Transportens Innovationsnetværk indbyder til CSR-netværksmøde
Transportens Innovationsnetværk vil gerne være med til at understøtte udviklingen af CSR i netværksvirksomheder og indenfor transport og inviterer derfor til netværksmøde torsdag den 4. marts 2010.
Mødet, som er gratis at deltage i, foregår hos Danmarks Rederiforening, Amaliegade 33, 1256 Kbh. K. fra kl. 13.00-17.00. På mødet sættes fokus på videndeling og information omkring CSR-politikker og -systemer, innovative tiltag og løsninger samt rapportering. Mødet henvender sig til transportkøbere, transportører og andre med interesse i bæredygtig samfundsmæssig ansvarlig transport. Tilmelding til netværksmødet sker via hjemmesiden www.tinv.dk under kommende arrangementer og derefter under det enkelte arrangement, senest den 24. februar 2010.
-JR