Jobopslag

Sustainability specialist

Lemvigh- Müller A/S

www.lemu.dk/

  • info@lemu.dk
  • 3695 5000
  • Stationsalleen 40 2730 Herlev
Se profil  
Stilling: Sustainability specialist
Ansættelses­forhold: fuldtid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 03.06.2021
Søg job  

Lemvigh-Müller er på en rejse mod en mere bæredygtig fremtid. Det ligger dybt i vores DNA at tage samfundsansvar, og vi har en ambition om at sikre, at vi belaster miljøet og klimaet mindst muligt med vores aktiviteter. Vi har brug for flere ’rejseguides’ og søger dig, som kan hjælpe med at tage Lemvigh-Müller til næste niveau i forhold til bæredygtighed og dels understøtte vores faktabaserede tilgang til bæredygtighed, dels hjælpe vores kunder med at dokumentere deres bæredygtighed. For nylig har vi bl.a. lanceret partnerskabsprogrammet aGreenment, hvor vi er sammen med vores kunder om at spare CO2. Vi har en række andre initiativer i gang og endnu flere i støbeskeen, hvor vi har vi brug for dig, som brænder for data og dokumentation. Se mere om aGreenment i videoen her.

Dine opgaver

Som vores sustainability specialist får du ansvaret for at sikre data og dokumentation for Lemvigh-Müller´s bæredygtighedsarbejde herunder CO2 udledning på produkter, emballage og distribution til vores kunder.

Konkret arbejder du med:

  • Dataindsamling og CO2--beregninger tilpasset GHG-protokollen
  • Kundespecifikke henvendelser og analyser inden for bæredygtighed, miljø og klima
  • Beregning af CO2-aftryk på produkter, emballage og distribution som del af ny bæredygtighedsstrategi
  • Træning af salgsorganisationen og kunder ift. konkrete bæredygtighedsinitiativer
  • Projektledelse af Scope 1, 2 og 3 CO2-reduktionsprojekter

Din profil

Du har 2-3 års erfaring inden for bæredygtighedsområdet fx med ESG og indsamling af data til CSR-rapportering, erfaring med at arbejde med Scope 1, 2 og 3 og udregning af CO2-udledninger. Du går til problemløsning analytisk og struktureret. Derudover har du gerne erfaring med at arbejde med LCA og miljøvaredeklarationer (EPD) og gerne erfaring med DGNB-certificeret byggeri og LCAbyg. Og så er det et stort plus, hvis du kan formidle din viden og indsigter i øjenhøjde og gøre det komplicerede enkelt for de fleste.

Du får en bred berøringsflade i hele organisationen, og du arbejder særligt sammen med Marked/Indkøb, Salg, Kommunikation & Marketing og Logistik & Produktion – hvorfor det er vigtigt, at du har erfaring med tværorganisatorisk samarbejde. Du er en stærk projektleder, og du tager ejerskab for strategien og det underliggende operationelle arbejde. Du får reference til Pernille Kiær, der er Head of Sustainability. Pernille sidder til daglig på vores kontor i Herlev; du kan vælge, om du vil have kontorplads i Herlev eller Kolding.

Se vores CSR-rapport for 2020 her.

Vi tilbyder

Du får et job med store frihedsgrader – og et tilsvarende stort ansvar samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du bliver en del af en succesrig og kapitalstærk koncern, hvor der er tid til at vælge de rigtige løsninger, og kræfterne til at implementere dem. Virksomhedskulturen er kendetegnet ved en uformel omgangstone, et fagligt ambitiøst miljø, et naturligt fokus på vækst og en stor vilje til at gøre en forskel både internt og hos kunderne.

Ser du denne mulighed som et naturligt næste skridt i din karriere, så send dit CV via ’Søg Stillingen’ og gør det hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Du kan læse mere om Lemvigh-Müller på www.lemu.dk, og ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Sustainability, Pernille Kiær på telefon +45 4171 1530.

Om Lemvigh-Müller
Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.300 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 175 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi nemlig erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater.

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere