Jobopslag

Sustainability koordinator til Danmarks største bilkoncern

Semler Gruppen A/S

www.semler.dk/en/

  • 43 28 82 00
  • Park Allé 355 2605 Brøndby
Se profil  
Stilling: Sustainability koordinator
Ansættelses­forhold: fuldtid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 16.06.2022
Søg job  

Semler Gruppen er Danmarks største bilkoncern med 2.800 medarbejdere og over 100 års erfaring inden for import og salg af bilmærkerne Volkswagen, Audi, ŠKODA, SEAT, Cupra og Porsche. Vi udvikler digitale mobilitetsløsninger, vi er repræsenteret i både Norden og de baltiske lande og i Semler Agro, vores landbrugsdivision, formidler vi traktorer og jordbrugsmaskiner fra John Deere.

Nu leder vi efter en projektkoordinator, der kan hjælpe med at løfte Semler Gruppens samlede ESG-strategi og ambitioner om en markant reduktion af vores klimabelastning.

Stillingen
I Semler Gruppen har vi omstruktureret ESG organisationen og lagt en klimastrategi: vi vil drive en langsigtet og samfundsansvarlig forretning og reducere udledningen af CO2 i overensstemmelse med principperne i Science Based Targets initiative.

Som del af et nyetableret sustainability team, får du ansvaret for udarbejdelsen og vedligeholdelsen af Semler Gruppens CO2 regnskab. Med det som udgangspunkt udarbejder du konkrete cases, der understøtter en struktureret reduktion af klimabelastningen, dokumentere effekten af initiativerne og sikrer, at vi når vores mål.

Din viden og tekniske indsigt vil desuden være afgørende i formidlingen af klimastrategien, som er en central del af vores samlede ESG-indsats. Du bliver involveret i en lang række projekter, der skal engagere kollegerne i Semler Gruppen og styrke den eksterne kommunikation af vores ambitioner og resultater for hele ESG-området.

Dine kompetencer           
Stillingen er nyoprettet, men vi ser gerne at du har arbejdet med CO2 regnskaber, med E-disciplinerne i ESG og kan præsentere os for relevante eksempler på dine meritter.
Har du erfaring fra brancher relateret til vores er det fint, men en helt anden baggrund kan sagtens kvalificere dig.  
Det vigtigste er, at du:

  • holder af at organisere og formidle data
  • er detaljeorienteret og kildekritisk
  • kan formidle din viden på bagsiden af en serviet
  • er god til at tale med mennesker, også dem du ikke kender i forvejen
  • har indset, at konstruktiv kommunikation er genvejen til de bedste relationer
  • brændende ønsker at arbejde med klimaagendaen i en moderne virksomhed 

Vi tilbyder
en stilling hvor din indsats og engagement i høj grad vil definere Semlers Klima- og ESG-strategi, samt måden hvorpå vi indfrier vores ambitioner om en markant reduktion af klimaaftrykket.

I Semler Gruppen forsøger vi hver dag at efterleve værdierne: Ordentlig, Dedikeret, Nytænkende og Glimt i øjet - i forholdet til både kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Det skal være udfordrende, men også sjovt at gå på arbejde.

Vi udgør en social og uformel arbejdsplads med et højt, fagligt niveau. Du vil opleve en høj grad af fleksibilitet og selvstændighed i udførelsen af dine opgaver, men også en masse imødekommende og ihærdige kollegaer, som er parate til at hjælpe dig.
Rammerne er nyindrettede og moderniserede kontorlokaler i Brøndby, en indbydende kantine, eget fitnesslokale og meget mere.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Lyder det som noget for dig?
Søg venligst stillingen online via linket. Vi behandler ansøgninger løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ansvarlig for Semlers Klimastrategi Kristian Sannemand Lund Kristensen på krkr@smc.dk eller 2921 1323.
 

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere