Tjek det nyeste inden for miljøteknologi fra hele Europa her
70 kandidater fra adskillige europæiske lande var med i opløbet ved nomineringen til årets EEP Award. I alt ti er nomineret til prisen, som uddeles på miljømessen Pollutec, den 1. december i Paris.
De ti nominerede spreder sig over kategorierne klimateknologi, vandrensning og affaldsbehandling. Desværre lykkedes det i år ikke at få en dansk kandidat nomineret.
NuReSys genvinder fosfor
Med afbrændingen af spildevandsslam i store dele af Europa mister vi fosfor, som vi har brug for i blandt andet landbrug. Det er blevet anslået, at jordens reserver er udtømt i 2070.
NuReSys-Teknologien er udviklet af det belgiske NuReSys til at genvinde fosfor og kvælstof fra spildevand og gør det muligt at genvinde op til 85 procent i rensningsanlæg.
ZenRobotics sorterer affald
Det finske ZenRobotics Recycler er et transportabelt robot-affaldssortering-system, som anvender kunstig intelligens til at adskille råvarer fra affald robotterne kan lære af hinanden. ZenRobotics Recycler er udviklet til bygge- og anlægsaffald (CND). Det kan genkende en langt bredere vifte af materialer end muligt ved manuel sortering. Mange affaldstyper kan sorteres i rene fraktioner, og intakte objekter kan adskilles hurtigt og med lavt energiforbrug. ZenRobotics Recycler kan desuden forbedre effektiviteten af eksisterende affaldsbehandlingsfaciliteter.
LightCatcher spreder dagslyset
LightCatcher er en aktiv, intelligent lyskuppel, der fanger indkommende
dagslys ved hjælp af et motoriseret, sensor-drevet spejl-system, som forstærker lyset og
spreder det over en hel bygning, selv på overskyede dage. LightCatcheren, som
er det første intelligente, effektive dagslyssystem i verden, er udviklet af det belgiske Econation.
Solfanger med dobbelt effekt
Duosun er indstillet for at kombinere to teknologier i én solfanger. De kan opvarme temperaturen i solfangeren til meget høje temperaturer og samtidig opbevare varmen. De kan desuden udvikles efter mål, så de bliver en integreret del af bygningen. Duoson er udviklet og indstillet af det franske DUOSUN.
Waynergy bruger kinetisk energi
Waynergy er et system, som kan installeres i fortove og veje, og som gør det muligt at fange den kinetiske energi, der frigives af mennesker og køretøjer i bevægelse over dets overflade og omdanne den til elektrisk energi. I områder med mange fodgængere og eller køretøjer kan Waynergy give et stort supplement til energiforsyningen af de omkringliggende bygninger. Waynergy er udviklet af Waydip - Energia e Ambiente, Lda.
Iltning med mindre energi
Iltningen af biologiske bassiner repræsenterer 40 til 70 procent af energiforbruget i et renseanlæg. Det franske Degrémont har udviklet Greenbass, som er en ny biologisk behandling, som kan nedsætte energiforbruget med 15 procent i forhold til de bedste eksisterende løsninger.
Vandrensning
Det nominerede produkt udnytter SCWO-teknologi, som er en ren og næsten 100 procent effektiv affaldsbehandlingsteknologi, som kan rense vand for et bredt spektrum af affald, olie, opløsningsmidler og PCB. Vandet behandles med en kombination af tryk, varme og injektion af ilt. En forgænger til denne teknologi blev tidligere brugt af militæret. Producenten er franske Innoveox.
Oilguard beskytter kyster
OilGuard er et uvævet stof, der er udviklet som en proaktiv strandbeskyttelse i tilfælde af off-shore olieudslip i den mexicanske golf olieudslip til at fungere. Det har vist sig som en effektiv barriere ved kyster. Stoffet er vandafvisende og olie-absorberende og kan meget hurtigt spredes langs kilometervis af kystlinje. Det er udviklet af det schweiziske HeiQ og partners.
Fjerner giftige industrielle stoffer
Det tyske Hans Grohe bidrager med Electrochemical Decomposition of Fluorinated Tensides, som fjerner fluorholdige tensider optagelse af stoffet PFOS (perfluorooctanesulfonat) fra industrielt spildevand.
Exaphen med dobbelt formål
Exaphen er på en gang et projekt, som skal forhindre skovrydning og udpining af jorden i ulande og producere højkvalitets-biobrændstof. Vejen går gennem primært gennem anvendelse af cashew-nøddeskaller og lignende biprodukter fra landbruget. Exaphen er udviklet af det Italienske Cimteclab SpA.
Prisuddelingen finder sted den 30. november ved en officiel prisoverrækkelse på tv-scenen på miljømessen Pollutec Horizons 2011 i Paris Nord-Villepinte. De tre vindere vil ikke kun drage fordel af presseomtale, de får også mulighed for at udstille som vindere. Senest Pollutec blev afholdt i Paris, var i 2009, hvor Grundfos modtog en af priserne.
På årets Pollutec forventes 1500 udstillere og ca. 35.000 besøgende.