10.06.2012

Indspark: Indspark: Tag whistleblower-ordninger alvorligt

Ofte er det medierne, der blæser i fløjten om uretfærdigheder, men de bruger begreberne whisleblower- og sladreordninger i flæng.

Vi skal tage whistle blower-ordninger seriøst. Såvel i den private som i den offentlige sektor er muligheden for anonymt at tippe ledelsen om, at noget er galt vigtig for at forebygge, at der sker ulovligheder. Og det at sikre gennemsigtighed og good governance vil på sigt – sammen med CSR i det hele taget – blive et tungtvejende  konkurrenceparameter.

”Whistleblowing” kan oversættes med at blæse i fløjten. Fløjtepiftet giver associationer til at sætte en stopper for noget, der er forkert. Whistleblowing giver den enkelte medarbejder mulighed for under trygge vilkår at dele sin viden om mulige uregelmæssigheder og ulovligheder, som fx korruption, returkommision, bestikkelse osv. Det handler IKKE om at fortælle om en dårlig chef eller en uretfærdig behandling. Den del af virksomhedsledelsen ligger i HR-afdelingen. Hvis man – som jeg – er ude i dét ærinde, at give whistle blower-ordningen et bedre ry, som en del af det at drive god virksomhedsledelse og tage samfundsansvar, får man ingen hjælp af medierne. De bruger begreberne whistleblower- og sladre-ordninger i flæng.

For mange fravælger ordningen
Vi oplever desværre, at langt de fleste virksomheder og kommuner vælger whistleblower ordninger fra. Både som en automatreaktion og fordi man ikke kan se nogen fordel i det. Mange virksomheder er bange for den administrative del af at have en whistleblower ordning. Det er en unødvendig bekymring, hvis ordningen bliver implementeret og forankret ordentligt. Forankring handler om at informere medarbejderne og sørge for,  at formålet med ordningen bliver rigtigt forstået. Det er ikke en Big-brother-ordning, hvor man vogter på hinanden, nærmest tværtimod. Det er lillebror, der skal føle sig sikker på, at han kan udpege fejl og ulovligheder i virksomheden, uden at bekymre sig om at miste sit job.

Læs omtale af bogen

Når jeg implementerer  whistleblower-ordninger, anbefaler jeg altid, at en potentiel whistleblower kan få sikkerhed for anonymitet. Det sikrer man sig fx ved, at virksomheden sætter en neutral instans op, der kan undersøge forholdene nærmere. Men lad mig sætte streg under neutral. Det giver absolut ikke den tilsigtede tryghed for medarbejderne, hvis de kan se, at advokaten og chefen drikker kaffe flere gange om ugen.

Man skal samtidig sikre, at medarbejderne har den korrekte forståelse af ordningen. Det kan man gøre ved at informere og give case eksempler, der sætter relevante dilemmaer op, som medarbejderne kan sætte sig ind i, fordi de er specifikke og giver indblik i den verden, medarbejderne lever i. Lavpraktisk og konkret information, der også viser forskellen mellem et horn i siden på chefen og ulovlig, uetisk virksomhedsledelse.

Mere fra Anne-Louise

Anne-Louise Thon Schur

Director, Head of Sustainability and International Development

I work for SDGlead as a Partner. I advise clients in the area of sustainability, CSR and international development. I have been working with major projects a number of different clients, e.g. one of the world’s largest toy manufacturer, a Big Pharma company, as well as companies within industries, such as oil, wind, technology, telecoms, dairy, discount retail and biotech. I advise the publi…

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere