Jobopslag

Sustainability Specialist - Herlev

Lemvigh- Müller A/S

www.lemu.dk/

  • info@lemu.dk
  • 3695 5000
  • Stationsalleen 40 2730 Herlev
Se profil  
Stilling: Sustainability Specialist
Ansættelses­forhold: Fuldtid
Ansøgnings­frist: 01.12.2022
Tiltrædelses­dato: Snarest muligt
Geografi: Københavnsområdet
Oprettelses­dato: 14.11.2022
Søg job  

Vil du være Sustainability Specialist i en virksomhed, der er placeret midt i værdikæden – hvor du kan gøre en forskel for både dig selv, for kunderne og samfundet?

Det ligger dybt i Lemvigh-Müllers DNA at tage samfundsansvar, og vi har en ambition om at sikre, at vi belaster miljøet og klimaet mindst muligt med vores aktiviteter. Samtidig fylder den grønne omstilling mere og mere hos vores leverandører og kunder, og vi skal som deres forretningspartner kunne hjælpe dem i arbejdet med deres bæredygtighedsindsatser. Derfor har bæredygtighed fået en central plads i vores forretningsstrategi.

Vi er godt i gang med at nedbringe vores egen CO2-udledning internt i virksomheden, og med vores produkter, services og viden hjælper vi også med at nedbringe CO2-aftrykket hos vores kunder og i samfundet. Vi har en række andre initiativer i gang inden for hele ESG-området og endnu flere i støbeskeen. Derfor har vi brug for dig, som brænder for at arbejde med data, analyser og lave CO2-beregninger, så vi sikrer, at vi rykker på den bæredygtige agenda hos os selv og hos vores kunder.

Dine opgaver
Som vores Sustainability Specialist kommer du til at arbejde med at sikre data og dokumentation for Lemvigh-Müller´s bæredygtighedsarbejde, herunder CO2-udledning i scope 1, 2 og 3, og for at bidrage til roadmaps for reduktion af CO2 udledning i hele værdikæden.

Konkret arbejder du med:

  • Dataindsamling og CO2-beregninger ud fra GHG-protokollen
  • Beregninger, analyser og handleplaner i forbindelse med Science Based Target Initiative
  • ESG-rapportering
  • Vejledning af kunder i, hvordan de udarbejder et CO2-regnskab
  • Data til brug for DGNB-certificeringer og bæredygtigt byggeri generelt

Din profil
Du har 2-3 års erfaring inden for ESG-området og har arbejdet med GHG-protokollen og dermed erfaring med at arbejde med indsamling af data og udregning af CO2-udledninger. Du har veludviklede Excel-kompetencer, arbejder struktureret og er systemtænkende. Derudover har du gerne erfaring med at arbejde med LCA og miljøvaredeklarationer (EPD) og gerne erfaring med DGNB-certificeret byggeri.
Det er et stort plus, hvis du kan formidle din viden og indsigter i øjenhøjde og gøre det komplicerede enkelt for de fleste kollegaer og kunder.

Som Sustainability Specialist kommer du til at få en vigtig position, hvor det er dig, der er med til at beregne og analysere, hvilke initiativer vi skal prioritere internt og i relation til vores kunder på bæredygtighedsområdet.

Du får en bred berøringsflade i hele organisationen, og du arbejder særligt sammen med Marked/Indkøb, Salg, Kommunikation & Marketing, Logistik & Produktion og Quality & Compliance – hvorfor det er vigtigt, at du har erfaring med og lyst til tværorganisatorisk samarbejde.

Du får reference til Pernille Kiær, der er Head of Sustainability. Pernille sidder til daglig på vores kontor i Herlev, hvor denne stilling også er placeret.

Se vores CSR-rapport for 2020 her.

Vi tilbyder
Du får et job med store frihedsgrader – og et tilsvarende stort ansvar samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du bliver en del af en succesrig og kapitalstærk koncern, hvor der er tid til at vælge de rigtige løsninger, og kræfterne til at implementere dem. Virksomhedskulturen er kendetegnet ved en uformel omgangstone, et fagligt ambitiøst miljø, et naturligt fokus på vækst og en stor vilje til at gøre en forskel både internt og hos kunderne.

Ser du denne mulighed som et naturligt næste skridt i din karriere, så send dit CV via knappen ”Søg jobbet” inden d. 1. december, og gør det gerne hurtigst muligt, da vi kalder løbende til samtaler.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Sustainability, Pernille Kiær på telefon +45 41711530.

I Lemvigh-Müller ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet, bl.a. som del af DI’s Gender Diversity Pledge. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet.

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere