22.06.2016  |  Supply chain

Transportgigant efterspørger bæredygtige løsninger

Det tyske transport- og logistikfirma DHL har igangsat to initiativer, der skal udvikle grønne logistikkoncepter og banebrydende robotteknologi.

Transportverdenen har brug for både nyskabende teknologi og miljømæssigt bæredygtige løsninger for at tackle de udfordringer, eksempelvis kombinationen af den stadigt voksende e-handel og de globale klimaforandringer medfører.

Læs også: En forsmag på fremtidens transport

Derfor har den tyske transport- og logistikgigant DHL Deutsche Post taget initiativ til to konkurrencer på netop disse felter, hvor alle typer opfindere og visionære udviklere verden over kan deltage. Konkurrencerne henvender sig til universiteter, studerende og virksomheder, der visuelt (dvs. på video) eller skriftligt kan fremvise deres ide.

Den første konkurrence, “Fair and Responsible Challenge”, indbyder deltagerne til at komme op med konceptdesigns, der kan ’skabe grundlaget for morgendagens bæredygtige logistikløsninger’, som det hedder i opdraget. Her søger man efter originale idéer og praktiske løsninger, der adresserer og løser miljømæssige og sociale problemer.

Det kan eksempelvis være koncepter, der bruger logistik til at fremme den cirkulære økonomi, eller anvender de globale transportnetværk til at sikre ansvarlig handel og produktion. Det kan både dreje sig om et nyt produkt, en serviceløsning eller en pakningskoncept, bare det genererer værdi for samfund, miljø og forretning.

Præmie og proof of concept
”Vi er overbevist om, at for at klare sig godt, skal man også gøre noget godt. Udfordringen er at håndtere fairness og ansvar i forretningsøjemed. Vores idé med den her konkurrence er at få virksomheder til at fokusere på at skabe værdi ved at forvandle sociale og miljømæssige udfordringer til bæredygtige, fair og potentielt indbringende forretningsmodeller”, siger Chief Commercial Officer i DHL, Bill Meahl.

Den anden konkurrence, der går under navnet ”Robotics Challenge”, har et mere specifikt sigte i retning af en selvkørende leveringsenhed, der kan assistere DHL’s folk med udbringning af pakker det sidste stykke frem til kunden. Her efterspørger man derfor fungerende prototyper, der læsset med pakker kan håndtere både urbant terræn og mere landlige omgivelser i gåtempo.

Læs også: Scania og Ericsson i samarbejde om grøn transportteknologi

Begge konkurrencer har deadline 28. september. Herefter vil DHL’s egne eksperter udvælge de tre bedste i hver kategori, som vil få muligheden for at vise sin idé frem til selskabets Innovation Day til november, hvor der vil være en præmiepulje på godt 150.000 kr. på højkant. Endelig vil DHL også arbejde sammen med den endelige vinder med henblik på at føre idéen ud i livet gennem et såkaldt proof of concept.

-AK

Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.

Deltag i debatten

Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere