04.05.2018  |  Klima, miljø og energi

Indspark: Undgå madspild gennem Det Runde Bord

Indtil fornylig har vi i Butler's Choice desværre smidt fødevarer ud. Det gør vi ikke længere. Gennem samarbejdet med Det Runde Bord donerer vi overskudsmad til nogle af landets mest udsatte. Det betyder både en social og miljømæssig gevinst.

Selvom vi i Butler's Choice altid har prioriteret CSR højt, så har det at undgå fødevarespild ikke haft tilstrækkeligt fokus. Vi har desværre smidt mad ud, der har været for tæt på holdbarhedsdatoen. Er en vare for tæt på denne dato, kan vi nemlig ikke sælge den til supermarkederne. 

Heldigvis stødte vi fornylig på Det Runde Bord, da vi var ved at smide 1.100 flasker gazpacho suppe ud. Suppen fejlede intet, men der var kun 4 uger tilbage inden den ville overskride holdbarhedsdatoen, så vi kunne ikke sælge den. Det Runde Bord stod klar med åbne arme - og det rigtige setup - til at modtage de mange flasker suppe og videregive den til nogle af landets mest udsatte mennesker. Inden for ganske få timer havde de uddelt 3.330 portioner tomatsuppe til 8 herberger og væresteder i København.

Jeg kan kun opfordre andre fødevarevirksomheder, der står med overskudsmad, til at kontakte Det Runde Bord. Foreningen er afhængig af donationer og strategiske samarbejder. Derfor vil de meget gerne i dialog med virksomheder, der ønsker at undgå madspild.

Det Runde Bord har siden 2014 formidlet over 2 millioner måltider gratis til socialt udsatte på bl.a. herberger, asylcentre og krisecentre. De sætter dagligt over 1.000 måltider i spil. Foreningen arbejder på at skabe innovative og bæredygtige løsninger, på to store problemer, nemlig ernæring til socialt udsatte og begrænse madspild.

Vi har været meget glade for at kunne samarbejde med foreningen. Når vores overskudsmad kan glæde nogle af landets mest udsatte mennesker, så skabes der både en social og en miljømæssig gevinst. 

Butler's Choice har i dag oprettet et system, der skal minimere vores fødevarespild. Og skulle vi komme til at stå med varer, der ikke kan sælges pga. holdbarhedsdatoen, så ved vi hvor vi kan sende det hen - uden det går til spilde.

Om Butler's Choice
I Butler’s Choice har vi særligt fokus på is, brød og seafood. Ansvarlighed har været en del af vores DNA lige fra virksomhedens start tilbage 1997. Alle vores produkter er udvalgt ud fra en holdning om, at de skal være af høj kvalitet, lavet på gode råvarer og produceret under ordentlige forhold. I 2010 stiftede vi velgørenhedsfonden, Choice Foundation, for at forbedre arbejdsforholdene for arbejderne og deres familier i hele vores produktionskæde. Fonden har hjulpet flere tusinder mennesker i Vietnam med adgang til skolegang og basale sundhedsydelser.

Vil du vide mere?
Helle Stokkebye Johansen, Head of CSR & Communications, Butler's Choice, mobil 2051 7730, hj@butlers-choice.com, Bestyrelsesmedlem i Det Runde Bord, Malene Brandt, mobil 2049 1050, malene@malenebrandt.dk eller Direktør i Det Runde Bord, Peter Haugelund, mobil 2048 0904, info@detrundebord.dk. 

Mere fra Helle

Helle Stokkebye Johansen

Head of CSR & Communications Butler's Choice & Co-Founder Choice Foundation

Head of CSR & Communications i Butler's Choice, medstifter af Choice Foundation og CSR-rådgiver gennem eget firma, CSR on Board.Butler's ChoiceI Butler’s Choice har vi særligt fokus på is, brød og seafood. Ansvarlighed har været en del af vores DNA lige fra virksomhedens start tilbage 1997. Alle produkter er udvalgt ud fra en holdning om, a…

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere