06.09.2018  |  Samfund

Indspark: Sund mad og bæredygtig mad - to sider af samme sag?

Som supermarkedskæde har vi et medansvar for danskernes madvaner og dermed også et medansvar for danskernes sundhed. Det er naturligvis ikke os, der lægger varerne i kurven, men vi har via vores udvalg af varer, deres placering i butikken og de ugentlige tilbud en indflydelse på, hvad danskerne køber, når de handler i én af vores mere end 180 butikker. Vi har dermed også et medansvar for og indflydelse på, hvor bæredygtigt kunderne har mulighed for at købe ind.

I ALDI er vi i gang med en revitalisering og fornyelse af hele virksomheden. Det betyder blandet andet nye og mere indbydende butikker, men også et fornyet og udvidet sortiment af friske varer. Og ikke mindst et styrket fokus på bæredygtighed.

Sidste år spurgte vi vores kunder, hvad der var væsentligt for dem. 70 % af kunderne svarede, at bæredygtighed er vigtigt for deres valg af supermarked. Men bæredygtighed er mange ting og mange forbrugere har deres egen syn på, hvad der er bæredygtigt, og hvordan bæredygtighed og sundhed hænger sammen.

Annonce: (Artiklen fortsætter efter annoncen)

Men hvad forstår vi ved bæredygtighed og dagligvarer i et sundhedsperspektiv?
I ALDI læner vi os i høj grad op at de allerede etablerede mærker og certificeringsordninger for at vurdere, om en vare er mere bæredygtig end andre. Det er der som sådan ikke noget unikt i og det er netop mærkernes styrke, at det er en 3. part der definerer kriterierne.

I ALDI mener vi, at de økologiske varer er et eksempel på en mere bæredygtig vare og vi udvikler hele tiden vores sortiment. Flere undersøgelser viser, at rigtig mange forbrugere køber økologiske varer ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt. Forbrugerne prioriterer fravær af pesticidrester og de vælger færre tilsætningsstoffer. De seneste fund af (endnu flere) pesticidrester i vores grundvand er for alvor et bevis på, at de økologiske varer er mere bæredygtige varer.

Vi stiller krav

  • I ALDI stiller vi strengere krav end lovgivningen til rester af pesticider i vores frugt og grønt. Her har vi lagt vores egne grænseværdier, der ligger 20-30 % under lovgivningen.
  • Vi stiller krav til at alt vores palmeolie skal være fysisk sporbar og RSPO certificeret.
  • Vi stiller krav om at vores kakao skal være UTZ certificeret.
  • Frisk, frossen og fisk i halvkonserves skal være enten MSC eller ASC mærket – eller økologisk.
  • Vi stiller krav til vores emballageproducenter om, at vores emballager ikke må indeholde BPA (Bisphenol A) og har i flere år haft bonruller uden det problematiske stof.

Sundhed er jo også sammensætningen af, hvad vi spiser og den ernæringsmæssige sammensætning af den enkelte vare. Her findes også mærker, der hjælper kunderne med at foretage de fornuftige og sundere valg – Nøglehullet og Fuldkornsmærket er gode eksempler. I ALDI arbejder vi på at få flere Nøglehulsmærkede varer og tilpasser ingredienslisten, hvis vi kan se, at mærket er inden for rækkevidde.

Vi udvider hele tiden vores økologiske sortiment. Vi får flere og flere varer med Nøglehullet, Svanemærket, MSC og ASC samt Fairtrade-mærket. Vi udvider vores sortiment af veganske varer og vi har netop tilsluttet os Fuldkornspartnerskabet. På den måde gør vi det muligt for vores kunder at handle både bæredygtigt og sundt.

Velkommen i ALDI.

Denne artikel er en del af temaet I fokus: sundhed og bæredygtighed

Mere fra Katrine

Katrine Milman

CSR Manager, ALDI

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere