17.05.2016  |  Samfund

Tøjbyttekoncept, nye tekstilformer og langtidsholdbare kollektioner innoverer modeindustrien

Indhold fra partner Hvad er dette?

Hvad er status for bæredygtighed i den danske modebranche anno 2016? På CSR i Praksis- konferencen d. 2/6 fortæller de to danske brands Gritt & Boris og Veras Copenhagen om ansvarlige leverandørkæder, bæredygtige materialer og et nyt cirkulært tøjkoncept

Vidste du at mode industrien er en af verdens mest forurenende industrier? Samtidig er det en af de mest arbejdsintensive industrier med langt størstedelen af arbejdere ansat i lande, hvor arbejdsvilkår og sikkerhedsstandarder ofte ligger væsentlig under niveauet i Danmark. Modebranchens store indvirkning på både miljø og klima samt de mange mennesker, der er involveret i produktionen, er enorm, og bliver kun forstærket af, at den såkaldte ”fast fashion” model, som dominerer industrien og lægger pres på alle dele af værdikæden fra design til slutprodukt med det voksende krav om, at forbrugere skal kunne finde nye varer på hylderne med stadigt kortere tidsintervaller.

Løsningerne til at adressere modeindustriens negative indvirkninger er ligeså mangfoldige, som problemstillingerne er komplekse. På CSR i Praksis-konferencen d. 2. juni vil der blive taget fat i de mange udfordringer og potentialer, som den grønne omstilling i modebranchen indeholder. Der vil på seminaret ”CSR and sustainability in the Fashion Industry” blive  zoomet ind på bæredygtighed i små og mellemstore modevirksomheder. Udgangspunktet for seminaret er et nyt specialestudium fra Copenhagen Business School og moderator, Marina Kahle, vil give deltagerne indblik i aktuelle CSR praksisser for modebranchen baseret på hendes research foretaget blandt 10 små og mellemstore danske modevirksomheder. Herudover vil hun beskrive driverne, samt hvad der leder til velintegrerede og effektive CSR indsatser. 

Herudover vil de danske brands Gritt & Borris and Veras Copenhagen fortælle om deres forskellige tilgange til CSR og bæredygtighed, som spænder fra bæredygtige tekstiler, ansvarlige leverandørkæder og partnerskaber til et nyt innovativt tøjbyttekoncept. De to unge virksomheder vil også berette om driverne for deres arbejde med CSR og bæredygtighed, samt hvilke udfordringer de møder i deres daglige arbejde med CSR.

Bæredygtighed i værdikæden hos Gritt & Borris
I 2015 lancerede Gritt Mortensen og Mikkel Borris den første kollektion under navnet Gritt & Borris. En kollektion som er lavet af bæredygtige materialer og langtidsholdbart design. Det danske brand arbejder ud fra et stærkt værdisæt, der driver arbejdet med at designe og producere på mere bæredygtige måder. Hos Gritt & Borris er man især fokuseret på at minimere virksomhedens miljømæssige fodaftryk og sikre ordentlige forhold for arbejderne, der er involveret i tøjproduktionen. Det er ambitioner, der kræver, at man som tøjproducent arbejder for at få bæredygtighed ind i hele værdikæden fra råmaterialer til færdigt produkt.

Udover at have en lang række certificeringer, som både sikrer hensynet til miljøet og de sociale og sikkerhedsmæssige vilkår for arbejderne, samt sporbarhed og gennemsigtighed, så kan kunder hos Gritt & Borris også iklæde sig eksotiske og bæredygtige materialer lavet af f.eks. fibre fra bananstilke, genbrugs polyester og det cellulosebaserede Tencel®. Ligesom virksomheden også engagerer sig i partnerskaber med leverandører i produktionslandene, og prøver at oplyse forbrugerne om miljøskånsomme måder at vaske tøjet på.

Veras cirkulære tøjbyttekoncept
Grundlægger af tøjbyttekonceptet Veras Copenhagen, Rebecca Vera Stahnke, har med virksomhedens cirkulære forretningsmodel udviklet et nyt ambitiøst deleøkonomis projekt for modeglade danskere. Konceptet går ud på, at man hver måned betaler et fast og overkommenligt beløb for at være medlem. Som medlem kan man indlevere det tøj, man ikke længere vil bruge og få en portion point for det, som man kan bruge på nyt genbrugstøj enten via forretningens hjemmeside eller den fysiske butik i København. Udover at bryde med modebranchens dominerende lineære model, så adskiller Veras Copenhagen sig ved ikke kun at tage imod high-end tøj, men byder i ligeså høj grad tøj og sko fra H&M og Zara velkommen. På hjemmesiden fortæller Rebecca Vera Stahnke selv om konceptet: ”Idéen bag Veras var ønsket om at skabe et brand omkring genbrugstøj. I stedet for at købe ind fra nye kollektioner, så køber vi ind af folks brugte garderober,” fortæller Rebecca Vera og fortsætter: ”Gammelt tøj får værdi hos en ny ejer. Vi vil væk fra den ’smid ud’ mentalitet, som hersker.”

Invitation til fælles dialog om udfordringer og potentialer i modebranchen
De to virksomheders forskellige tilgange til CSR og bæredygtighed i modebranchen understreger, at der ikke nødvendigvis er en one size fits all model for, hvordan modebranchen kan udvikle sig i en mere bæredygtig retning. Som afslutning på seminaret vil der blive lagt op til diskussion blandt publikum og oplægsholderne med fokus på, hvilke drivere der fører til en integreret CSR-indsats i små og mellemstore modevirksomhede, samt hvilke ændringer der skal til i modebranchen for at bæredygtighed bliver en endnu større realitet i fremtiden.    

CSR i Praksis-konferencen, som videndelings- og netværksinitiativet CSR LINK står bag, sætter med den nye klimaaftale og de 17 globale bæredygtighedsmål som bagtæppe fokus på ”Drivere for SMV’ernes CSR” gennem gæstetaler, paneldebat, seminarer og masser af konkrete cases fra SMV'ernes egne rækker. Konferencen byder på såvel inspiration og indspark som løsninger og redskaber til det praktiske arbejde med CSR for store som små virksomheder, videncentre, NGO’er, rådgivere og alle andre med interesse for CSR.

Se program og tilmelding her: http://www.csr-link.dk/?page_id=1050
 

Tags: CSR LINK

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere