17.09.2013  |  Kommunikation

Indspark: Værdiskabelse – virksomhedens raison d’etre

Værdiskabelse er essentielt for virksomheder. Det mener partner i Deloitte Sustainability Helena Barton, der i dette blogindlæg forklarer, hvordan man skaber værdi for virksomheden.

Værdiskabelse er eksistensgrundlaget for virksomheder. De er sat i verden for at skabe værdi. Men hvilken værdi taler vi egentlig om?

Finansielle redegørelser har hidtil været den dominerende optik, som virksomhedens resultater og dens evne til at skabe værdi er blevet vurderet på. Men det er ikke længere nok.

Læs også: Helena Barton er ny CSR-partner i Deloitte

Vi er blevet meget mere opmærksomme på, at det ikke er det fulde billede af, hvordan en virksomhed skaber – eller ødelægger – værdi.

Derfor stilles der nu større og større krav til, at virksomheder fremlægger flere vinkler på sagen, så både investorer og resten af samfundet får en mere fyldestgørende forklaring og kan handle derefter.

Mange virksomheder er derfor begyndt at sætte mere fokus på deres immaterielle aktiver, og som vores traditionelle regnskabs-og værdiansættelsesmetoder har været utilstrækkelige til at opfange og kvantificere.

Evnen til at skabe værdi
For de fleste virksomheder i dag er immaterielle aktiver måske de største værdi-drivere. Disse aktiver er ikke fysiske og heller ikke umiddelbart finansielle.

Men de kan tænkes som forskellige typer ressourcer: f.eks. medarbejderes viden og evne til at innovere, virksomhedens omdømme og brand, arbejdskulturen og kapacitet til fornyelse, ledelseskvalitet og styring af sociale og miljømæssige eksternaliteter.

Alle sammen ting, som er vigtige for en virksomhed, selvom man ikke konkret kan tage og føle på dem.

Men de handler i bund og grund om en virksomheds evner og kompetence til at navigere og konkurrere i en mere og mere kompleks og usikker verden – og vores alle sammens tillid til at disse evner skaber værdi.

Op til 80 % af værdien kan ligge i immaterielle aktiver
Når man ser på en virksomheds samlede markedsværdi, så tegner de immaterielle aktiver sig faktisk for langt mere end de materielle aktiver: man antager, at op til 80 % af en virksomheds markedsværdi er drevet af immaterielle aktiver, og for nogen ligger det endda højere.

For eksempel tæller Coca-Cola og Microsoft’s balanceførte aktiver mindre end 5 % af deres samlede markedsværdi. Men de er stort set ikke at finde i den finansielle redegørelse.

Immaterielle aktiver er interessante på mange måder: For eksempel stiger de i værdi, når de anvendes. De har altså generelt et stigende afkast, i modsætning til materielle aktiver, der har faldende afkast. På den måde bidrager immaterielle aktiver til fremtidig værdi.

Læs også: Deloitte halverer elforbruget

Tænk på menneskelig kapital - altså medarbejdere: Jo mere du engagerer dem og udvikler dem og så videre, jo mere værdifulde bliver de for din virksomhed.

Et andet kendetegn er, at i modsætning til materielle aktiver skaber immaterielle aktiver ikke ofte værdi af sig selv; de gør det generelt i synergi med andre aktiver. Med andre ord er det vigtigt at forstå, at de fleste immaterielle aktiver er afhængige af andre immaterielle aktiver - og synergierne imellem dem - for skabe værdi. De er indbyrdes afhængige og bør ’dyrkes’ som sådan.

For eksempel ved vi, at organisatorisk effektivitet er med til at gøre det lettere for medarbejderne at innovere og skabe vækst. Men investeringer i f.eks. et nyt IT system til at forbedre driftseffektiviteten har ringe værdi, medmindre medarbejderne bliver trænet i at bruge det, og at det hjælper dem blive mere produktive på de områder, der skaber værdi. Og mens investeringer i bedre kvalitetsprocesser kan øge kundetilfredsheden, så skal den tilfredshed stadig omsættes til mere salg eller bedre marginer for at investeringen reelt giver afkast.

Kæmpe isbjerg af skjult værdi
Immaterielle aktiver kan altså være rigtig stærke drivkræfter for værdiskabelse. Men samtidig er de dårligt artikulerede, typisk ikke målt og sjældent rapporteret. Det er selvfølgelig ikke let at direkte måle og sætte værdi på dem, men der er mange kloge folk, der arbejder på sagen, fordi det er et kæmpe isbjerg af skjult værdi, som både virksomheder og investorer gerne vil afdække og realisere.

At kunne kvantificere immaterielle aktiver er måske den hellige gral.

Men vi kan begynde med at blive bedre til at forstå, hvordan en virksomheds forretningsmæssige beslutninger og drift påvirker disse aktiver og deres evne til at skabe eller ødelægge værdi. Derefter kan vi så vurdere, hvordan en virksomheds risikobillede ser ud og hvilke tiltag der skal til for at sikre den fremtidige værdiskabelse.

Om Helena Barton

  • Helena Barton er partner hos Deloitte i Governance Risk & Compliance afdelingen. 
  • Hun har 15 års international CSR-erfaring inden for ansvarlig ledelse, risikostyring og kommunikation som auditor, konsulent og træner.
  • Hun er i øjeblikket næstformand i Global Reporting Initiative's Stakeholder Council.

Integreret tænkning
Det er også noget, der bliver arbejdet med i forsøget på at udvikle et rammeværk for Integreret Rapportering. Her foreslår man en model for de samlede ’kapitaler’, en virksomhed har: de omfatter selvfølgelig de ’traditionelle’ ressourcer såsom finansiel kapital og fysisk kapital, men også menneskelig kapital, videnskapital og social kapital.

Jeg tror, der er mange virksomheder, der vil synes at kapital-modellen er en god ramme fro at tænke værdiskabelse. Terminologien er nyttig og god til både at tænke integreret og til at strukturere og formulere indholdet i en integreret rapport.

Læs også: Indspark fra CSR-maskinrummet

At blive bedre til at forstå hvordan immaterielle aktiver kan skabe fremtidig værdi er måske netop kernen i det forretningsmæssige argument for at virksomheder bør forholde sig til deres samfundsansvar og integrere de større principper om ansvarlighed og gennemsigtighed i deres daglige drift, risikostyring og rapportering. Meget af aktiviteten og effekten af at gøre netop det formidles jo gennem de immaterielle (herunder specielt menneskelige) ressourcer og processer.

Bæredygtighed = evnen til at vedblive
Virksomheders bæredygtighed drejer sig om evnen til at opretholde sin forretning, økonomisk såvel som socialt og miljømæssigt. Det drejer sig om at vedblive i en verden, der forekommer mere og mere kompleks, ustabil og uforudsigelig. Det kræver både overblik over og indblik i, hvordan din virksomhed skaber – eller ødelægger – værdi.

Man skal kunne vise, at man som ledelse har styr på de væsentlige områder og er forberedt til at håndtere det ukendte og det volatile. Det skal kommunikeres på en troværdig måde således, at man opbygger og vedligeholder interessenters tillid til virksomheden. For tillid er vel det ultimative immaterielle aktiv for en virksomhed?

Mere fra Helena

Helena Barton

Partner

Se profil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere