30.08.2022 | Strategi & ledelse
Troldtekt modtager kongelig hæderspris for succes på det tyske marked
Indhold fra partner Hvad er dette?
Troldtekt GmbH har 26. august fået overrakt HRH Crown Prince Frederik International Business Awards. Prisen hædrer danske virksomheders udenlandske selskaber eller partnere, som fremmer dansk eksport. En stærk forretningsmodel med bæredygtige løsninger er blandt kriterierne.
Billeder
Fra venstre: Jesper Kvist, Country & Business Development Manager i Troldtekt GmbH, H.K.H. Kronprins Frederik samt Troldtekts bæredygtigheds- og kommunikationschef, Tina Snedker Kristensen. Fotokredit: Keld Navntoft
Med løsninger, som både sikrer god akustik og bidrager til mere bæredygtige bygninger, har Troldtekt fået en succesfuld entré på det tyske marked. Det har nu udløst en af årets tre HRH Crown Prince Frederik International Business Awards. Troldtekt modtager den prestigefulde eksportpris i kategorien ’Green Solutions’.
"Det er svært at beskrive, hvor stolte vi er over at modtage H.K.H. Kronprins Frederiks pris for vores indsats. Tyskland er et marked med enormt potentiale for danske byggevirksomheder. Ligesom vi ser det i Danmark, er bygherrerne i Tyskland klar til at investere i dokumenteret bæredygtige byggematerialer. Hos Troldtekt er vi samtidig gået all in med at opbygge en landsdækkende tysk salgsorganisation, der forstår branchen, kulturen og ikke mindst arkitektmarkedet", siger Peer Leth, adm. direktør hos Troldtekt A/S.
På vegne af det tyske datterselskab Troldtekt GmbH fik Country & Business Development Manager Jesper Kvist overrakt prisen af H.K.H. Kronprins Frederik ved en ceremoni på Amalienborg fredag den 26. august.
Strategisk fokus på cirkulær økonomi
En del af motivationen for at hædre Troldtekt er virksomhedens strategiske arbejde med designkonceptet Cradle to Cradle gennem mere end ti år. Konceptet sikrer, at akustikpladernes materialesundhed er grundigt dokumenteret. Både Troldtekt plader og produktionsaffald kan genanvendes i et biologisk eller teknisk kredsløb, og 98 procent af energien til produktionen kommer fra vedvarende kilder. Dertil har Troldtekt i 2022 lanceret akustikplader med en ny patenteret cementtype, som er CO2-negative under produktion.
”Byggebranchen står globalt set for 35 til 40 procent af al CO2-udledning og ressourceforbrug. Og med masser af tyske byggeprojekter i de kommende år har Troldtekts tyske datterselskab grebet en gylden mulighed for ikke blot at bidrage til at nedbringe udledning og ressourceforbrug, men faktisk at sætte et positivt klimaaftryk,” lyder det i en pressemeddelelse fra Danish Export Association.
Hædret i fornemt selskab
Den prestigefulde eksportpris uddeles i et samarbejde mellem Kongehuset, Danish Export Association og Udenrigsministeriet. H.K.H. Kronprinsen er formand for juryen, der uddeler i alt tre priser. I år gik de to øvrige til Novo Nordisk France for at genanvende insulinpenne og til Copenhagen Offshore Partners for at udbrede havvind i Østasien.
"Prisen bekræfter os i, at vi har valgt rigtigt ved at opbygge en lokal tysk salgsorganisation, hvor vi fastholder vores danske værdier. Det er en meget stor ære at modtage så fin en pris i så fornemt et selskab. Det giver os et solidt rygstød til fortsat vækst i Tyskland", siger Jesper Kvist.
Det er i øvrigt ikke første gang, at et medlem fra Kongehuset overrækker en pris til Troldtekt. I 2020 var det H.K.H. Kronprinsesse Mary, som overrakte DI Prisen for Troldtekts grønne omstilling. Og i 2010 modtog Troldtekt Byggeriets Miljøpris fra H.K.H. Kronprins Frederik.
Klima, miljø og energi

CSR-rapport 2021: Troldtekt A/S sænker CO2-aftrykket med ny cementtype
Kombinationen af den nye FUTURECEM™ fra Aalborg Portland og overgangen til vedvarende energi i egen produktion gør det nu muligt for Troldtekt at levere akustikplader, som er CO2-negative under produktion. Desuden sikrede et skifte af maling på tværs af produktprogrammet, at Troldtekt i 2021 avancerede til den bedste Cradle to Cradle-kategori inden for materialesundhed.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Troldtekt nærmer sig 100 procent vedvarende energi på egen fabrik
I produktionen af Troldtekt akustikplader kommer 97,7 procent af den forbrugte energi nu fra fornybare kilder. Energiforbruget per produceret kvadratmeter er reduceret med 28,6 procent på tre år. Begge tal er i tråd med virksomhedens Cradle to Cradle-strategi, som udløste DI Prisen 2020.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Troldtekt lancerer akustikplader med negativt CO2-aftryk
Troldtekt A/S lancerer nu akustikplader, hvor cementen er den patenterede cementtype FUTURECEM™ fra Aalborg Portland. De nye Troldtekt® plader optager mere CO2, end de udleder under produktionen. De akustiske egenskaber, den naturlige styrke og brandsikkerheden er på samme niveau som i akustikpladerne med traditionel cement.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Byggeriets efterspørgsel kræver mere certificeret træ
Byggeriet efterspørger træprodukter fra dokumenteret bæredygtig skovdrift. Derfor er der brug for flere certificerede skove med rødgran, hvis industrien skal producere i Danmark med lokale råvarer. Sådan lyder opråbet fra Troldtekt A/S, der får opbakning fra FSC Danmark, som varetager en af de to førende træcertificeringer.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Troldtekts CSR-rapport blandt de bedste
For andet år i træk er Troldtekt kåret som en af de SMV-virksomheder, der er bedst til at rapportere om samfundsansvar. En god CSR-rapport kræver en strategisk tilgang til bæredygtighed, siger adm. direktør Peer Leth. Han lægger vægt på, at rapporten både beskriver succeser og udfordringer.
Indhold fra partner
Klima, miljø og energi

Byggeriets efterspørgsel kræver mere certificeret træ
Byggeriet efterspørger træprodukter fra dokumenteret bæredygtig skovdrift. Derfor er der brug for flere certificerede skove med rødgran, hvis industrien skal producere i Danmark med lokale råvarer. Sådan lyder opråbet fra Troldtekt A/S, der får opbakning
Indhold fra partner