dig, så strategien bliver til virkelighed

DEN BEDSTE HISTORIE VINDER
Kan organisationens flotte strategipræsentation bruges til andet end at ligge under den reol, der rokker? Er du den, der skal have strategien vakt til live i din del af organisationen, have de andre med ombord og omsat den til virkelighed?

Vi vil forsyne dig med viden og redskaber, der hjælper dig til at kanalisere strategien effektivt ud til dine medarbejdere, engagere dem og skabe fornyelse.

De historier, vi fortæller, påvirker verden omkring os. Den bedste fortæller og den bedste historie vinder. Lær at broadcaste emotionelt på en måde, der skaber mening for dine medarbejdere og giver dem retning.

Kurset blev i august 2022 evalueret til 4,6 på en skala fra 1-5, hvor 5 svarer til meget tilfredsstillende.

INDHOLD I FORLØBET
Virkeliggørelse af strategi kræver effektive historier. Med afsæt i ledelsesmæssige strategiske udfordringer vil du på dette kursus lære OM fortælling, og du vil lære AT fortælle.

Du får teoretiske perspektiver på strategiimplementering og fortællinger, ligesom du bliver introduceret til fortælling i ledelsesmæssig praksis. På systematisk vis får du træning i at blive bedre til at mestre fortællingens kunst.

Vi gør læringen virkelighedsnær og kobler dine egne strategiske og ledelsesmæssige intentioner ind i fortællingerne. Du får med andre ord din egen ledelse og din egen organisation med ind i rummet. Det bliver interessant og det bliver sjovt!

Undervisningen er en kombination af teoretiske og introducerende indlæg, praktiske øvelser, gruppearbejde, plenumrefleksioner og egne refleksioner. Vi inddrager deltagernes egne erfaringer og strategiske udfordringer, og i løbet af kursusugen får du inspiration fra Per Helge Sørensen, historiefortæller og komiker, som bl.a. er kendt fra showet 'DJØF med løg(n)'.

DET FÅR DU
Efter kurset vil du:

  • Kende til forskellige perspektiver på strategi og implementering og kunne bruge dette til at placere dig konstruktivt som fortæller i strategiarbejde
  • Opnå indsigt i, hvordan fortællinger kan bidrage til konkretisering, mening og motivation, når der skal arbejdes med strategien i organisationen
  • Være begyndende kompetent til at forme og fortælle egne fortællinger med henblik på at styrke egen ledelse i strategiarbejde
  • Have idéer til, hvordan kompetencer i fortælling via udvikling af opmærksomhed og performance kan styrke ledelse bredt set

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere