Jobopslag

Sustainability Specialist

3 (Hi3G Denmark ApS)

www.3.dk/

  • receptiondk@3.dk
  • 33 330 135
  • Scandiagade 8 2450 København
Stilling: Sustainability specialist
Ansættelses­forhold: fuldtid
Ansøgnings­frist: Snarest muligt
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 10.11.2021
Søg job  

I stillingen som Sustainability Specialist bliver du en del af 3’s nyoprettede afdeling for Corporate Affairs, der omfatter Kommunikation, Public Affairs og Sustainability.

Vi søger en energisk kollega, der er drevet af lige dele forretningsforståelse og sense of purpose og kan hjælpe med at realisere vores bæredygtighedsmål. Du skal samtidig identificere nye potentialer og projekter og sikre, at 3 er opdateret på seneste lovgivning, trends samt udviklingen inden for bæredygtighedsområdet.

I 3 er vi godt i gang med at arbejde mod vores formulerede net zero emission-mål. Men vi er kun lige begyndt, og vi har brug for flere kræfter til at realisere vores ambition om at levere et positivt samfundsaftryk hele vejen rundt om vores forretning; det være sig på klima og miljø, diversitet og mangfoldighed eller business ethics. Du vil i jobbet blive involveret i udviklingen og eksekveringen af 3’s første bæredygtighedsstrategi, som vi ønsker, skal sætte en høj barre for os selv såvel som for hele branchen.

I kraft af vores internationale ejerskab, der har et stort fokus på Sustainability, bliver du del af et globalt netværk af ligesindede. Samtidig vil du interagere på kryds og tværs i den danske organisation og samarbejde tæt med dine kolleger i Corporate Affairs-teamet.             

Hvad får du ansvar for?

Som Sustainability Specialist får du tre overordnede ansvarsområder

  • Opsamling og opfølgning på data, rapportering samt dokumentation af ESG-indsatser – med vægt på CO2-reducerende initiativer tilpasset GHG-protokollen
  • Projektledelse af konkrete bæredygtighedsindsatser, herunder Scope 1, 2 og 3 CO2-reduktionsprojekter. Indsatserne eksekveres i tæt samarbejde med organisationen, interne stakeholders og ejere af de forskellige bæredygtighedsprojekter
  • Produktion af 3’s årlige bæredygtighedsrapport og samarbejde med dine kolleger i teamet om løbende kommunikation af vores aktiviteter og resultater

Din baggrund:

Du kan være nyuddannet kandidat eller måske have et par års erfaring i bagagen. Det vil være en fordel, hvis du har en relevant uddannelse inden for fx Sustainability eller Environmental Science, besidder en smule hands on-erfaring med bæredygtighedsrapportering fra et corporate eller investor-perspektiv samt har en elementær indsigt i udregning af CO2-udledninger, standarder og globale frameworks. Frem for alt har du en klar interesse for at lære mere om området og vokse i jobbet.

Den rette kandidat for os:

  • kan engagere og skabe både tillid og samarbejde på tværs af organisationen
  • er uovertruffent struktureret med et veludviklet projektledergen
  • tager ejerskab, agerer proaktivt og er idérig
  • er særdeles gode venner med Excel
  • er ikke kommunikationsspecialist, men har grundlæggende forståelse for at identificere de gode historier, der kan kommunikeres oven på bæredygtighedsarbejdet – både internt og eksternt
  • er velformuleret og flydende på både dansk og engelsk

Hvad kan du forvente hos 3?

Hos 3 får du billet til et fællesskab bestående af 700 dygtige medarbejdere, som er dedikerede i en sjælden grad. Du får din daglige gang på vores hovedkontor i Sydhavnen, der er præget af mangfoldighed og mange forskellige personligheder samt en hverdag fyldt med både humor og ambitioner. Vi har – ligesom dig – gejst og viljen til at lykkes, og vi har både plads til forskellighed og store drømme. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder og medarbejderfordele, og så mener vi selv at have landets lækreste frokostordning.

Ansøgning og kontakt

Har du lyst til at blive en del af 3, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt – vi afholder løbende samtaler, indtil vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Pia Hammershøy Splittorff, VP Corporate Affairs, på mobil 31 200 400.

Om 3 – hvor der er vilje er der vej

Vi vil ikke bare tilbyde 3G-, 4G- og 5G-forbindelser til flest mulige danskere. Vi vil også være dét teleselskab, hvor det er nemt og bekymringsfrit at være kunde, fordi tingene bare spiller. Vi når målet ved at være skarpe, hurtige og kreative. Kulturen i 3 er præget af en vilje til at skabe resultater. Det betyder ikke så meget for os, hvad der står på dit eksamensbevis, så længe du har den rette attitude. Vi oplever, at mangfoldighed fremmer vores kreativitet og innovation, og vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge job hos os. Læs mere om os på www.3.dk/om3. Hvis du vil have et indblik i vores hverdag, så tjek 3UdenFilter eller søg på #3udenfilter på diverse sociale medier.

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere